Da Danmark i juni fik en ny regering, blev Ministeriet for Grøn Trepart samtidig omdøbt til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.
Dengang kunne man godt spekulere på, om dyrevelfærden kun havde fået en plads på ministeriets brevpapir.
Men knap fem måneder senere er der begyndt at ske ting, som rækker ud over et nyt navn på døren.
Først meldte regeringen ud, at den ville sætte en midlertidig stopper for nye og større konventionelle grisestalde.
Nu har minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), også erklæret at han vil arbejde for et nationalt forbud mod turbokyllinger.
To markante udmeldinger på ganske kort tid.
Og måske et tegn på, at dyrevelfærden er ved at få en større plads i dansk politik.
Minister vil forbyde turbokyllinger efter afsløringer
Den seneste udmelding kommer, efter at TV 2 med skjult kamera har dokumenteret ulovlige forhold i en nordjysk kyllingestald.
Optagelserne viser blandt andet, hvordan kyllingerne kun får tre timers mørke i døgnet, selvom reglerne kræver seks timer.
Det giver dyrene mere tid til at spise og vokse, men går samtidig ud over deres hvile og velfærd.
Sagen handler om de såkaldte turbokyllinger, blandt andet racen Ross 308, der er avlet til at vokse ekstremt hurtigt.
På omkring en måned kan en kylling vokse fra cirka 50 gram til to kilo.
Den hurtige vækst kan give alvorlige problemer med blandt andet benene, fordi kroppen har svært ved at følge med.
Afsløringerne har fået ministeren til at reagere.
“Jeg ønsker at arbejde for et nationalt forbud,” siger Christian Rabjerg Madsen til TV 2.
Udmeldingen kommer, efter at flere partier tirsdag erklærede sig klar til at forbyde turbokyllinger.
Med ministerens tilslutning tegner der sig nu et bredt politisk flertal.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling.
Et lignende forslag blev fremsat i 2024, men kunne dengang ikke samle flertal.
Først grisene, nu kyllingerne
Det er ikke første gang, den nye regering har overrasket med et markant udspil på dyrevelfærdsområdet.
Den 23. september annoncerede regeringen et midlertidigt stop for nye og større konventionelle grisestalde.
Beslutningen betyder, at landmænd foreløbig ikke kan få nye ansøgninger om at etablere eller udvide konventionelle griseproduktioner godkendt, mens regeringen arbejder på nye rammer for erhvervet.
Ambitionen er at skabe en griseproduktion med bedre dyrevelfærd og større værdiskabelse i Danmark.
Det er ikke et forbud mod at producere grise, og eksisterende produktion kan fortsætte.
Alligevel er det et markant indgreb i en branche, der gennem mange år har været præget af effektivisering og store produktionsanlæg.
Nu retter regeringen altså også blikket mod kyllingeproduktionen.
De to initiativer har noget væsentligt til fælles.
Begge udfordrer produktionsformer, hvor hurtig vækst, høj effektivitet og lave omkostninger har været centrale mål.
Og begge signalerer, at regeringen er villig til at gribe politisk ind i den måde, danske landbrugsdyr bliver produceret på.
Det er netop den udvikling, dyreværnsorganisationer længe har efterspurgt.
Dyreværnsorganisationer jubler, men vil have mere
Hos dyreværnsorganisationen Anima bliver ministerens udmelding modtaget med stor begejstring.
“Det er fuldstændig fantastisk, at regeringen nu siger klart og tydeligt, at vi skal have et forbud mod turbokyllinger, og vi håber, ministeren vil arbejde hurtigt,” siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima, i en pressemeddelelse fra den 28. oktober.
Organisationen understreger samtidig, at detailhandlen skal inddrages, hvis turbokyllingerne for alvor skal udfases.
Også Dyrenes Beskyttelse glæder sig over udsigten til et forbud, men advarer mod at tro, at problemerne dermed er løst.
For selvom kyllingerne vokser langsommere, kan de stadig leve hele deres korte liv i store, tætpakkede stalde uden adgang til frisk luft.
