En kasseret cykel, et par lappede jeans og en fælles plantedag i gården. Det kan lyde småt i det store klimaregnskab, men for de tusindvis af danskere, der er en del af Grønne Nabofællesskaber, er det netop sådan, forandringen begynder.
Bevægelsen, der på få år har spredt sig fra lokale baggårde og villaveje til hele landet, har modtaget Kongeparrets Fællesskabspris og Nordisk Råds Miljøpris. To hædersbevisninger, der placerer det danske initiativ blandt Nordens mest markante fællesskaber for bæredygtig omstilling. Med Kongeparrets Fællesskabspris følger også et beløb på 500.000 kr, samt et helt unikt, skræddersyet forløb fra Bikubenfonden til en værdi af 300.000 kroner med fokus på at udvikle og udbrede det vigtige arbejde
“Vi er beærede, overvældede og utroligt glade for at modtage de to store priser. Det er en unik anerkendelse af den store indsats, som vores mange ildsjæle yder rundtomkring i landet i et fælles håb om at gøre en grøn forskel. Støtten fra kongeparret og Bikubenfonden samt fra Nordisk Råd vil vi blandt andet kunne bruge til at hjælpe flere i gang, der hvor de bor, og skabe flere initiativer, og det skal de have stor tak for“, udtaler projektets initiativtager, Bent Mariager, til Faktor.dk.
Fra én idé til flere hundrede fællesskaber
Da Bent Mariager i 2018 læste FN’s klimarapport og lod sig inspirere af Greta Thunbergs ungdomsprotest, besluttede han sig for, at klimahandling skulle være praktisk – og foregå tæt på hverdagen. I 2020 stiftede han Grønne Nabofællesskaber, med visionen om at skabe lokale netværk, hvor naboer hjælper hinanden med at leve mere bæredygtigt.
Fem år senere findes der flere end 300 lokale fællesskaber på tværs af Danmark, med i alt omkring 50.000 deltagere. Bevægelsen har allerede spredt sig til flere af vores nabolande.
I mange fællesskaber mødes beboere for at reparere tøj, dele haveredskaber, arrangere loppemarkeder eller plante træer. Andre arbejder med delebilsordninger, solcelleprojekter eller fælles klimahandledage. Fællesnævneren er, at de små handlinger gøres i fællesskab.
“Praktivister” i stedet for aktivister
I modsætning til de klassiske miljøbevægelser, der ofte fokuserer på politisk pres og demonstrationer, kalder Grønne Nabofællesskaber sig selv for “praktivister” – praktiske aktivister.
Deres mål er ikke at råbe, men at handle.
38-årige Susan Vendelbo Caspersen fra Amager er én af dem. Hun startede sit eget nabofællesskab i andelsforeningen, selvom det i begyndelsen føltes grænseoverskridende. Kun fire dukkede op til det første møde – men siden er det vokset til flere hundrede medlemmer, der blandt andet arrangerer grøn nytårskur og byttearrangementer.
Susan Vendelbo Caspersen har tidligere levet som veganer og forsøgt at praktisere “Zero Waste”-tankegangen, men følte, at hun stod ret alene om at tackle et til tider næsten uoverskueligt, globalt problem. Hun fandt mening i De Grønne Nabofællesskaber, og udtaler: “Det er i virkeligheden ret banalt. Det er nemmere at være fælles om at løfte en opgave“.
Se billeder fra Grønne Nabofællesskaber her:
Fællesskab gør en målbar forskel
En analyse fra Københavns Universitet viser, at medlemmer af Grønne Nabofællesskaber i gennemsnit har 43 procent lavere CO₂-aftryk end den almindelige dansker. Samtidig scorer de højere på livskvalitet.
Ifølge lektor ved institut for antropologi ved Københavns Universitet, Quentin Gausset, skyldes det ikke blot, at allerede klimabevidste mennesker melder sig ind – men at fællesskabet i sig selv ændrer adfærd.
“Aftrykket bliver betydeligt lavere efter bare et års medlemskab. Det er fællesskabet, der fører til engagement og lavere udledning, ikke omvendt” siger han.
Det er netop den kombination af klimaeffekt og livsglæde, som juryerne bag de to priser har lagt vægt på.
I begrundelsen for Nordisk Råds Miljøpris hedder det, at “Bevægelsen gør det både nemt og sjovt at engagere sig i en mere klimavenlig og bæredygtig livsstil” og “skaber håb gennem kollektive handlinger”.
Kongeparrets Fællesskabspris fremhæver bevægelsen som et eksempel på, hvordan man kan “vise vejen til lokale og nære fællesskaber“.
Klimahandling fra bunden
Bevægelsen står bag Klimahandledagen, hvor over 250.000 danskere deltog i 2025. Dagen er et eksempel på, hvordan små lokale initiativer kan få national gennemslagskraft.
For Bent Mariager handler alt om at vise politikerne, at danskerne vil den grønne omstilling – men ikke nødvendigvis venter på den. “Politikerne på toppen kan sige nok så mange gange, hvad folk skal gøre. Men det går hurtigere, hvis det sker i fællesskab fra bunden“, udtaler han.
Hans ambition er, at bevægelsen skal vokse til 600.000 medlemmer inden 2030 – omkring en tiendedel af befolkningen. Det, håber han, kan blive et “positivt tippepunkt” for danskernes klimavaner.
En ny form for grøn kultur
Hos deltagerne handler engagementet ikke kun om klima, men også om relationer. Mange oplever, at fællesskabet bryder isolation og giver en følelse af handlekraft midt i en tid, hvor klimakrisen ellers kan føles overvældende. “Det er en mindre opslidende måde at være politisk på“, siger Susan Vendelbo Caspersen.
For Bent Mariager er det netop den mentale forandring, der er målet. Han ønsker at opgør med den såkaldte NIMBY-tænkning – “Not in my back yard!” – som repræsenterer det velkendte politiske paradoks, hvor borgerne måske nok er enige om, at et givent problem skal løses – bare ikke på en sådan måde, at det belaster deres egen komfort. Bent Mariager støtter i stedet en “Yes, in our front garden”-mentalitet.
Fremtiden for Grønne Fællesskaber
Om det lykkes bevægelsen at vokse sig så stor, at den omfatter en tiendedel af Danmarks befolkning vil vise sig. På den ene side viser diverse analyser, at en stor del af danskerne er ganske optagede af klimapolitik. Eksempelvis viste en undersøgelse sidste år, at over en tredjedel af danskerne er “alarmerede” eller “vagtsomme” over for klimaudviklingen.
På den anden side kan der som bekendt være langt fra tanke til handling. Det er heller ikke udelukket, at bevægelsen vil møde en naturlig stagnation, i takt med at de mennesker, som går og har et stort ønske om at engagere sig konkret i mindre, lokale klimaprojekter, melder sig ind i De Grønne Nabofællesskaber. Tilhængere af projektet udtrykker en meget optimistisk tillid til, at projektet vil tiltrække flere og flere, men det er jo før set, at sådanne aktivistiske bevægelser finder et naturligt leje som er lidt lavere end initiativtagerne havde ønsket sig.
Hvorom alting er vil det blive spændende at følge med i og vi opfordrer vores læsere til at læse mere om De Grønne Nabofællesskaber og se, om det kunne være interessant for dig og dit lokalmiljø.
