I Aarhus diskuteres et ambitiøst projekt: Muligheden for at rejse store vindmøller på havneområdet som led i kommunens klimamål. På papiret lyder det forholdsvis enkelt – mere lokal grøn strøm og mindre CO₂-udledning – men virkeligheden er som bekendt kompleks. Derfor er der opstået lokalpolitisk uenighed om, hvorvidt de foreslåede møller overhovedet er en god idé. I denne artikel beskriver vi projektets rammer, parternes holdninger og de politiske knaster.
Projektet og det tekniske grundlag
Projektet centrerer sig om idéen om at opstille vindmøller på Aarhus Havn for at styrke kommunens grønne omstilling. Ifølge Aarhus Vindmøllelaug er planen at rejse seks møller på havnen. For eksempel foreslås seks møller i op til ca. 220–230 meters totalhøjde, med kapacitet til at dække strømforbruget for op imod 27.000 husstande. Der er politisk opbakning om forslag om at gøre fire af de seks vindmøller borgerejede.
Det kommunale forslag til “Temaplan om vedvarende anlæg” udpeger havnen som én af tre egnede områder til vindmøller. Desuden beskrives i miljøvurderingen, at møllerne vil være synlige fra store dele af byen og bugten, og at visuel påvirkning derfor er væsentlig – selv for de borgere, der ikke bor lige i nærheden.
Argumenter for projektets udførelse er bl.a.:
- Levering af lokal grøn strøm, som reducerer afhængighed af ikke-grøn energi.
- Mulighed for synergier med havnevirksomheder, fx landstrøm til skibe eller ”power-to-X” anlæg (brint eller varme) på havnearealet.
- Bidrag til ambitionen om at nå kommunens klimamål, herunder at være CO₂-neutral i 2030.
Det politiske flertal: for projektet
Et flertal i byrådet i Aarhus – bestående af bl.a. Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Alternativet og Moderaterne – bakker op om mølleforslaget. Der argumenteres for, at placeringen ved havnen er strategisk: god vind, nærhed til forbrugerne (byen/havnen) og stor synlighed som symbol på grøn omstilling. Man vurderer, at vindmøllerne vil kunne levere strøm til hvert sjette husstand i Aarhus.
Modstanden: bekymringer og kritik
På den anden side møder forslaget betydelig kritik – både fra enkelte byrådsmedlemmer og fra borgere. Hovedkritikken lyder på:
- Visuel og bymæssig påvirkning: Møller på op til 220-230 m vil blive markante i byens skyline, især set fra nye bydele som Aarhus Ø og midtbyen. Det kan skabe konflikt med oplevelse af by, udsigt, samt værdi for beboere.
- Nabogener og omgivelser: Selvom havnearealet er erhvervszone, er der nær byudvikling og boligområder -og debatten handler om, hvorvidt møllerne bør opstilles et andet sted.
- Placering vs. alternativ: Kritikere mener, at vindmølleparker bør placeres længere væk fra byerne – fx offshore – frem for på ved havnen, hvor den er meget synlig
Uenighed om grundlæggende forhold?
Den lokalpolitiske uenighed om vindmøller er indviklet, fordi der tilsyneladende er afvigende opfattelser af, hvordan præcis vindmøller kommer til at se ud. Den socialdemokratiske borgmester, Anders Winnerskjold, har således udtalt om vindmøllernes højde: “Jeg tror mere på, at de bliver 150, end de bliver 220. Det skal vi have fagfolk til at undersøge, men ingen har et ønske om at skabe mest mulig gene“. Venstres spidskandidat til det kommende kommunalvalg, Christian Budde, hævder derimod, at møllerne bliver 260-280 meter høje.
Derfor er vindmølle-spørgsmålet så kontroversielt og det afspejles i kandidaternes holdninger. Det er naturligvis nemmest at støtte op om et projekt, der genererer færrest muligt. Blandt kritikerne finder man altså både folk, der er grundlæggende skeptiske over for vindmølleparker eller som fx ser mere potentiale i atomkraft, men man finder også folk, der ikke har tillid til den tekniske udformning. Jo højere man bygger møllerne, jo mere vil de alt andet lige genere visuelt, men til gengæld er der også en nedre grænse, hvis vindmøller skal være effektive.
“Vindmøllerne skal være større for at undgå, at vindmøllernes vinger kommer i karambolage med krydstogtskibe. Hvis Socialdemokratiet siger, at der kan laves mindre møller, må de fremvise dokumentation for det over for min forvaltning. Den dokumentation vil jeg gerne se. Det er en lille smule uærligt at sige, at man kan lave de her hygge-møller, for det kan man altså ikke. Det er megamøller eller ingenting”, siger Konservatives spidskandidat Nicolaj Bang i den sammenhæng.
Kommunalvalg
Når Aarhusianerne skal til stemmeurnerne vil mange af dem have vindmølle-projektet i baghovedet. Det er ikke kun er et spørgsmål om, hvorvidt man støtter grøn klimapolitik eller ej. Der er flere forskellige kandidater i Aarhus, som har den grønne omstilling, som mærkesag, men som ser bedre muligheder i at fx udvide brugen af solceller. Så det er en god idé at sætte sig ind i, hvad de forskellige kandidaters valgprogram er. Så er du godt rustet til at træffe det valg, der bedst matcher dine værdier, når du skal til kommunalvalg d. 18 november.
