Danmark har i flere år haft et klart klimamål: Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Målet er skrevet ind i klimaloven og har været et politisk pejlemærke siden 2019.
Men nu retter Klimarådet alvorlig kritik af regeringens plan for at nå derhen.
I sin seneste vurdering, udgivet i februar 2026, fastslår det uafhængige råd, at regeringens samlede klimapolitik ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at målet bliver nået.
Klimarådet er nedsat ved lov og har til opgave at vurdere, om den førte politik er tilstrækkelig til at opfylde klimamålene i klimaloven.
Ifølge rådet mangler der fortsat konkrete beslutninger og sikkerhed for effekten af flere centrale tiltag.
Usikkerhed om de store reduktioner
En stor del af de forventede reduktioner frem mod 2030 hviler på teknologier som CO2-fangst og lagring, den såkaldte CCS.
Her skal CO2 indfanges fra for eksempel affaldsforbrænding og industri og pumpes ned i undergrunden.
Men ifølge Klimarådet er der betydelig usikkerhed om, hvor hurtigt teknologien kan rulles ud, og om den leverer de reduktioner, som planerne forudsætter.
Der har især været problemer med at få virksomheder til at påtage sig ansvaret for den nye teknologi, trods store støttebeløb fra regeringen.
Læs også: CO2-lagring i Danmark – en svær start
Også landbruget er et afgørende punkt.
Sektoren står for en betydelig del af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, og reduktionerne herfra er nødvendige, hvis 70 procents målet skal nås.
Klimarådet peger på, at der fortsat mangler bindende beslutninger og konkret implementering.
Et af de tiltag, der skal sikre omstillingen for landbruget, er Den Grønne Trepart.
Konkrete projekter og forankring er kun lige begyndt, og derfor kan det være svært, på nuværende tidspunkt, at sige, om det får den ønskede effekt.
Læs også: Fra planer til virkelighed: Bliver den grønne trepart til noget?
Samtidig viser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egen Klimastatus og -fremskrivning 2025, at 70-procentsmålet kun nås, hvis udviklingen går i den rigtige retning på flere afgørende områder.
Målet ligger inden for beregningerne – men ikke som et sikkert resultat.
En juridisk forpligtelse
70 procents-målet er ikke blot en politisk ambition.
Det er forankret i klimaloven fra 2019, som forpligter regeringen til at fremlægge klimaprogrammer og redegørelser for, hvordan målene nås.
Hvis det viser sig, at målet ikke kan nås med den førte politik, skal regeringen ifølge loven fremlægge yderligere initiativer.
Klimarådets kritik rammer derfor direkte ind i regeringens lovbundne ansvar.
Når rådet vurderer, at planen ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, hvordan reduktionerne realiseres, handler det om troværdigheden i den samlede klimapolitik.
Regeringen har tidligere fastholdt, at Danmark er på rette vej, og at nye aftaler om blandt andet vedvarende energi, CO2-fangst og grønne brændsler vil bidrage væsentligt.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet har løbende henvist til, at der indgås aftaler, som styrker kursen mod 2030.
Men Klimarådets vurdering peger på, at tempoet og sikkerheden i omstillingen fortsat er utilstrækkelige.
Tiden er den knappe faktor
Der er nu under fem år til 2030.
Mange af de reduktioner, der skal leveres, kræver planlægning, investeringer og fysisk etablering af anlæg og infrastruktur.
Erfaringerne fra energisektoren viser, at store projekter kan tage flere år at realisere.
Hvis beslutninger udskydes, risikerer man, at reduktionerne først materialiserer sig efter 2030.
Samtidig har Danmark internationale forpligtelser under EU og Parisaftalen.
70-procentsmålet har været et centralt element i Danmarks profil som grønt foregangsland.
Hvis målet glipper, kan det påvirke både den politiske troværdighed og den erhvervsmæssige omstilling, hvor virksomheder investerer ud fra forventningen om en fast klimakurs.
Klimarådets rolle er netop at levere en uafhængig vurdering af, om kursen holder.
Kritikken er derfor ikke partipolitisk, men faglig.
Spørgsmålet er nu, om den politiske reaktion bliver nye og mere vidtgående beslutninger, eller om regeringen vurderer, at den eksisterende kurs kan bringe Danmark i mål.
2030 nærmer sig, og klimalovens tal er uforandret.
Det er den politiske handlekraft, der skal vise, om ambitionen kan omsættes til faktiske reduktioner.
