Kan man både udbygge med vind og sol i rekordtempo og samtidig sikre ro omkring køkkenbordet hos de naboer, der skal leve med udsigten? Det er regeringens ambition i et nyt udspil, der skal give flere vindmøller og solceller på land – men også styrke kompensationen til de borgere, der bliver direkte berørt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meldte tirsdag ud, at Danmark skal udbygge massivt på land, blandt andet ved at åbne for solceller på lavbundsjorde og vindmøller i produktionsskove. Samtidig skal sagsbehandlingen i kommunerne forenkles og naboordningerne forbedres. Ministeriet beskriver det som en balancegang: Mere grøn strøm – men også mere hensyn.
Milliarder til udbygning – og en pose penge til naboerne
I regeringens finanslovsforslag er der afsat 850 millioner kroner til at skubbe på for mere vedvarende energi på land. En del af midlerne skal gå til kommuner, der skal håndtere ansøgningerne, og til at styrke dialogen med borgere.
Et centralt element er, at kompensationen til naboer hæves. Hidtil har kritikere ofte peget på, at det var alt for lidt at få en beskeden check, hvis man pludselig fik en 150 meter høj vindmølle i baghaven. Med de nye regler skal naboer opleve en mere reel betaling for generne.
Men hvor borgere og kommuner kan se flere fordele, er energibranchen bekymret.
Branchen: “Smertegrænsen er nået”
Ifølge Green Power Denmark er det i forvejen svært at få økonomien til at hænge sammen i nye landprojekter. Organisationen peger på, at der i år kun opstilles syv vindmøller på land i hele Danmark – et historisk lavt niveau. Mange solcelleprojekter er også blevet droppet, fordi udgifterne til at blive koblet på elnettet er steget kraftigt.
“Det er ikke det rette greb at øge udviklernes betaling til naboerne,” siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark. “Smertegrænsen er nået for mange projekter. Vi risikerer, at nye udgifter til kompensation betyder, at flere projekter aldrig bliver realiseret.”
Nye muligheder – og nye konflikter
Udspillet lægger op til, at lavbundsjorde og produktionsskove kan blive brugt til energi. Det åbner teknisk set for nye arealer, der ellers ikke bruges til klassisk landbrug. På papiret kan det give et stort boost til grøn udbygning, men det kan også skabe nye konflikter:
- Lavbundsjorde er ofte områder, der i forvejen indgår i natur- og klimaplaner, fordi det kan give store CO₂-gevinster at tage dem ud af drift.
- Skovarealer rummer rekreativ værdi, og lokalsamfund kan reagere kraftigt på udsigten til, at træer bliver fældet for at give plads til møller.
Netop derfor lægger regeringen vægt på, at planlægningen skal være “lokalt forankret” og ske i tæt dialog med kommuner og borgere.
Forbrugerne midt i krydsilden
For danskerne handler udspillet i sidste ende om to ting: pris og klima. Flere vindmøller og solceller på land er den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm ifølge både Energistyrelsen og internationale organisationer som IEA. Hvis udbygningen bremses, risikerer elpriserne at forblive høje, og Danmark kan blive mere afhængig af importeret energi.
Men hvis nabo-kompensationen bliver for høj og processerne for tunge, kan det gøre projekterne urentable. Resultatet kan blive det modsatte af det tilsigtede: færre møller og solceller på land, og dermed sværere ved at nå klimamålene.
En kamp om tempoet i omstillingen
Regeringens udspil skal nu forhandles i Folketinget. Venstrefløjen ventes at presse på for endnu stærkere kompensationsordninger, mens borgerlige partier har fokus på at holde økonomien for udviklerne sund.
Branchen understreger, at det største problem slet ikke er naboerne, men at tempoet i elektrificeringen halter. “Der er brug for initiativer, som øger forbruget af strøm overalt i samfundet – ikke mindst i industrien, transport- og varmesektoren,” siger Camilla Holbech. Uden den efterspørgsel kan det blive svært at gøre nye vindmøller og solceller rentable, selv hvis de bliver rejst.
En svær balance
Spørgsmålet er derfor, om regeringen har fundet den rette balance mellem hensyn til naboer, klima og industri – eller om udspillet snarere vil skabe flere barrierer end løsninger.
Hvis alt går efter planen, kan danskerne i de kommende år se flere solceller i landskabet og højere møller i skovkanterne. Om det bliver til glæde eller frustration vil afhænge af, hvor godt politikere, naboer og udviklere lykkes med at finde fælles fodslag i den grønne omstilling.
