Venstre og Alternativet er langt fra enige om alt på Københavns Rådhus.
Men da spørgsmålet om en mulig festivalplads i Ørestad landede på politikernes bord, fandt de to partier fælles fodslag om én ting: De lokale burde selv have mulighed for at sige deres mening ved stemmeurnerne.
Sådan bliver det ikke.
Torsdag den 17. september stemte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation nej til et forslag fra Venstre og Alternativet om at undersøge muligheden for en vejledende folkeafstemning blandt beboerne i Ørestad.
Dermed fortsætter arbejdet med planerne uden den lokale afstemning, som de to partier ønskede.
Sagen handler om et 105 hektar stort golfbaneareal på Kalvebod Fælled tæt ved Ørestad.
Københavns Kommune undersøger muligheden for, at området i fremtiden kan blive til en natur- og kulturpark med rekreative områder og en eventplads, der blandt andet kan bruges til store koncerter og festivaler.
Det kan på den ene side give københavnerne et nyt grønt område og byen en permanent plads til store udendørsarrangementer.
På den anden side kan tusindvis af koncert- og festivalgæster betyde støj, trafik og trængsel for dem, der bor lige ved siden af.
Og netop derfor mente Venstre og Alternativet, at naboerne skulle spørges direkte.
Fire partier ville have en afstemning
Forslaget var ikke en afstemning om, hvorvidt festivalpladsen skulle bygges eller ej.
Venstre og Alternativet foreslog i stedet, at kommunen skulle undersøge mulighederne for at afholde en vejledende folkeafstemning blandt beboerne i Ørestad.
Kommunen skulle samtidig udarbejde et præcist og neutralt spørgsmål, som borgerne kunne tage stilling til.
Resultatet ville altså ikke være bindende for politikerne.
Som partierne selv skrev i forslaget, skulle afstemningen ikke “erstatte den politiske beslutningsproces eller ændre på Borgerrepræsentationens ansvar”.
Den skulle give politikerne et billede af, hvad de mennesker, der bliver nærmeste naboer til området, mener.
Forslaget fik opbakning fra Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Venstre.
Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre stemte imod, mens Liberal Alliance undlod at stemme.
Dermed faldt forslaget.
Festivalpladsen er langt fra besluttet
Afstemningen betyder dog ikke, at der nu er givet grønt lys til en festivalplads.
Faktisk er projektet stadig på et meget tidligt stadie.
Borgerrepræsentationen besluttede den 25. juni at arbejde videre med mulighederne for området.
Dengang stemte 52 medlemmer for og tre imod. Alternativet og Frie Grønne var de eneste partier, der stemte imod.
Alternativet begrundede blandt andet sit nej med, at partiet ikke mener, at naturhensyn kan forenes med en festivalplads til op mod 60.000 mennesker.
Der er altså også en interessant forskel mellem de to partier, der nu ønskede en folkeafstemning: Venstre stemte i juni for at arbejde videre med projektet. Alternativet stemte imod.
De kunne alligevel blive enige om, at beboerne skulle have mulighed for at give deres holdning til kende.
Selve områdets fremtid er fortsat uafklaret.
Kommunen undersøger de juridiske og økonomiske muligheder for at overtage arealet og anvende det til blandt andet natur- og kulturformål.
Det er ikke første gang, en folkeafstemning bliver efterlyst
Debatten om festivalpladsen rammer samtidig ned i en langt større diskussion om, hvor meget indflydelse københavnerne skal have, når byen forandres omkring dem.
Og man behøver ikke bevæge sig særlig langt fra Ørestad for at finde en lignende konflikt.
Da planerne om byggeri på Amager Fælled og Stejlepladsen skabte stor modstand, gik blandt andre Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening i København sammen om en underskriftsindsamling med krav om en vejledende folkeafstemning.
Også her var ønsket, at københavnerne skulle kunne tage direkte stilling til en stor forandring af byen.
En anden af de seneste års helt store københavnske udviklingssager, Lynetteholm, har ligeledes udløst debat om borgerinddragelse.
Her ville det dog være forkert at sige, at borgerne ikke er blevet hørt.
Der har været både offentlige høringer, informationsmøder, borgermøder og borgerpaneler.
Ifølge Københavns Kommune kom der blandt andet 874 høringssvar alene i den offentlige høring om miljøkonsekvensvurderingen af anlægget.
Kritikken har snarere handlet om, hvornår borgerne blev inddraget, og hvor meget der på det tidspunkt allerede var lagt fast.
I 2022 kritiserede Indre By Lokaludvalg eksempelvis, at der ikke var blevet gennemført en indledende offentlig høring i forbindelse med principaftalen om Lynetteholm i 2018.
Lokaludvalget mente, at tidligere inddragelse kunne have styrket borgernes tillid til processen.
Det fremgår af Københavns Kommunes egne dokumenter.
At blive hørt er ikke det samme som at bestemme
Sagerne peger på en vigtig forskel i diskussionen om borgerinddragelse.
En offentlig høring giver borgerne mulighed for at komme med indsigelser og forslag.
Borgermøder giver mulighed for at stille spørgsmål og diskutere planerne.
En vejledende folkeafstemning giver et mere direkte billede af, hvor borgerne står.
Men heller ikke en vejledende folkeafstemning ville have givet beboerne i Ørestad det sidste ord.
Det ville fortsat være Borgerrepræsentationen, der skulle træffe den politiske beslutning.
Netop derfor argumenterede Venstre og Alternativet for, at en afstemning kunne gennemføres uden at flytte beslutningsmagten væk fra de valgte politikere.
Omvendt valgte et flertal på rådhuset altså, at netop denne form for borgerinddragelse ikke skulle være en del af processen.
Festivalpladsens fremtid er dermed stadig åben.
