Mandag den 26. oktober trådte regeringens midlertidige stop for nye og større konventionelle grisestalde officielt i kraft. Samme dag valgte Landbrug & Fødevarer at stævne staten.
Organisationen mener, at regeringen har overskredet sine beføjelser ved at indføre stoppet uden først at få vedtaget en ny lov i Folketinget.
Men kritikken kommer ikke kun fra landbrugets egen interesseorganisation.
Flere uafhængige juridiske eksperter har også rejst alvorlig tvivl om lovligheden.
Dermed er regeringens forsøg på at begrænse den konventionelle griseproduktion blevet til en principiel sag om, hvor langt en minister kan gå uden Folketingets direkte godkendelse.
Regeringen vil sætte udviklingen på pause
Grisestoppet betyder, at kommunerne frem til den 26. oktober 2027 som udgangspunkt ikke må give tilladelse til at etablere nye konventionelle griseproduktioner eller udvide eksisterende anlæg.
Det gælder også ansøgninger, der er indsendt fra den 23. september 2026, hvor regeringen første gang annoncerede indgrebet.
Økologiske griseproduktioner og frilandsproduktioner er undtaget.
Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er formålet at sætte udviklingen på pause, mens regeringen og de relevante organisationer forsøger at nå til enighed om fremtidens danske griseproduktion.
Det skal ske gennem den såkaldte grisefirepart, hvor blandt andre landbruget, natur- og dyrevelfærdsorganisationer skal diskutere rammerne for erhvervet.
Regeringen ønsker blandt andet at forbedre dyrevelfærden og ændre en produktion, hvor en betydelig del af de danske grise eksporteres levende til udlandet.
Men selvom regeringen har politiske ambitioner om at ændre griseproduktionen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den kan gennemføre ændringerne uden ny lovgivning.
Og det er netop her, konflikten opstår.
Læs også: Regeringen sender problemet videre: Nu skal syv parter blive enige om grisenes ve og vel
Juraprofessorer kritiserer lovgrundlaget
Regeringen har indført grisestoppet gennem en bekendtgørelse med henvisning til husdyrbrugloven.
En bekendtgørelse er en regel, som en minister kan udstede uden at få vedtaget en ny lov.
Men det kræver, at en eksisterende lov giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte den pågældende regel.
Regeringen henviser konkret til husdyrbruglovens paragraf 34, som giver mulighed for at fastsætte regler om, hvornår og på hvilke betingelser der kan gives tilladelser til husdyrbrug.
Spørgsmålet er, om den bestemmelse også giver ministeren ret til helt at stoppe tilladelser til nye og større konventionelle griseproduktioner i en periode.
Det mener flere juraprofessorer ikke.
Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh har været blandt de mest markante kritikere.
Da regeringens juridiske begrundelse blev offentliggjort i oktober, fastholdt han sin kritik over for Berlingske.
“Der er ikke skyggen af hjemmel i det der,” udtalte han i artiklen.
Også juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen har kritiseret regeringens fortolkning af loven.
Kritikken handler blandt andet om, at lovens bestemmelser oprindeligt er udformet med henblik på at regulere miljøforhold og gennemføre miljømæssige forpligtelser.
De juridiske kritikere mener ikke, at bestemmelserne uden videre kan bruges til at indføre et generelt stop for en bestemt produktionsform.
Dermed handler uenigheden ikke nødvendigvis om, hvorvidt Danmark bør have færre grise, men om, hvem der har ret til at træffe beslutningen.
Regeringen afviser kritikken
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) afviser, at regeringen har handlet uden lovhjemmel.
Både Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og Justitsministeriet har vurderet, at husdyrbrugloven giver mulighed for at gennemføre det midlertidige stop.
Det fremgår af ministerens skriftlige svar til Folketinget fra den 19. oktober.
Ministeriernes vurdering bygger på, at loven giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der kan gives godkendelser og tilladelser.
Efter regeringens opfattelse omfatter den mulighed også regler, som midlertidigt begrænser adgangen til nye godkendelser.
Ministeren har derfor heller ikke ladet sig ryste af retssagen.
