En havrelatte på Nørrebro eller en kop kaffe med en sjat komælk i Tønder?
Der er tilsyneladende stor forskel på danskernes mælkevaner, alt efter hvor i landet vi handler.
En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser nemlig, at plantebaserede alternativer til mælk som havre-, soja- og mandeldrik er langt mere populære i storbyerne end i resten af landet.
Og forskellen er ikke helt lille.

Københavnerne er vilde med plantedrik
I Københavns Kommune udgør plantedrikke 13,4 procent af det samlede salg af mælk og plantedrikke i supermarkederne.
På Frederiksberg er tallet 12,1 procent, mens Gentofte indtager tredjepladsen med 8,3 procent.
Bevæger vi os til den anden ende af landet, ser det noget anderledes ud.
I Tønder udgør plantedrikke blot 1,9 procent af salget, mens andelen i Skive og Morsø ligger på henholdsvis 2 og 2,1 procent.
Også i Aarhus og Odense er de plantebaserede alternativer relativt populære.
På landsplan ligger andelen dog på beskedne 5,6 procent.
Undersøgelsen bygger på salgsdata fra størstedelen af de danske supermarkedskæder i 2024 og 2025.
Den fortæller ikke, om danskerne vælger plantedrik på grund af smagen, klimaet eller noget helt tredje.
Her fylder plantedrik mest og mindst
Plantedrikkes andel af den samlede solgte mængde mælk og plantedrik, 2024-2025.
Kilde: Danmarks Statistik
Nørrebro tager førertrøjen
Selv blandt storbyboerne er der forskel på, hvad der ryger i indkøbskurven.
I København N udgør plantedrikke 17,9 procent af salget.
Det svarer til næsten hver femte solgte liter. København V og København K følger efter med henholdsvis 16,1 og 15,8 procent.
I Aarhus er det også i de centrale dele af byen, at plantedrikkene er mest populære. Her ligger andelen på 13,6 procent.
Til jul vender vi tilbage til koen
Det er dog ikke kun geografien, der spiller en rolle.
Også kalenderen ser ud til at have noget at sige.
Ifølge analysen er plantedrikkene mest populære i januar, mens den traditionelle mælk får medvind i december.
I uge 51 sidste år blev der solgt hele 30 procent mere animalsk mælk end i en gennemsnitlig uge.
Om det skyldes julens risengrød og januars grønne nytårsforsætter, melder historien ikke noget om. Men med den timing kunne det give god mening.

En lille grøn sjat i kaffen
Set med klimabriller er der god grund til at give de plantebaserede alternativer en chance.
Både havredrik og sojadrik har ifølge Forbrugerrådet Tænk et lavere klimaaftryk pr. kilo end komælk.
Den lille sjat mælk i morgenkaffen gør dog ikke den store forskel i det samlede klimaregnskab.
Drikker man derimod flere liter mælk om ugen, er der mere at hente ved at skifte.
Men selvom havrelatten har fået godt fat i storbyerne, kan de danske landmænd tage det ganske roligt lidt endnu.
Mere end 94 procent af det samlede salg af mælk og plantedrik består fortsat af animalsk mælk.