Danmark står midt i et kapløb om at tiltrække verdens største teknologigiganter til brug af danske datacentre. Apple, Meta og andre selskaber har allerede slået sig ned, og ifølge en ny markedsrapport vil investeringerne i danske datacentre næsten fordobles frem mod 2030.
Med det følger nye arbejdspladser og vækst – men også et stort klimaregnskab, der rejser spørgsmålet: Hvordan får vi de digitale motorveje til at køre grønt?
Strømforbruget vokser eksplosivt
Datacentre er i al sin enkelhed enorme lagerhuse fyldt med servere, der sørger for, at vi kan streame film, gemme billeder i skyen og bruge kunstig intelligens på få sekunder. For at kunne fungere optimalt, skal serverne bruge enorme mængder strøm.
Energinet vurderer, at datacentre i Danmark i 2030 vil bruge omkring 17 terawatt-timer strøm. Det svarer til næsten en fjerdedel af hele landets elforbrug. I 2040 kan tallet nærme sig det dobbelte.
Det vil sige at man i 2030 skal bruge fire store havvindparker ekstra, alene til at drive datacentre – hvis altså strømmen skal være grøn.
Et grønt brand under pres
Danmark profilerer sig internationalt som et foregangsland på klimaområdet. Men den grønne profil kan blive udfordret, hvis udbygningen af vind og sol ikke kan følge med. I så fald risikerer vi, at datacentrene ender med at trække på importeret strøm – og i perioder dermed på kul og gas.
“En del af problemet er, at strømforbruget i datacentre er uigennemsigtigt. Datacentrene bør designes og styres effektivt, så vi ikke får skabt behov for mere strøm end nødvendigt. Desuden bør det være et minimumskrav, at så store strømforbrugere udelukkende bruger vedvarende energi”, har Concito advaret.
Når datacentrene fylder i landskabet
Det er ikke kun strømforbruget, der rejser spørgsmål. Store datacentre fylder også fysisk i landskabet. En enkelt facilitet kan dække arealer svarende til adskillige fodboldbaner, og byggerierne kræver ny infrastruktur med veje, højspændingsledninger og køleanlæg. Det betyder, at natur, landbrugsjord og i nogle tilfælde rekreative områder må vige for beton og serverhaller.
I en Temaanalyse om store datacentre skriver Energistyrelsen, at “store datacentre er arealkrævende, og byggerierne kan påvirke den eksisterende arealanvendelse og naturværdier”. Klimarådet har også advaret om, at væksten i datacentre ikke kun handler om elforbrug, men også kan medføre tab af natur og landbrugsjord, hvis nybyggeri fortsat placeres på bar mark.
Det kan være en løsning, hvis Danmark i højere grad udnytter eksisterende industribygninger eller forladte fabriksarealer, hvor infrastrukturen allerede er etableret. På den måde kan man mindske presset på natur og lokalsamfund. Alligevel har udviklingen indtil nu primært været præget af nybyggeri, fordi det er billigere og lettere at skalere – men konsekvenserne for natur og klima bliver tilsvarende større.
Når datacentre udnyttes til fulde
Datacentre behøver ikke kun at have negativ effekt i Danmark. Udover vækstpotentialet i arbejdspladser, kan datacentrene også udnyttes til landets fordel. Danmark har et særligt potentale der gør det interessant som lokation til datacentre: Vores fjernvarmesystem. Datacentre udleder enorme mængder varme, når serverne køles ned, og i stedet for at lade den forsvinde i luften kan den sendes videre til byernes radiatorer.
I Odense har Fjernvarme Fyn og Metas datacenter vist vejen. Her bliver overskudsvarmen allerede brugt til at opvarme, hvad der svarer til 11.000 husstande. Hvis andre centre følger trop, kan de blive en vigtig brik i fremtidens energiforsyning. Det kræver dog, at infrastrukturen er klar, og at selskaberne forpligtes til at dele varmen, i stedet for blot at slippe af med den billigst muligt.
Der findes samtidig muligheder i at gøre selve bygningerne mere klimavenlige. Tagene på datacentre er ofte enorme og uden anden funktion – oplagte flader til solceller, der kan bidrage til strømforbruget på stedet. Flere steder i udlandet testes løsninger, hvor tagene ikke kun får solpaneler, men også grønne tage, der kan opsamle regnvand og skabe bedre lokal biodiversitet.
Hvorfor vælger giganterne Danmark?
Når internationale selskaber vælger Danmark frem for andre lande, handler det ikke kun om at finde plads til store bygninger. Danmark har nogle helt særlige fordele. Strømmen er i forvejen relativt grøn, og klimaet er køligt nok til, at servere kan køles ned med lavere energiforbrug end i sydligere lande. Samtidig er vi kendt for en stabil elforsyning, stærke internetforbindelser og politisk forudsigelighed – alle elementer, der er guld værd for virksomheder, hvor nedbrud kan koste millioner.
Danmark er samtidig et af de få lande i verden, hvor et landsdækkende fjernvarmenet gør det muligt at bruge spildvarmen direkte i husholdninger. Det betyder, at datacentrene i princippet både kan være energislugere og energiproducenter på én gang.
Kan vi gøre datacentrene mindre belastende for klimaet?
Forbrugerne stiller krav til lynhurtige tjenester, og virksomheder lægger stadig mere i skyen. Det driver et stigende behov for serverkapacitet. Men der er også muligheder for at gøre bruget mere energieffektivt.
Nye datacentre bygges mere effektive end de gamle, så mindre energi går tabt til køling. Forskere og virksomheder arbejder desuden på at reducere mængden af data, der skal sendes og lagres, og på at planlægge driften, så den bruger mest strøm i de timer, hvor vinden blæser og solen skinner.
Det ændrer dog ikke på, at datacentrene samlet set vil kræve langt mere strøm i fremtiden, men det er muligt, at kurven ikke behøver at vokse helt så stejlt, som mange frygter.
Hvad betyder det for dig?
For danskerne kan datacenterboomet mærkes på flere måder. For nogle vil det betyde billigere og mere stabil fjernvarme. For andre kan det betyde højere elpriser, hvis efterspørgslen stiger hurtigere, end ny grøn strøm kan følge med.
Danmarks datacenterboom er derfor både en udfordring og en mulighed. Hvis vi kobler investeringerne til en massiv udbygning af vedvarende energi og et stærkt fokus på varmegenbrug og effektivitet, kan Danmark fastholde sin grønne profil – og endda styrke den. Men hvis vi ikke følger med, risikerer vi, at den digitale udvikling bliver en tung byrde på klimaregnskabet.
