Vi skal kigge langt efter hvid jul – fremtidens jul er våd og grå

Julen har i århundreder – i digte, film og familiefotos – været symboliseret af snefnug, frost og knirkende skridt i snedriverne.

Men den drøm er ved at glide ud af danskernes julehøjtid. Nye officielle modeller fra DMI viser, at vi kan se frem til langt færre hvide jul end tidligere generationer har oplevet. Samtidig bliver vintrene markant vådere.

Ifølge DMI’s Klimaatlas vil antallet af dage med snefald og frost mere end halveres frem mod slutningen af dette århundrede, hvis verdens lande fortsætter med den nuværende klimapolitik.

Det betyder, at julevejret i Danmark i langt højere grad vil præges af regn og grå november-agtige dage frem for knasende sne.

For mange danskere er hvid jul mere end blot vejr. Det er et kulturelt billede, formet af generationers erindringer om vinterlig hygge. Realiteten har længe været, at “hvid jul” næsten aldrig dækker hele landet.

Meteorologer definerer en hvid jul som et øjebliksbillede den 24. december, hvor mindst 90 procent af Danmark er dækket af mindst 0,5 centimeter sne.

Ifølge vejrstatistikker har sådan en landsdækkende hvid jul kun fundet sted ganske få gange siden 1874, og det er efterhånden over et årti siden, vi oplevede det sidst.

Færre frostnætter og mere regn

Den nye analyse fra DMI bygger på det såkaldte Klimaatlas, et værktøj udviklet af Nationalt Center for Klimaforskning, der viser klimafremskrivninger indtil 2100 under forskellige scenarier for drivhusgasudledninger.

Modellen anslår, at Danmark vil opleve langt færre dage med sne og frost om vinteren end i perioden 1981-2010.

Antallet af døgn med snefald kan samtidig falde med op til 80 procent, afhængig af udledningsniveauet, og antallet af døgn med temperaturer under frysepunktet reduceres kraftigt.

Samtidig viser tallene, at mængden af vinterens nedbør samlet set vil stige, og især de vådeste vintre vil blive ekstremt våde.

De forventede ændringer betyder, at Danmark i fremtiden vil opleve december og januar med mere regn og mildere temperaturer, end vi har været vant til.

Klimaforskning i julevejret

Mark Payne, klimaforsker og videnskabelig leder af Klimaatlas, forklarer, at udviklingen er tæt forbundet med den globale opvarmning.

Hvis den nuværende kurs for klimapolitik fortsætter, vil varme vintre uden frost og sne være almindelige i slutningen af århundredet.

Vinteren 2023/24 gav et forvarsel om, hvordan fremtidens vintre kan se ud.

Det var en af de vådeste vintre siden DMI begyndte sine målinger i 1874, og regndominerede perioder gjorde landskabet mere gråt end hvidt. Sådanne ekstremt våde vintre forventes at blive mere almindelige i takt med opvarmningen.

Men hvorfor betyder det så meget, om det sner juleaften eller ej?

For årtiers generationer har “hvid jul” været et udbredt billede på den ideelle jul, selv om den statistisk aldrig har været almindelig i Danmark. Data fra meteorologiske analyser viser, at selv før de seneste års opvarmning var chancerne for landsdækkende sne på juleaften lave, og det er en tendens, der er blevet tydelig med tiden.

Tradition møder virkelighed

For mange er julen et tidspunkt, hvor familier samles, traditioner følges, og minder skabes.

Men klimaforandringer udfordrer nu nostalgiske forestillingerne konkret. Når sneen udebliver år efter år, rejser det spørgsmål om, hvordan vi tænker traditioner ind i en verden, hvor klimaet ændrer sig.

Der er også praktiske konsekvenser af de ændrede vintermønstre.

Mere regn og færre frostperioder påvirker ikke kun juleoplevelsen, men også landbrug, infrastruktur og de økosystemer, der er tilpasset kolde, tørre vintre.

Våde forhold kan for eksempel øge risikoen for oversvømmelser og gøre det sværere at planlægge vinterarbejde i markerne, lyder vurderingerne fra klimaforskere.

Men trods de tydelige tendenser til varmere og vådere vintre betyder det ikke, at sne aldrig vil falde i Danmark omkring jul.

Lokale snefald kan stadig forekomme, særligt i kortere perioder, og enkelte juleaftener kan fortsat byde på et glimt af hvidt landskab. I en større klimamæssig sammenhæng vil sådanne enkeltstående begivenheder dog blive stadig mere sjældne.

Julens fremtid i et varmere Danmark

Når vi ser på julevejret gennem klimaforskningens linse, bliver det tydeligt, at julens ikoniske landskab er forandret af noget større end blot tilfældige vejrsystemer.

Det er et billede på, hvordan klimaændringer allerede ændrer årstidernes karakter og dermed også de kulturelle forventninger, vi knytter til dem.

I stedet for at høre sneens knirken under støvlerne juleaften kan fremtiden byde på regnens blide trommen mod tagrenderne. Det er ikke bare en ændring i vejret, det er et spejl af et globalt klimaskifte, som præger vores hverdag og vores højtider.

Hvis vi vil bevare en chance for hyppigere hvide juleoplevelser i generationer frem, kræver det handling på globalt plan for at begrænse opvarmningen – og dermed fortsætte en tradition, der i stigende grad svinder ind i takt med, at året bliver varmere.