En kold efterårsdag vest for Kolding står jorden sort og tung efter regnen. En gruppe folk går over marken med kort og målepæle. Her, på 93 hektar tidligere landbrugsjord, skal tusindvis af træer i jorden. Det bliver Klimaskovfondens første opkøb – et nyt grønt område, der skal lagre CO₂, genoprette natur og give danskerne endnu et sted at trække vejret mellem træer.
Ifølge Klimaskovfonden er købet ved Kolding det første af flere planlagte projekter, hvor fonden opkøber landbrugsjord og omdanner den til skov og natur. Målet er både at binde kulstof og skabe levesteder for dyr og planter. De 93 hektar marker bliver til et mosaiklandskab af løvskov, enge og små søer – et billede på den nye måde, Danmark tænker natur på: som noget, der skal kunne alt på én gang.
Fra landbrug til levende natur
Klimaskovfonden blev oprettet af Folketinget i 2021 for at støtte projekter, der hjælper Danmark mod 70 procents reduktion af CO₂ i 2030. Midlerne kommer fra staten og private bidragydere, og fonden samarbejder med lodsejere, kommuner og organisationer for at få naturen tilbage på tidligere dyrkede arealer.
At det første opkøb ligger ved Kolding er ikke tilfældigt. Området har længe været udpeget som egnet til skovrejsning, fordi det ligger tæt på eksisterende natur og vandløb. Ifølge fonden vil projektet vise, hvordan man kan forbinde klimaløsninger med lokal naturgenopretning og rekreative værdier.
Samtidig er Kolding-projektet del af en større bevægelse. Rundt omkring i landet vokser lignende initiativer frem. I det østjyske samarbejder Naturstyrelsen med Randers Kommune og Verdo Vand om at skabe en ny bynær statsskov syd for Randers Fjord. Første etape omfatter mere end 200 hektar, og også her er formålet dobbelt: at beskytte drikkevandet og give naturen – og borgerne – mere plads.
Skove med flere formål
I mange år har man plantet skov primært for at lagre CO₂. Men de nye projekter handler om meget mere. De skal beskytte grundvandet, bremse erosion, give plads til biodiversitet og skabe adgang til natur tæt på byerne.
Hos HOFOR, der står bag flere bynære skove omkring hovedstadsområdet, er erfaringen klar: Når man planter skov oven på sårbare grundvandsmagasiner, beskytter man vandet mod sprøjtemidler og nitrat, samtidig med at man giver københavnere et grønt fristed.
Den tilgang er nu ved at brede sig til resten af landet. Ifølge Miljøministeriet prioriteres nye statsskove og støtteordninger dér, hvor de både kan beskytte drikkevandet og styrke naturen. Det betyder, at mange af de kommende skove vil ligge netop dér, hvor mennesker bor – så de også bliver en del af hverdagen.
Når naturen flytter tættere på
For beboere i områder som Kolding og Randers betyder det, at markerne omkring dem langsomt bliver grønnere. Nye stier, små vådområder og unge træer skyder frem, og med tiden vokser de til levende landskaber.
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at mennesker, der bor tæt på grønne områder, oplever mindre stress end dem, der ikke gør. Forskerne peger på, at naturen både giver ro i hovedet og får os til at bevæge os mere i hverdagen.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør nyplantede skove ikke kun optage CO₂, men også give plads til dyr, planter og mennesker. Foreningen fremhæver, at når naturen flytter tættere på os, styrker det både biodiversiteten og danskernes relation til naturen – en forudsætning for opbakning til den grønne omstilling.
Et spørgsmål om vand – og vilje
Samtidig spiller drikkevandet en stadig større rolle i skovprojekterne. De seneste år har Miljøstyrelsen strammet reglerne for beskyttelseszoner omkring vandboringer og sat flere midler af i Drikkevandsfonden til opkøb af sårbare arealer. Her fungerer skov som naturens eget filter: Træernes rødder og jordens organiske lag forhindrer forurening i at sive ned.
Derfor ser man nu flere partnerskaber mellem kommuner, forsyninger og staten om at plante skov på de arealer, der ligger over de vigtigste grundvandsmagasiner. Det giver et konkret svar på en voksende bekymring: at pesticider, PFAS og gødning kan true drikkevandet.
For kommuner som Randers og Egedal betyder det, at nye skove ikke kun er naturprojekter, men også investeringer i fremtidens vandforsyning.
Den stille forandring
De nye skove breder sig ikke fra den ene dag til den anden. Det tager årtier, før unge træer bliver til højstammet skov. Men forandringen er i gang, og den kan mærkes. Vi skal derfor væbne os med tålmodighed og tænke den nye natur som en gave til fremtidens generationer.
Om ti år vil de 93 hektar mark i Kolding være forvandlet til skygge, fuglesang og stier mellem løvtræerne. Om hundrede vil træerne være ældre de besøgende i skoven.