“Så at nogen vælger at stævne staten, tager jeg med ro. Det er selvfølgelig en vigtig del af et demokrati, at man kan få spørgsmål afprøvet ved domstolene,” siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Der er altså tale om to forskellige juridiske fortolkninger, som domstolene nu skal tage stilling til.
Dyrevelfærd og retssikkerhed er ikke modsætninger
Selvom Landbrug & Fødevarer står bag retssagen, er det værd at skelne mellem organisationens økonomiske interesser og det principielle juridiske spørgsmål.
Landbrug & Fødevarer repræsenterer et erhverv, der har en direkte interesse i fortsat at kunne etablere og udvide griseproduktioner.
Organisationen mener, at regeringen burde have fremsat et lovforslag, så Folketinget kunne tage stilling til indgrebet.
Men at landbruget har økonomiske interesser i sagen, betyder ikke i sig selv, at den juridiske kritik er forkert.
Omvendt betyder juridisk kritik heller ikke, at regeringens ambitioner om bedre dyrevelfærd er ubegrundede.
Danmarks Naturfredningsforening har desuden tidligere rost grisestoppet og fremhævet det som en positiv beslutning for både grise, natur og miljø.
Organisationen ser begrænsningerne som et vigtigt skridt i retning af en mindre belastende griseproduktion.
Dermed står to hensyn over for hinanden.
På den ene side ønsket om at begrænse en produktionsform, som er under kritik for sine konsekvenser for dyrevelfærd og miljø.
På den anden side er spørgsmålet om, at myndighederne har fuld lovhjemmel.
De to punkter behøver dog ikke være modsætninger.
Man kan godt ønske færre konventionelle grisestalde og samtidig mene, at regeringen ikke har et klart juridisk grundlag for at begrænse dem.
En påmindelse om minksagen
Spørgsmålet om lovhjemmel vækker minder om minksagen i 2020, hvor regeringen besluttede, at alle danske mink skulle aflives, selvom der på beslutningstidspunktet ikke var lovhjemmel til at kræve aflivning af alle raske mink.
Minksagen førte efterfølgende til omfattende politisk kritik og et milliarddyrt erstatnings- og kompensationsforløb.
Der er dog væsentlige forskelle på de to sager.
Grisestoppet indebærer ikke, at eksisterende griseproduktioner skal lukke, eller at landmænd skal aflive deres dyr.
Det handler om en midlertidig begrænsning af nye tilladelser.
Der er heller ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at konkludere, at staten har handlet uhensigtsmæssigt og kommer til at betale erstatning.
Men minksagen illustrerer, hvorfor spørgsmålet om lovhjemmel ikke blot er en juridisk formalitet.
Hvis staten gennemfører indgreb uden tilstrækkeligt lovgrundlag, kan det få alvorlige konsekvenser.
Grisestoppets fremtid er usikker
Retssagen kommer på et tidspunkt, hvor fremtiden for den danske griseproduktion allerede er til politisk debat.
Regeringen ønsker at ændre rammerne for erhvervet, mens landbruget advarer mod konsekvenserne af at begrænse mulighederne for at udvide produktionen.
Samtidig har den juridiske uenighed også fået politisk opmærksomhed.
Den 23. oktober stillede Venstre et samrådsspørgsmål til regeringen, hvor partiet kræver en nærmere redegørelse for Justitsministeriets vurdering af lovgrundlaget.
Dermed er spørgsmålet ikke længere kun en konflikt mellem regeringen og landbruget.
Det handler også om Folketingets rolle og grænserne for ministerens beføjelser.
Hvis domstolene giver Landbrug & Fødevarer medhold, kan regeringen blive nødt til at finde et andet juridisk grundlag for at fastholde begrænsningerne.
Det kan eksempelvis betyde, at spørgsmålet skal behandles gennem ny lovgivning.
En eventuel underkendelse kan også rejse spørgsmål om økonomiske tab for berørte virksomheder, men det vil kræve en særskilt vurdering, om der er grundlag for erstatning.
Indtil videre står regeringens grisestop ved magt.
Men med retssagen er der opstået en ny usikkerhed om regeringens indgreb i den danske griseproduktion.
For selvom målet er bedre dyrevelfærd, skal midlerne stadig kunne holde i retten.
