En dom fra Østre Landsret markerer potentielt et vigtigt vendepunkt i reguleringen af danske havbrug – altså opdræt af fisk i havet.
Sagen, der omhandler et havbrug ved Onsevig på Lolland, fastslår, at tilladelser til havbrug fremover kræver langt mere grundige miljøundersøgelser – særligt når der er risiko for påvirkning af beskyttede naturområder.
Dommen bliver af Danmarks Naturfredningsforening fremhævet som en sejr for havmiljøet.
En langvarig sag når sin afgørelse
Sagens kerne drejer sig om, hvor omfattende miljøvurderingerne skal være, før et havbrug kan få eller beholde sin tilladelse.
Det konkrete havbrug fik allerede i 2014 en miljøgodkendelse, som naturfredningsforeningen mente var uacceptabel.
Derfor blev sagen indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i 2018 gav foreningen medhold.
Nævnet vurderede, at der var behov for en såkaldt fuld habitatvurdering – en gennemgående videnskabelig analyse af, hvordan havbruget påvirker nærliggende beskyttede naturområder.
Afgørelsen blev imidlertid udfordret af branchen.
Virksomheden AquaPri, med støtte fra Landbrug & Fødevarer, valgte at indbringe sagen for landsretten.
Nu har Østre Landsret slået fast, at en sådan fuld habitatvurdering er nødvendig, før en tilladelse kan gives eller forlænges.
Dermed cementerer dommen, at eksisterende eller fornyede tilladelser ikke kan baseres på forældede eller mangelfulde vurderinger.
En principiel sejr for naturen
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, understreger, at dommen er en vigtig sejr for det danske havmiljø.
Det handler helt grundlæggende om at beskyttede naturområder rent faktisk skal beskyttes.
Hvis der er risiko for, at et havbrug kan skade arter eller naturtyper, skal dette undersøges grundigt via den såkaldte habitatsvudering, før myndighederne giver endeligt grønt lys og udsteder miljøgodkendelser.
Dommen sender dermed et klart signal om, at miljøhensyn ikke kan nedprioriteres i forhold til erhvervsinteresser, når der er tale om sårbare økosystemer.
Gamle tilladelser under pres
Dommen får potentielt vidtrækkende konsekvenser.
Den betyder nemlig, at stort set alle eksisterende havbrug i Danmark skal gennem en ny og grundigt udført habitatvurdering, hvis de vil fortsætte driften.
Og behovet for en opstramning er tydeligt.
Ud af landets 19 aktive havbrug har kun ét en gyldig placeringstilladelse, og blot to har en tidssvarende miljøgodkendelse.
Resten opererer på ældre tilladelser – i nogle tilfælde over 30 år gamle.
Denne situation har længe været kritiseret.
Rigsrevisionen har gentagne gange påpeget, at Miljøstyrelsen ikke har formået at regulere området i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Dermed har sårbare havområder været udsat for lovstridige risici i årevis.
Habitatreglernes centrale rolle
Habitatreglerne, som dommen tager udgangspunkt i, er en central del af EU’s naturbeskyttelse.
De kræver, at aktiviteter, der kan påvirke fx Natura 2000-områder, kun må gennemføres, hvis det kan dokumenteres, at de ikke skader naturen væsentligt.
En fuld habitatvurdering er derfor ikke blot en formalitet, men et afgørende værktøj til at sikre, at økonomiske interesser ikke går forud for naturhensyn.
Konsekvenser for erhverv og miljø
For havbrugssektoren medfører dommen en ny virkelighed.
Fremover vil det ikke være muligt at fortsætte drift på baggrund af gamle godkendelser uden opdateret dokumentation.
Det kan føre til både strammere regulering og i nogle tilfælde lukning af anlæg, hvis de ikke kan leve op til kravene.
For miljøet er perspektivet derimod mere positivt.
Danske farvande er i forvejen pressede af blandt andet næringsstoffer, iltsvind og klimaforandringer.
Havbrug, som udleder foderrester og afføring direkte i vandet, kan forværre disse problemer.
Derfor ses dommen som et vigtigt skridt mod bedre beskyttelse af havets økosystemer.
Krav om handling fra myndighederne
Danmarks Naturfredningsforening forventer nu, at myndighederne handler hurtigt.
Ifølge foreningen bør dommen være startskuddet til en gennemgribende oprydning i havbrugstilladelserne, så der kommer sammenhæng mellem lovgivning og miljøgodekendelserne.
Samlet set understreger dommen en grundlæggende pointe: Denne type naturbeskyttelse er ikke til forhandling.
Hvis Danmark vil leve op til sine miljøforpligtelser, kræver det konsekvent håndhævelse af reglerne – selv når det får negativ betydning for eksisterende erhverv.
