I Houston i USA, i Nordsøen og på raffinaderier i Centraleuropa får medarbejdere netop nu besked om, at deres stillinger forsvinder. Flere af verdens største olieselskaber har sat gang i en bølge af fyringer, der i løbet af 2024 og 2025 løber op i titusindvis af job, viser en opgørelse fra Reuters.
Amerikanske ConocoPhillips har meldt ud, at en fjerdedel af medarbejderne må afskediges. Hos konkurrenten Chevron er det op mod 8.000 ansatte, mens østrigske OMV skærer tusinder af stillinger væk. Det er virksomheder, der i årtier har været blandt verdens mest magtfulde energispillere – og derfor vækker det opsigt, når de pludselig skruer så voldsomt ned.
Olieprisen falder – og produktionen stiger
Prisen på olie er i 2025 faldet markant. Når olie bliver billigere, plejer selskaberne normalt at holde igen med at bore nye felter eller lukke de dyreste brønde. Det skyldes, at det simpelthen ikke kan betale sig at pumpe olie op, hvis salgsprisen ligger under produktionsomkostningerne.
Men i år sker der noget usædvanligt. De store olieproducerende lande i OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries), med Saudi-Arabien i spidsen, har valgt at skrue op for produktionen, selvom priserne falder. Strategien er risikabel, men den kan være med til at presse vestlige konkurrenter, især de amerikanske skiferfelter, hvor det er dyrere at udvinde olie.
Resultatet er et marked oversvømmet af billig olie – og en branche, der er tvunget til at spare, hvilket nu rammer titusindvis af ansatte.
Fra sorte til grønne job
Mens oliearbejdere mister jobbet, vokser beskæftigelsen i den grønne sektor. Det Internationale Energiagentur vurderer, at sol- og vindenergi allerede står for flere nye arbejdspladser end olie og gas tilsammen.
Forskellen er bare, at jobskiftet sjældent sker fra den ene dag til den anden – og sjældent i samme regioner. En borearbejder i Nordsøen kan ikke nødvendigvis flytte direkte over i en solcellepark i Spanien. Det gør overgangen socialt svær, selvom de samlede grønne job vokser.
Billig olie – dyrt for klimaet
Forbrugerne mærker de lave oliepriser positivt. Benzinen bliver billigere, prisen på flybilletter falder og transportudgifterne lettes. For klimaet er billedet mere blandet.
Billig olie gør det fristende at køre og flyve mere, hvilket øger CO₂-udledningen. Omvendt betyder presset på industrien, at selskaberne ikke investerer så meget i nye felter og udbygninger. Det kan på længere sigt svække olieindustriens position – og give grønne alternativer mere plads.
Oliegiganterne under pres
Når navne som Chevron, ConocoPhillips og OMV skærer tusindvis af stillinger, sender det et signal om, at selv de største spillere i den fossile branche ikke længere står urokkeligt. I flere årtier har olieindustrien været garant for job, indtægter og stabil energiforsyning.
Nu ser vi en ny virkelighed: Virksomhederne skruer ned, selvom verden stadig bruger enorme mængder olie. Magten ligger i stigende grad hos OPEC-landene, mens selskaber i Vesten må tilpasse sig og skære ind til benet.
Hvad betyder det for dig?
For danskerne betyder lavere oliepriser på kort sigt billigere brændstof. Det kan være en kærkommen håndsrækning i en tid med høje leveomkostninger.
Udviklingen har dog også en bagside. Hvis vi bruger de lave priser som anledning til mere flyvning og bilkørsel, stiger udledningerne. Og hvis selskaberne samtidig investerer mindre i fremtidens energi, kan det forsinke den grønne omstilling, som vi har brug for.
En industri under forandring
Fyringsbølgen i olie- og gasbranchen er et tydeligt tegn på, at selv verdens største energiselskaber ikke længere står helt så solidt som tidligere. Det betyder ikke, at industrien er på vej til at forsvinde fra den ene dag til den anden – olie og gas udgør stadig en central del af verdens energiforsyning.
Tallene viser dog, at vægtstangen langsomt forskydes. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil verden miste omkring 2,5 millioner fossile job inden 2030, mens otte millioner nye skabes i ren energi.
Det stemmer overens med den energifordeling, der stille og rolig ændres. I USA udgjorde fossile brændsler i marts 2025 for første gang under halvdelen af elproduktionen, mens sol og vind stod for lidt over 50 procent. Globalt passerede vedvarende energi i 2023 en milepæl, hvor mere end 30 procent af al elproduktion kom fra grønne kilder (Ember).
Fyringerne i 2024 og 2025 viser, at olie- og gasselskaberne kæmper med en dobbelt udfordring: på den ene side kortsigtede udsving i priser og politik, på den anden side en langsigtet energitransition, hvor investeringer, arbejdspladser og teknologi i stigende grad bevæger sig i en anden retning.
