Da jorden begyndte at skride ved Ølst syd for Randers i december 2023, udviklede det sig hurtigt til en af de største miljøskandaler i nyere dansk historie.
Millioner af ton jord satte sig i bevægelse og truede naturen, og myndighederne måtte rykke ud med hasteløsninger for at begrænse skaderne.
Kort tid senere gik virksomheden bag, Nordic Waste A/S, konkurs og efterlod det økonomiske ansvar.
Men jordskreddet og dets miljøpåvirkning forsvandt ikke.
Oprydningen fortsatte. Regningen voksede. Og et spørgsmål blev hængende:
Hvordan kan en virksomhed efterlade en miljøregning i hundredmillionersklassen – og derefter ophøre med at eksistere?
To et halvt år senere er svaret stadig ikke givet.
Tværtimod er sagen nu rykket ind i retssalen, hvor konkursboerne efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling kræver omkring 450 millioner kroner af seks tidligere ledelsesmedlemmer.
Kreditorerne, som konkursboerne repræsenterer, omfatter blandt andet Randers Kommune og Miljøstyrelsen, der har afholdt store udgifter til håndteringen af jordskreddet.
Det bliver nu domstolene, der skal afgøre, om ansvaret stoppede med konkursen – eller om det også følger dem, der stod bag virksomheden.
En sag, der blev større end et jordskred
Nordic Waste fyldte forsiderne gennem vinteren 2023 og 2024.
Gravemaskiner arbejdede døgnet rundt, eksperter overvågede jordens bevægelser, og myndighederne forsøgte at forhindre, at enorme mængder jord endte i blandt andet Alling Å.
Siden er maskinerne blevet færre, og tv-kameraerne er kørt videre.
Men sagen er aldrig rigtig slut.
Tværtimod er Nordic Waste blevet et symbol på et langt større spørgsmål: Hvad sker der, når en virksomhed med stor miljøpåvirkning går konkurs, før ansvaret er endeligt placeret?
Det er netop dét spørgsmål, der nu bliver prøvet ved domstolene.
Kort om Nordic Waste skandalen
Nordic Waste A/S var en miljøvirksomhed med anlæg ved Ølst syd for Randers, hvor den modtog forurenet overskudsjord fra blandt andet bygge- og anlægsprojekter.
Virksomheden arbejdede med at rense, behandle og genanvende jorden. En del af jorden blev deponeret i et tidligere lergravsområde som led i en plan om at retablere landskabet. Netop kombinationen af store jordmængder og områdets geologi er senere blevet udpeget som en central del af forklaringen på jordskreddet.
I december 2023 begyndte store jordmasser at skride fra området. Nordic Waste gik konkurs den 22. januar 2024, og oprydningen blev efterfølgende håndteret af myndighederne.
Derfor er retssagen vigtig
Den nye retssag handler ikke kun om 450 millioner kroner.
Den handler om, hvorvidt en virksomheds ledelse kan holdes personligt ansvarlig, hvis driften har ført til omfattende miljøskader.
Konkursboerne vurderer, at de seks tidligere ledelsesmedlemmer ikke sikrede en forsvarlig tilrettelæggelse af virksomhedernes aktiviteter, og at dette var årsagen til jordskreddet.
Konkursboerne støttes af regeringen, der har valgt at stille den økonomiske sikkerhed, der er nødvendig for at føre sagen, fordi konkursboerne ikke selv har midlerne.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding udtaler:
”Retssagen skal sikre, at der kan sættes et værdigt punktum i Nordic Waste-sagen. Det er min klare holdning, at det er forureneren, som skal betale regningen for de betydelige skader, som jordskredet har medført.”
Det er nu op til domstolene at afgøre, om den vurdering holder.
Konkurs er ikke nødvendigvis det samme som ansvar
Når et selskab går konkurs, betyder det ikke automatisk, at alt ansvar forsvinder.
Men konkurs kan gøre det betydeligt vanskeligere at få dækket de enorme udgifter, som en miljøkatastrofe kan efterlade.
Netop derfor har Nordic Waste udviklet sig til en principiel sag.
For hvis virksomheder i praksis kan ende med at gå konkurs, mens staten og kommunerne står tilbage med oprydningen, opstår et helt grundlæggende spørgsmål:
Er der så stærke nok økonomiske konsekvenser ved at tage miljømæssige risici?
Det betyder ikke, at virksomheder bevidst tager chancer.
Men miljølovgivningen bygger på et grundlæggende princip om, at den, der forurener, også betaler.
Hvis det princip bliver svært at håndhæve, når et selskab går konkurs, risikerer incitamentet til at forebygge alvorlige miljøskader at blive svækket.
Det er en af grundene til, at Nordic Waste fortsat diskuteres både blandt jurister, politikere og miljøorganisationer.
En afgørelse med betydning langt ud over Randers
Selv om sagen udspringer af et jordskred ved Ølst, kan dens betydning række langt videre.
Hvis retten når frem til, at den tidligere ledelse kan holdes økonomisk ansvarlig, kan det få betydning for fremtidige miljøsager, hvor virksomheder går konkurs.
Omvendt kan en frifindelse genantænde debatten om, hvorvidt lovgivningen giver samfundet tilstrækkelige muligheder for at placere ansvaret, når store miljøskader opstår.
Derfor handler Nordic Waste ikke kun om et jordskred.
Den handler om, hvor langt ansvaret rækker, når naturen tager skade – og om princippet om, at forureneren betaler, også holder, når regningen bliver rigtig stor.
