Danskerne snart skal til stemmeurnerne, og som altid er der ikke bare uenighed om de overordnede politiske linjer, men også om, hvilke specifikke områder, som fortjener mest opmærksomhed.
Ældre Sagen mener, at valget skal handle om omsorg i ældreplejen, 3F mener, at valget bør handle om tilbagetrækning og (Arne)pension og Oxfam og Dansk Industri er hhv. tilhængere og modstandere af en eventuel formueskat.
Klimapolitikken lader foreløbig ikke til at blive det vigtigste emne, i hvert fald ikke i sin reneste form.
Hvor klimadebatten i årevis har kredset om kvantificérbare, men samtidig ret abstrakte CO₂-reduktioner og en til tider meget optimistisk tiltro til innovative cleantech-løsninger, lader det til, at dette valgs klima- og miljøtemaer bliver mere jordnære.
Mindre håb og science fiction, mere pragmatik.
Drikkevand, grise og jord som hovedtemaer
Hos brancheorganisationen Danva, der repræsenterer de danske vandselskaber, er der ingen tvivl om, hvad det vigtigste tema er: Beskyttelsen af drikkevandet.
Ifølge en undersøgelse, foretaget af Wilke, støtter hele 91% af danskerne et forbud mod sprøjtegift i områder, hvorfra der indvindes drikkevand.
En analyse fra Miljøministeriet har peget på, at det potentielt kan koste omkring 18 milliarder kroner årligt at rense drikkevandet for sprøjtemiddelrester, hvis forureningen fortsætter.
Danmark har historisk kunnet levere næsten urenset (sammenlignet med lande som fx Skotland, der henter megen drikkevand fra søer) grundvand direkte til hanen.
Interesseorganisationen Frie Bønder – Levende Land bakker op om ideen om et drikkevand som valgtema og retter samtidig fokus på svineproduktionen i Danmark.
“Grise, vand og jord bør være sammenhængende temaer“, hedder det således i en nylig pressemeddelelse.
Alternativets udspil
Et parti, som lader til at have taget Frie Bønders idé til sig – i hvert fald delvist – er Alternativet, der har formuleret en såkaldt Svinepagt.
Pagten indeholder fire centrale krav: stop for ekstrem avl, forbud mod fiksering af søer, stop for rutinemæssig halekupering og mere plads og rodemateriale til grisene – alt sammen med en bindende deadline senest i 2030.
Alternativet afviser at pege på en regering, der ikke forpligter sig til at omlægge svineproduktionen, så den lever op til dyrevelfærdsloven.
Partiets formand, Francisca Rosenkilde, beskriver det danske landbrug som ”verdens største baconfabrik” med ekstreme konsekvenser for miljø, natur – og drikkevand.
Ifølge hende er den nuværende industrielle produktion både en etisk udfordring og en økonomisk tikkende bombe.
Regningen for at rydde op i forurenet grundvand og ødelagte økosystemer vil i sidste ende overstige omkostningerne ved at omlægge produktionen, vurderer Rosenkilde.
Dermed forsøger Alternativet at formulere et sammenhængende miljø- og dyrevelfærdsnarrativ: Færre svin, bedre dyrevelfærd, mindre pesticid- og gødningspres på jorden, renere drikkevand – og på sigt lavere samfundsøkonomiske udgifter.
Rød blok afviser ultimative krav
Selv blandt partier, der traditionelt profilerer sig grønt, er der dog modvilje mod ultimative krav.
SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har alle udtrykt opbakning til bedre dyrevelfærd og støtte til borgerforslaget om at stoppe ulovlig industriel svineproduktion.
Men de afviser at binde sig til én specifik pagt som adgangsbillet til regeringsforhandlinger.
Hos Socialdemokratiet, der formentlig vil stå centralt i en kommende regeringsdannelse ved rødt flertal, lyder meldingen, at fokus på dyrevelfærd og miljø er vigtigt – men at man ikke foreløbig vil gå med på Alternativets idé.
Strukturkamp om landbrugets fremtid
Kernen i debatten er ikke blot antallet af grise, men strukturen i dansk landbrug.
Alternativet peger på, at mange mindre bedrifter allerede er forsvundet, og at produktionen i stigende grad er koncentreret på store, ofte kapitaltunge enheder.
En omlægning vil ramme nogle landmænd hårdt, erkender partiet, men foreslår samtidig støtte til omskoling og omstilling – eksempelvis mod mindre og mere økologisk produktion.
Hvordan det præcis skal foregå, er dog stadig uklart.
“De er jo presset på grund af det system, der er nu. Så vi skal tænke det her på en ny måde“, udtaler Rosenkilde i et interview med Politiken uden at gå i detaljer med, hvad hun mener konkret.
Et mere pragmatisk valg
Valgkampen er lige netop blevet skudt i gang, så det er for tidligt at vurdere, hvad der bliver valgets hovedtemaer.
Elektrificering og atomkraft kunne godt blive vigtige temaer efter regeringens mere eller mindre fallerede udbudsprojekter på havvind og de store omkostninger, som er forbundet med Energi-Ø Bornholm.
Foreløbig kan man dog forsigtigt komme med den spådom, at debatten bliver af en mere pragmatisk karakter.
Drømmen om, at Den Grønne Omstilling kan blive et overordnet samfundsprojekt, som både kan sikre bedre klima, arbejdspladser, investeringer og samtidig gøre Danmark til en global leder inden for cleantech, virker efterhånden fjern.
Derimod er konkrete trusler fra både forurening og eventuelle terrorangreb blevet mere reelle i hverdagen.
Det vil valgkampen formentlig komme til at afspejle direkte – både i klima- og miljøpolitik og på andre områder.
