Med et overbevisende flertal har det polske parlament netop stemt for at udfase pelsdyravl. Beslutningen gør Polen til det seneste land i EU, der siger farvel til mink- og rævefarme – og efterlader Danmark i en stadig mere isoleret position.
Afstemningen fandt sted torsdag den 17. oktober, hvor 339 ud af 460 medlemmer af det polske parlament stemte for forbuddet. Loven skal nu behandles i Senatet, men alt tyder på, at den bliver endeligt vedtaget i løbet af de kommende måneder. Ifølge Notes from Poland skal de polske pelsfarme være helt udfaset senest i 2033, med mulighed for kompensation til dem, der lukker tidligere.
Et historisk skridt for Europas pelsindustri
Polen har i årevis været EU’s næststørste producent af pels – kun overgået af Danmark. Landet husede ifølge officielle opgørelser omkring 157 minkfarme og var centrum for en industri, der beskæftigede tusindvis af mennesker.
Sektoren har i et stykke tid været i kraftig tilbagegang. Tallene fra Polskie Radio viser, at antallet af pelsfarme faldt fra over 800 i 2015 til blot lidt over 200 i 2024. Eksporten af pelsdyrskind styrtdykkede i samme periode fra 10 millioner til knap 2 millioner skind.
Baggrunden er et stigende pres fra både forbrugere og dyreværnsorganisationer, der i årevis har dokumenteret kritisable forhold på farmene. Den polske dyrevelfærdsbevægelse har arbejdet for et forbud siden midten af 2010’erne, og under coronapandemien blev emnet igen aktuelt, da millioner af mink blev slået ihjel på europæiske farme af hensyn til smitterisiko.
Dansk dyrevelfærdspres: “Danmark er på vildspor”
Den danske organisation Anima kalder afstemningen i Polen “et vink med en vognstang” til danske politikere. Direktør Joh Vinding siger i pressemeddelelsen:
“Med dagens afstemning bliver der sat en fed streg under, at Danmark er på et totalt vildspor, når vi forsøger at holde fast i minkavl. Det her bør virkelig få de danske politikere til at trække i håndbremsen og få lukket pelsfarmene.”
Udover dyrevelfærdsorganisationer klare holdning til dyrefarmene, følger den danske befolkning også trop. Selvom Danmark stadig tillader pelsdyravl, efter minkbranchen blev genåbnet i 2023, mener 71% af danskerne ifølge en YouGov-undersøgelse fra juni 2025, at det er uacceptabelt at opdrætte dyr udelukkende for deres pels.
Misforstået signal fra Fødevarestyrelsen
Anima peger desuden på, at danske politikere muligvis har truffet beslutninger på baggrund af forældede oplysninger.
I juli 2025 skrev Fødevarestyrelsen i et notat til Folketingets Europaudvalg, at Polen “ikke var i færd med lovgivning, der skulle indskrænke eller forbyde pelsproduktion.” Den vurdering viser sig nu at være forkert – og kan ifølge Anima have givet danske beslutningstagere et misvisende billede af udviklingen i Europa.
EU på vej mod fælles forbud
Den polske beslutning kan også få betydning på europæisk plan. EU-Kommissionen ventes i begyndelsen af 2026 at tage stilling til, om der skal indføres et forbud mod pelsdyravl i hele unionen. Det sker som reaktion på borgerinitiativet Fur Free Europe, der i 2023 samlede mere end 1,5 millioner underskrifter.
Hvis Kommissionen vælger at fremlægge en lovgivning, som følger Polen, kan Danmark, som et af blot tre lande uden udfasningsplan, komme under pres. I dag er det kun Danmark, Finland og Grækenland, der fortsat tillader pelsdyravl uden planlagte forbud.
En branche i modvind
Polens beslutning er kulminationen på en længere bevægelse i Europa. I løbet af det seneste årti har mere end 20 europæiske lande helt eller delvist forbudt pelsdyravl – heriblandt Holland, Norge, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
For mange regeringer er det ikke kun et spørgsmål om dyrevelfærd, men også om image og økonomi. Markedet for pels er faldet drastisk, efter modehuse som Gucci, Prada og Versace har droppet ægte pels i deres kollektioner.
I Polen får pelsfarmere nu mulighed for kompensation, hvis de lukker produktionen før 2031. Det skal dæmpe modstanden i landdistrikterne, hvor industrien tidligere har haft politisk støtte. Ifølge Notes from Poland vil loven sandsynligvis blive godkendt af Senatet og underskrevet af præsidenten Andrzej Duda, som tidligere har udtrykt støtte til dyrevelfærdslovgivning.
Danmark står tilbage
For Danmark rejser beslutningen spørgsmålet om, hvor længe man kan fortsætte en industri, som resten af Europa er i færd med at forlade.
Selv om den danske minkproduktion i dag er markant mindre end før 2020, har regeringen givet grønt lys til genåbning af farme – trods bred folkelig modstand og store udgifter til kompensation under pandemien.
Den polske udvikling vil formentlig forny debatten herhjemme. For hvis EU bevæger sig mod et fælles forbud, kan Danmark ende med at stå som et af de sidste lande i Europa, der fortsat opdrætter dyr for deres pels.
