Flyselskaber over hele Europa presser i disse uger på for at få lempet eller udskudt nogle af EU’s vigtigste klimakrav.
Argumentet er enkelt: Brændstofpriserne er steget, markedet er under pres, og grønne løsninger er stadig for dyre.
Men bag den aktuelle debat gemmer der sig et større spørgsmål. Hvor stærke er de grønne ambitioner, når økonomiske kriser rammer?
Oliepriser og uro sætter kursen under pres
De seneste måneder har stigende oliepriser og geopolitisk usikkerhed igen sat energimarkedet i bevægelse.
For flybranchen, der er afhængig af fossile brændstoffer, betyder det markant højere omkostninger.
Ifølge Reuters rapporterer flere europæiske flyselskaber nu, at situationen gør det endnu sværere at leve op til EU’s kommende krav om brug af bæredygtige flybrændstoffer.
I en artikel beskrives det, hvordan branchen aktivt forsøger at få ændret reglerne for syntetisk jetfuel, som ellers er en central del af EU’s klimaplaner.
Kravene er en del af EU’s såkaldte ReFuelEU Aviation, der skal sikre, at en stigende andel af flybrændstof frem mod 2050 bliver grønnere alternativer til fossile brændstoffer.
Fra 2030 skal mindst 6 procent af flybrændstoffet være bæredygtigt – heraf mindst 1,2 procent syntetisk og produceret uden fossile råstoffer.
Det lyder ikke af meget – men flybranchen mener altså at det kommer til at presse dem kraftigt.
De syntetiske brændstoffer er i dag markant dyrere at producere end almindelige fossile brændstoffer.
Fakta: EU’s krav til grønnere flybrændstof
EU har med ReFuelEU Aviation vedtaget, at flyselskaber gradvist skal bruge mere bæredygtigt brændstof.
I 2030 betyder det, at mindst 6 procent af alt flybrændstof i EU skal være såkaldt bæredygtigt flybrændstof (SAF).
SAF dækker over flere typer brændstoffer, der udleder mindre CO2 end traditionelt jetfuel. Det kan for eksempel være produceret af affald, brugt madolie eller biomasse – altså ressourcer, der allerede indgår i et kredsløb, frem for ny fossil olie.
Inden for de 6 procent stiller EU også et særskilt krav: mindst 1,2 procent skal være syntetiske brændstoffer, også kaldet e-fuels.
E-fuels produceres ved hjælp af elektricitet – typisk fra vedvarende energikilder – hvor man kombinerer grøn brint med CO2, som fanges fra luften eller industrien. Resultatet er et flybrændstof, der i princippet kan være tæt på klimaneutralt, fordi det ikke tilfører ny fossil CO2 til atmosfæren.
I dag er både SAF og især e-fuels markant dyrere at producere end traditionelt flybrændstof, og produktionen er stadig begrænset. Derfor er kravene også en central del af EU’s strategi for at få markedet til at vokse.
Flybranchen: Risiko for dyrere billetter og skæv konkurrence
Flyselskaberne argumenterer for, at de nuværende krav risikerer at få alvorlige konsekvenser.
Hvis de tvinges til at købe dyrere brændstof i en tid med høje oliepriser, kan det føre til stigende billetpriser og svækket konkurrenceevne.
Branchen peger især på, at europæiske selskaber kan blive dårligere stillet end konkurrenter uden for EU, hvor kravene ikke er lige så stramme.
Det kan i sidste ende betyde, at passagerer vælger andre ruter eller flyselskaber.
Samtidig er der bekymring for, om der overhovedet vil være nok grønne brændstoffer til rådighed.
Produktionen er stadig i sin spæde start, og investeringerne er endnu ikke skaleret op til det niveau, som EU’s mål kræver.
Derfor forsøger flere aktører nu at få justeret kravene, så de enten bliver udskudt eller mindre ambitiøse i de første år.
Kritik: Kendt strategi i en ny krise
Kritikere ser imidlertid udviklingen som et velkendt mønster.
Når økonomien strammer, bliver klimakrav ofte de første, der udfordres.
Miljøorganisationer som Transport & Environment har tidligere advaret om, at netop flysektoren risikerer at bremse den grønne omstilling, hvis politikerne giver efter for pres.
Argumentet er, at hvis kravene udskydes, sender det et signal til investorer og producenter om, at der ikke er sikkerhed omkring den grønne kurs.
Det kan i sig selv forsinke udviklingen af nye teknologier og brændstoffer.
Samtidig er flysektoren en af de sværeste at omstille.
Ifølge European Commission står luftfarten for en betydelig og voksende del af transportens CO2-udledning i Europa, netop fordi alternativerne til fossile brændstoffer er begrænsede.
Læs også: Danskernes flyrejser er nu en større klimasynder end bilerne
En sektor med historisk særstatus
Debatten er ikke ny. Flybranchen har i årevis haft en særlig position i klimapolitikken, hvor regulering ofte er blevet indført langsommere end i andre sektorer.
Det skyldes blandt andet sektorens internationale karakter, hvor nationale regler hurtigt kan skabe skæv konkurrence.
Men det betyder også, at politiske beslutninger i EU får stor betydning globalt.
Når EU nu forsøger at gå forrest med krav om bæredygtigt flybrændstof, er det derfor ikke kun et internt spørgsmål.
Det er også et signal til resten af verden om, hvor hurtigt luftfarten kan og skal omstilles.
Netop derfor vækker det opsigt, når branchen igen forsøger at justere kursen.
Når kriser udfordrer klimamål
Sagen peger ind i en bredere tendens.
De seneste år har både energikrise, inflation og geopolitisk uro gentagne gange sat pres på klimamål i Europa.
I en del tilfælde er krav blevet udskudt eller midlertidigt lempet for at sikre økonomisk stabilitet. Typisk med lobbyorganisationer i ryggen, der har overbevist EU-Kommissionen om vigtigheden af netop deres sag.
Læs også: EU giver sig selv en klimabagdør: Kan lempe målene, hvis økonomien strammer
I nogle tilfælde har politikerne dog fastholdt kursen og argumenteret for, at kriser netop gør den grønne omstilling endnu mere nødvendig.
Eksempelvis pressede bilindustrien hårdt på for at få udskudt eller svækket EU’s beslutning om at stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler. Men EU fastholdt beslutningen i Fit for 55, så der fra 2035 kun må sælges nye biler uden CO2-udledning.
Flybranchen står nu midt i samme spændingsfelt.
På den ene side er der reelle økonomiske udfordringer og usikkerhed om teknologiernes modenhed.
På den anden side er der et presserende behov for at reducere udledninger i en sektor, hvor løsningerne i forvejen er få.
Et afgørende øjeblik for EU’s grønne linje
Det næste skridt ligger hos EU’s beslutningstagere.
Hvis kravene fastholdes, kan det tvinge branchen til at accelerere investeringerne i grønne brændstoffer – selv under vanskelige markedsforhold.
Hvis de derimod bliver udskudt eller svækket, kan det give flyselskaberne et økonomisk pusterum.
Men det kan også forsinke en omstilling, som allerede er blandt de mest udfordrende i transportsektoren.
Samtidig er der et spørgsmål om troværdighed.
EU har i de senere år positioneret sig som en global frontløber i klimakampen. Hvorvidt den position holder, afhænger i stigende grad af, hvordan unionen håndterer netop denne type pres.
For flybranchen er det en kamp om omkostninger og konkurrence.
For politikerne er det en test af, hvor langt de er villige til at gå for at fastholde den grønne kurs – også når den bliver dyr.
