Kunst bliver ofte opfattet som noget immaterielt.
Som idéer, udtryk og oplevelser, der udelukkende beriger verden – ikke belaster den.
Men kunst kræver også materialer, produktion og processer – og dermed er den en del af et fysisk aftryk, der sjældent bliver diskuteret.
På Frederiksberg udforsker kunstnerfællesskabet AVAL, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind der, hvor kunsten starter – i materialerne og processerne.
Kunstnerfællesskabet er startet af billedkunstner Katja Iris Dinesen Serber, der sammen med en række frivillige ildsjæle løfter foreningens aktiviteter.
Et sted for eksperimenter og fælles praksis
AVAL holder til i Hospitalshaven på Frederiksberg og fungerer som et fælleslaboratorium for bæredygtige kunstnere og kunstinteresserede.
Her kan der eksperimenteres med bæredygtige materialer, deltages i workshops, masterclasses, læsegrupper og samtaler, hvor viden deles på tværs af erfaring og faglighed.
AVAL omtaler selv deres laboratorie som et fælles nulstillingssted, hvor de ikke blot genbruger materialer, men også gentænker i forhold til regenerativ kunst.
Laboratoriet er hjertet af AVAL. Her kan medlemmer arbejde med deres egne projekter, udvikle bæredygtige praksisser, blive inspireret af hinanden og eksperimentere i fællesskab.
AVAL har også deres eget materialebibliotek, hvor der er eksperimenteret i organiske og bæredygtige materialer, såsom bark, græs og jord.
Aktiviteterne og labaratoriet kan benyttes af AVAL’s medlemmer, og alle interesserede kan melde sig ind i foreningen.
Fra dem som har lyst til at benytte laboratoriet på daglig basis – til dem som blot ønsker at deltage i eksperimenterende workshops, masterclasses, eller i den tilbagevendende bogklub en gang imellem.
Nogle gange inviterer AVAL også interesserede ikke-medlemmer til workshops, hvor der kan eksperimenteres med bæredygtige materialer.
Materialer som udgangspunkt – ikke kun som middel
Hos AVAL er arbejdet med materialer centralt. Ikke kun som noget, der bruges til at skabe et værk, men som noget, der i sig selv skal undersøges.
Det kan være organiske materialer, genbrugte elementer eller nye sammensætninger, der ændrer både udtryk og proces.
Materialerne er ofte noget, man som medlem selv fremstiller eller tilpasser, og som man lærer at kende gennem arbejdet.
Samtidig trækker AVAL på sine omgivelser – og ser muligheder i de materialer, andre ser som affald.
De søger meget bevidst at benytte de ressourcer, der er tilgængelige i deres omgivelser på Hospitalsgrunden.
Fx findes der en del platantræer, som et par gange om året fælder deres bark.
Den bark har AVAL taget til sig som en af deres centrale ressourcer.
De tørrer og blender barken til savsmuld, som senere kan blandes med celluloser for at danne en formbar masse.
AVAL har samtidig samarbejdet med den nærliggende fælleshave og sansehave, hvor de har aftaget både græs, grene, grannåle, blade, jord – og sågar afklippede solsikkestænger, som indeholder cellulose, der kan bruges som lim.
På den måde bliver arbejdet med materialer også en måde at forholde sig til lokalområdet, hvilket potentiale nærmiljøet indebærer, hvor ting kommer fra, og hvor de skal hen.
Mød kunstnerne hos AVAL
Vi har snakket med et par af medlemmerne hos AVAL, som gør deres daglige gang i laboratoriet.
En af de kunstnere, der arbejder i AVAL, er Emma Harris.
Hun er uddannet visuel antropolog og arbejder på tværs af film, fotografi og antropologi med fokus på, hvordan mennesker relaterer til landskaber og andre arter.
Hun arbejder især med analog fotografi og 16mm film, som hun selv fremkalder med plantebaserede fremkaldervæsker.
Ved at udtrække kemiske stoffer fra planter skaber hun sine egne fremkaldere som et alternativ til de konventionelle og ofte giftige materialer.
“Det kræver mange tests og afprøvninger, men giver tit nogle uforudsigelige og spændende resultater,” forklarer hun.
I sit arbejde undersøger hun, hvordan planter og mikroorganismer kan indgå som aktive medskabere i billedprocessen og åbne for nye måder at forstå landskaber og landbrug på.
Hos AVAL finder man også billedkunstneren Signe Greve.
Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Oslo og arbejder med skulptur og installation med fokus på forholdet mellem krop, rum og psykologiske processer.
Hun arbejder blandt andet med materialer som bioplast, voks og papmaché og er optaget af, hvordan materialer kan skabe sanselige og kropslige oplevelser.
“Bæredygtighed er ikke et tema i sig selv, men en forudsætning for, at min praksis kan eksistere,” forklarer hun .
For hende handler materialerne også om at kunne være i processen.
“Organiske og nedbrydelige materialer giver mig mulighed for at arbejde med kontrol og eksponering uden at aktivere forestillinger om fare eller kropslige reaktioner,” siger hun.
Hendes værker kan blandt andet opleves på hospitalsgrunden i sensommeren og i en kommende udstilling i EKS-rummet på Amager.
Vi havde en dybdegående samtale med Signe Greve om hendes kunst og praksisser, som du kan dykke ned i, i videoen herunder.
Et fælles rum for nye måder at skabe på
AVAL fungerer som et sted, hvor kunstnere og andre interesserede kan mødes om at undersøge, hvordan kunst kan skabes anderledes.
Det handler ikke kun om at reducere materialeforbrug eller vælge bestemte råvarer, men om at ændre relationen til materialerne og til arbejdsprocessen.
Om at arbejde langsommere, mere undersøgende og i fællesskab.
Læs også: Fra affald til liv: Torben klipper sjælen frem i papiret
Hvis man selv har en spirende interesse for bæredygtig kunst, er et medlemskab hos AVAL eller deltagelse i deres workshops et godt sted at starte.
Der er intet krav om erfaring, blot et nysgerrigt sind.
Du kan læse mere om AVAL og hvordan du kan deltage på deres hjemmeside.
