Pierre Bennorth husker tydeligt det øjeblik, hvor han blev opmærksom på, hvor meget ubrugt data fylder – og hvor meget energi det koster.
“For mit eget vedkommende var det mere end 80 procent, jeg ikke havde kigget på i over et år. Det fik tankerne til at spinde lidt,” fortæller han.
Den erkendelse blev begyndelsen på CopenCloud, en virksomhed han stiftede i 2019. Visionen er klar: vi skal ændre den måde, vi gemmer data på – og samtidig reducere det enorme klimaaftryk, som følger med vores digitale liv.
En usynlig belastning
Når vi uploader billeder til iCloud, deler dokumenter i Google Drive eller gemmer videoer på Dropbox, tænker vi sjældent over, at data hele tiden kræver strøm. Servere kører døgnet rundt, året rundt – uanset om filerne bruges eller ej.
“Med alt det data, vi alle sammen gemmer, og ikke kigger på særlig ofte, er det jo fjollet, det ligger og bruger strøm 24/7” siger Bennorth.
Ifølge Rambøll, som har analyseret CopenClouds teknologi, kan datalagring ende med at udgøre op mod 14 procent af verdens samlede elforbrug i 2040, hvis udviklingen fortsætter. I dag ligger tallet på omkring fem procent – mere end hele luftfarten.
Med andre ord: Selv små hverdagsvalg om at gemme filer i skyen føjer sig til en global udfordring.
Fra idé til virksomhed
Idéen blev til virksomhed i 2019, hvor Bennorth blev optaget i Oracles startup-program.
“Jeg stiftede selskabet i foråret 2019, og i sommeren 2020 fik jeg samlet et hold – en programmør, en UX’er og en grafisk designer. Først i 2023 havde vi en platform, der kunne køre,” fortæller han.
Siden er det blevet til to produkter: en cloud-platform, hvor brugere kan flytte data mellem straks- og langtidslager, og en backup-løsning, begge med høj sikkerhed og end-to-end-kryptering.
Han beskriver rejsen som en klassisk iværksætterhistorie, men med en grøn dimension: “Da vi byggede platformen, tog vi højde for, at vi skulle spare strøm – helt ned i den måde koderne blev skrevet på. Det har faktisk gjort, at vi kan uploade data hurtigere end konkurrenterne.”
En grønnere måde at gemme data på
CopenClouds løsning bygger på en teknologi, der både er lavpraktisk og avanceret: digitale bånd.
“Når man gemmer det [data] på langtidslager, ligger det på bånd, og så bruger man kun strøm, når man overfører data. På den måde kan vi spare helt op til 90 procent af strømforbruget – og dermed CO₂-udledningen,” forklarer Bennorth.
Helt konkret, når man bruger CopenClouds langtidslager, rykkes dataen fra serverne og over på fysiske bånd. Dermed er dataen ikke tilgængelig online hele tiden, men gemt fysisk i datacentre. Når kunderne skal bruge dataen, vil der gå en time før de kan få adgang til det, fordi dataen skal uploades til serveren. Derfor bruges det kun til filer og backups, der ikke skal bruges akut.
Båndene kan holde i 30 år og kræver hverken konstant drift eller køling. Hos CopenCloud er de placeret i et datacenter i Stockholm, der drives med 100 procent vedvarende energi.
“Det strøm, vi ikke bruger, er jo det grønneste,” siger Bennorth.
Han peger også på, at løsningen ikke kun handler om klimaet, men også om sikkerhed:
“Vi har faktisk data liggende i otte kopier på bånd. Så hvis der skulle komme en fejl på et bånd, betyder det ikke noget. Vi kan aldrig smide noget af kundernes data væk. Det er simpelthen en umulighed.”
Hvem kan få glæde af grønnere datalagring
CopenClouds første kunder har været virksomheder, der arbejder med tunge datafiler – reklamebureauer, filmselskaber og grafiske virksomheder.
“En råoptagelse fra en reklamefilm kan fylde ti gange mere end den færdige version. Den type data er oplagt at gemme i langtidslager, hvor det ikke belaster unødigt,” siger Bennorth.
Også universiteter, forskningsinstitutioner og kommuner har store mængder data, som skal gemmes i årtier eller permanent.
“En mellemstor kommune gemmer cirka halvanden terabyte ny data om måneden. Det er enorme mængder data, der hele tiden tilføres. Det er oplagt at tænke grønnere lagring ind dér,” fortæller Bennorth.
CopenCloud har bygget sikkerhed ind i systemet fra starten: data krypteres, kopieres til tre geolokationer og er skrivebeskyttet, så hverken hackere eller ansatte kan ændre eller slette i informationen.
“Det er fuldstændig beskyttet mod ransomware og tyveri. Man kan ikke downloade dataen direkte fra platformen – den skal hentes op fra bånd via backupprogrammet. Så selv hvis nogen får adgang, kan de ingenting gøre” siger Bennorth.
På længere sigt er det også tanken, at privatpersoner skal kunne få glæde af løsningen.
“Mange kender det med, at deres iCloud hurtigt bliver fyldt op, og så får man besked om at købe mere plads. Vi vil give folk et grønt alternativ, hvor de kan flytte filer til langtidslager i stedet,” siger han.
Kampen mod giganterne
CopenCloud er ikke de første der bruger denne slags langtidslagring, store virksomheder som fx Amazon tilbyder også lignende services. At udfordre giganter er ikke nogen nem opgave for en dansk startup. Men Bennorth ser en fordel i, at CopenCloud kan tilbyde både bæredygtighed og gennemsigtighed.
“De store selskaber tjener penge på, at vi hele tiden køber mere plads. Vi vil gerne vise, at der er en anden vej, hvor teknologien er tilpasset klimaudfordringen, og hvor kunderne ikke presses til at forbruge mere,” siger han.
Han fremhæver, at CopenClouds system ikke kun er grønnere, men også mere effektiv: “Hvis du har en fil, der ellers ville tage en time at uploade til Google Drive, så kan du gøre det på en halv time hos os. Og det betyder også, at vi sparer strøm.”
Fremtiden i skyen
Hos CopenCloud stopper arbejdet ikke her. Den næste generation af bånd vil kunne rumme dobbelt så meget data, og virksomheden arbejder på software, der gør det muligt at koble mobiltelefoner direkte på langtidslageret.
“Vi arbejder på at lave en løsning, hvor du kan bruge CopenCloud som backup af din mobiltelefon. Hvis du mister den, har du stadig alt liggende grønt og sikkert,” fortæller Bennorth.
Han ser et stort potentiale i, at teknologien bliver en vigtig del af den grønne omstilling.
“For hver 17 terabyte vi gemmer på bånd frem for på harddisk, kan vi spare omkring et ton CO₂ om året. Det er ikke småting. Og jo mere data vi producerer, jo vigtigere bliver det at gøre det på en grønnere måde” siger han.
Og tilføjer: “Vi kan ikke stoppe med at producere data. Men vi kan vælge at gemme det smartere. Og det er dér, vi kan gøre en forskel.”
