Regeringen regner med, at Danmark lige akkurat når sit klimamål i 2030.
Men bag de optimistiske beregninger gemmer sig en række usikre løsninger, forsinkelser og politiske aftaler, der endnu ikke har givet de forventede resultater.
Det advarer Klimarådet i et nyt notat, hvor regeringens Klimaprogram 2026 bliver gennemgået.
Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Og selvom regeringen forventer at komme helt i mål, er der ifølge Klimarådet betydelig risiko for, at flere af de planlagte CO₂-besparelser ikke bliver til virkelighed.
Problemet er ikke nødvendigvis, at der mangler politiske aftaler.
Det er, at aftalerne skal nå at virke, før tiden løber ud.
“Det er positivt, at der er vedtaget meget politik. Men på flere områder mangler vi stadig at se de potentielle klimagevinster blive til virkelighed, og 2030 nærmer sig. Implementering af klimapolitikken bør være en hasteopgave,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.
En enorm klimaopgave på bare få år
Danmark har allerede reduceret sine udledninger betydeligt.
I 2024 lå de 53 procent under niveauet i 1990.
Men de næste år skal udviklingen fortsætte i højt tempo.
Ifølge regeringens beregninger skal Danmark reducere sin årlige udledning med yderligere 13,5 millioner ton CO₂-ækvivalenter frem mod 2030.
Det er en stor reduktion på relativt kort tid, og den afhænger blandt andet af, at politiske aftaler om landbrug, energi og andre områder bliver gennemført som forventet.
Her ligger en af de helt centrale udfordringer.
For når regeringen beregner, hvor meget Danmark forventes at udlede i 2030, medregner den også effekten af politiske beslutninger, som endnu ikke er ført ud i livet.
Det kan eksempelvis være landbrugsjord, der skal tages ud af drift, eller teknologier, der skal reducere udledningerne.
Men en politisk aftale reducerer ikke i sig selv udledningen af drivhusgasser.
Det sker først, når ændringerne bliver gennemført og begynder at virke.
Og netop her ser Klimarådet en betydelig risiko.
Læs også: Danmarks klimamål hænger i en ultratynd tråd – men regeringen sætter stadig flueben
Landbrugets grønne omstilling halter
Et af de tydeligste eksempler findes i landbruget, hvor den grønne trepartsaftale skal være med til at sikre store reduktioner.
En vigtig del af aftalen handler om at tage kulstofrige lavbundsjorde ud af landbrugsdrift.
Det er typisk tidligere vådområder, som er blevet drænet for at kunne dyrkes.
Når jorden tørrer ud, bliver det organiske materiale nedbrudt, og der frigives store mængder drivhusgasser.
Ved at stoppe dyrkningen og hæve vandstanden kan man begrænse udledningerne.
Men arbejdet går langsommere end forventet.
Regeringen har netop nedjusteret sine forventninger til, hvor meget lavbundsjord der kan nå at blive taget ud af drift inden 2030.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening forventer regeringen nu kun at nå omkring en fjerdedel af målet.
Klimarådet har tidligere advaret om, at udtagningen næppe vil nå det planlagte niveau inden 2030.
Derfor anbefaler rådet blandt andet en højere afgift på kulstofrige lavbundsjorde og flere ressourcer til at få projekterne gennemført.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er kritikken endnu skarpere.
Foreningen mener, at regeringen i for høj grad satser på løsninger, hvor effekten er usikker, frem for at sætte fart på de tiltag, der allerede kan gennemføres.
“Skiftende regeringers lidt for optimistiske tiltro til uprøvede teknologier rammer os nu. Det handler om at få nedbragt udledningerne ude i virkeligheden og bremse klimaforandringerne,” siger foreningens direktør, Lars Midtiby, i en pressemeddelelse.
Foreningen peger blandt andet på forsinkelser i arbejdet med biokul og usikkerhed omkring fodertilsætningsstoffet Bovaer, der skal reducere køers udledning af metan.
Samtidig vurderer regeringen selv, at landbruget fortsat mangler at reducere udledningerne med mellem 0,7 og 2,8 millioner ton CO₂-ækvivalenter for at nå sektorens klimamål i 2030.
Regeringens klimaplan har næsten ingen sikkerhedsmargin
Selvom landbruget fylder meget i kritikken, er Klimarådets bekymring bredere.
Regeringens samlede klimaregnskab efterlader nemlig meget lidt plads til, at noget går galt.
Når 70-procentsmålet opgøres som et gennemsnit over tre år, viser regeringens beregninger, at der fortsat mangler reduktioner på blot 0,2 millioner ton CO₂-ækvivalenter.
Det lyder måske ikke af meget sammenlignet med de samlede udledninger.
Men det er netop problemet.
For hvis nogle af de forventede reduktioner udebliver, kan Danmark ende med at overskride sit klimamål.
Klimarådet fremhæver dog også et fremskridt: Regeringen har for første gang lavet en systematisk vurdering af usikkerhederne i sine klimaberegninger.
Det giver et bedre billede af, hvor planerne kan slå fejl.
Men at kende risikoen er ikke det samme som at have en løsning klar.
Regeringen lægger op til løbende at genbesøge de politiske aftaler, så der kan justeres undervejs.
Det anerkender Klimarådet som en mulighed, men rådet advarer om, at det ikke er tilstrækkeligt blot at planlægge nye drøftelser.
“Det er godt med genbesøg, men en proces er jo ikke i sig selv tilstrækkelig. Regeringen skal være klar til at gribe ind med konkrete tiltag. Og genbesøgene skal finde sted i så god tid, at man kan nå at gennemføre nye tiltag med virkning senest i 2030,” siger Klimarådets næstforperson, Bo Jellesmark Thorsen, i Klimarådets pressemeddelelse.
Med andre ord nytter det ikke meget at opdage i 2029, at en planlagt CO₂-besparelse ikke bliver til noget, hvis alternativet først kan få effekt flere år senere.
Også tiden efter 2030 mangler en klar plan
Mens regeringen kæmper med at få de nuværende klimamål inden for rækkevidde, efterlyser Klimarådet også en tydeligere plan for de kommende årtier.
Regeringen har ambitioner om at reducere udledningerne med mindst 85 procent i 2035, 100 procent i 2045 og 110 procent i 2050 sammenlignet med 1990.
Men ambitionerne er endnu ikke skrevet ind i klimaloven.
Læs også: Klimaministeriet praler af “Verdens højeste 2035-klimamål”
Det anbefaler Klimarådet, at regeringen får gjort, så både virksomheder, landbrug og resten af samfundet får større sikkerhed om den fremtidige klimapolitik.
Rådet savner samtidig en konkret plan for, hvordan Danmark skal nå mindst 85 procents reduktion allerede i 2035.
Det er ikke kun et spørgsmål om at sætte nye mål.
Det handler også om, hvor hurtigt omstillingen skal ske, og hvilke løsninger der skal satses på.
Jo længere tid der går, før retningen ligger fast, desto mindre tid får samfundet til at tilpasse sig.
Klimarådets nye notat er dog ikke en endelig vurdering af, om Danmark kommer til at nå klimamålet i 2030.
Den samlede vurdering kommer først i rådets statusrapport til februar.
Men advarslen er allerede klar: Regeringen har fået mange klimaaftaler på plads. Nu skal de også levere de lovede reduktioner.
Og med lidt over tre år tilbage er der ikke længere meget tid til at rette op på de planer, der ikke holder.