“Det er fantastisk, at et bredt politisk flertal nu vil sætte en stopper for den avl, der har ført til turbokyllinger. Men vi må ikke tro, at opgaven er løst, når kyllingerne vokser lidt langsommere,” siger direktør Britta Riis i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen ønsker blandt andet færre kyllinger i staldene, mere plads, længere levetid og adgang til udearealer.
Dermed er der også en væsentlig forskel på det, regeringen foreløbig har meldt ud, og de mere omfattende ændringer, som dyreværnsorganisationerne ønsker.
Store ambitioner møder modstand fra landbruget
Men der er stadig et stykke vej fra politiske udmeldinger til konkrete forbedringer for dyrene.
Regeringens grisestop er allerede blevet mødt af betydelig modstand fra landbruget.
Den 26. oktober valgte Landbrug & Fødevarer ligefrem at stævne staten, fordi organisationen mener, at stoppet mangler lovhjemmel.
Landbrugets argument er blandt andet, at regeringen bruger miljølovgivningen til at gennemføre et indgreb, der primært er begrundet i dyrevelfærd.
Læs også: Regeringens grisestop ender i retten: Juridiske eksperter sår tvivl om lovligheden
Samtidig mener erhvervet, at stoppet risikerer at få den modsatte effekt af den tilsigtede.
Bedre forhold for grisene kræver nemlig ofte større stalde og nye investeringer.
Hvis landmændene ikke kan udvide, kan det ifølge erhvervet blive vanskeligere at skabe mere plads til dyrene.
“Regeringen vil have mere og bedre dyrevelfærd, men stopper samtidig de investeringer, der skal gøre det muligt,” udtalte H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, i en reaktion på regeringens beslutning.
Regeringen har dog understreget, at ændringer, som forbedrer dyrevelfærden uden at øge produktionskapaciteten eller produktionsarealet, fortsat kan godkendes.
Også et forbud mod turbokyllinger rejser spørgsmål, som endnu ikke er besvaret.
For hvad sker der eksempelvis, hvis Danmark forbyder produktionen, men fortsat tillader import af hurtigtvoksende kyllinger fra andre lande?
Så risikerer en del af produktionen blot at flytte over grænsen, mens danske forbrugere fortsat kan købe de samme kyllinger i supermarkedet.
Det er blandt andet derfor, Anima ønsker, at detailhandlen bliver en del af løsningen.
Læs også: Deadline overskredet: Salling fik ikke udfaset turbokyllingerne, som de havde lovet
Et politisk kursskifte eller endnu en omgang løfter?
Selvom de to initiativer endnu ikke har ført til de store ændringer i staldene, er der noget bemærkelsesværdigt ved regeringens nye linje.
I årtier har dansk landbrug udviklet sig i retning af større produktion, højere effektivitet og stadig mere specialiserede dyr.
Nu har regeringen på få måneder udfordret to af de produktionsformer, der er blevet symboler på netop den udvikling.
Og måske endnu vigtigere: Det sker med opbakning fra partier på tværs af de traditionelle politiske skel.
Det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark har fået en regering, der generelt prioriterer miljø og klima over landbrugets interesser.
Dyrevelfærd, miljø og klima hænger sammen på flere områder, men er ikke det samme.
Og der er stadig store spørgsmål om både lovgivning, økonomi og de konkrete konsekvenser for landmændene.
Men hvor dyrevelfærd tidligere ofte har været noget, politikerne talte varmt om uden at ændre grundlæggende ved produktionen, ser regeringen nu ud til at være villig til at udfordre nogle af dens mest omdiskuterede principper.
Om det bliver begyndelsen på et egentligt kursskifte, afhænger af, hvad der sker, når udmeldingerne skal omsættes til lovgivning.
Foreløbig er én ting dog tydelig: Dyrevelfærden har ikke kun fået en plads i ministeriets navn.
Den har også fået en mere fremtrædende plads på regeringens politiske dagsorden.
