Mange danskere nåede knap nok at forstå, hvad der skete, før sociale medier i går eftermiddag blev fyldt med meldinger om rystende gulve, klirrende glas og sofaer, der bevægede sig.
Flere troede først, at det var tung trafik, et byggearbejde eller måske en eksplosion i nærheden.
Men kort efter bekræftede GEUS, at Danmark faktisk var blevet ramt af et jordskælv.
Jordskælvet blev målt til 3,9 og havde epicenter i Køge Bugt ud for Sjælland.
Skælvet blev registreret klokken 16.14 og kunne mærkes i store dele af Sjælland samt i dele af Sverige og Norge.
Ifølge GEUS’ officielle melding om jordskælvet er der ikke umiddelbart grund til at frygte større efterskælv.
Institutionen understreger samtidig, at selv om rystelserne kan virke dramatiske i Danmark, er der ikke kendskab til personskader som følge af jordskælv herhjemme.
For mange danskere virker jordskælv som noget, der hører Californien, Japan eller Tyrkiet til.
Men faktisk registreres der jordskælv i Danmark hvert eneste år.
Danmark ligger roligt – men ikke helt stille
Danmark ligger midt på den eurasiske tektoniske plade og langt fra de store brudzoner mellem Jordens kontinentalplader.
Derfor er danske jordskælv som regel små sammenlignet med de kraftige og ødelæggende skælv, man hører om fra andre steder i verden.
Men små er ikke det samme, som ingen.
Ifølge GEUS opstår danske jordskælv blandt andet som følge af spændinger i jordskorpen.
Spændinger hænger blandt andet sammen med bevægelser længere væk i den eurasiske plade og i områder omkring den midtatlantiske ryg, hvor jordplader langsomt bevæger sig fra hinanden.
Når spændingerne bliver store nok, kan undergrunden give sig med et lille ryk – og så opstår et jordskælv.
De fleste er så svage, at kun seismometre registrerer dem.
Onsdagens skælv var anderledes, fordi styrken var høj nok til, at mange mennesker kunne mærke det fysisk.
GEUS beskriver selv jordskælvet som “et af de større jordskælv, der er registreret i Danmark”.
Det er sket før
Selv om jordskælv føles usædvanlige i Danmark, findes der næsten 100 års registreringer af rystelser i den danske undergrund.
GEUS’ jordskælvsdatabase går tilbage til 1930 og har i alt registreret 5335 jordskælv.
Databasen viser et voksende antal registrerede jordskælv – men ifølge institutionen skyldes det især, at måleudstyret er blevet langt bedre gennem årene.
Et af de mest kendte danske jordskælv fandt sted i Kattegat i 1985 og målte 4,7.
Det regnes fortsat som et af de kraftigste instrumentelt registrerede jordskælv i moderne dansk historie.
I 2012 blev endnu et relativt kraftigt jordskælv registreret i Kattegat med en styrke på 4,4, og i 2018 kunne mange borgere i Midt- og Vestjylland mærke et jordskælv nær Holstebro, der målte 3,5.
Historisk har jordskælv især været registreret i områder omkring Kattegat, Skagerrak og den nordlige del af Jylland, men mindre skælv kan forekomme mange steder i landet.
Kan vi forvente flere jordskælv fremover?
Det korte svaret er ja – men ikke nødvendigvis flere end normalt.
Der findes ikke tegn på, at Danmark pludselig er på vej ind i en ny periode med markant større jordskælvsaktivitet.
Ifølge GEUS er jordskælv et tilbagevendende naturfænomen i Danmark, men langt de fleste er så små, at mennesker aldrig mærker dem.
Onsdagens jordskælv minder samtidig om noget, som danske forskere længe har vidst: Danmark er måske et roligt hjørne af verden geologisk set, men undergrunden er ikke fuldstændig stille.
Og når spændingerne slipper løs, kan selv et moderat jordskælv mærkes tydeligt i et land, hvor de fleste aldrig forventer, at jorden bevæger sig under dem.
