Når man kigger på verdens klimakort i 2025, er det let at få øje på politiske slagsmål, nølende regeringer og tilbagerulninger af klimapolitik. Men bag støjen er en anden historie ved at udfolde sig: Kapitalen flytter sig. Trods modvind fra blandt andet USA’s præsident Donald Trumps og tilbagetrækning af grønne støtteordninger, er investeringerne i vedvarende energi steget med 10 procent i første halvår af 2025 sammenlignet med året før. Det viser en ny analyse fra Zero Carbon Analytics.
Det svarer til næsten 3.000 milliarder kroner – et beløb, der kunne bygge flere hundrede Storebæltsbroer. Eller sagt mere konkret: nok til at rulle solceller og vindmøller ud i et tempo, der langt overstiger, hvad olie- og gasindustrien tiltrækker af ny kapital.
Sol og vind overhaler fossile brændsler
Ifølge Den Internationale Energiagentur (IEA) går der i år dobbelt så mange penge til grøn energi som til fossil energi. 2.200 milliarder dollar er øremærket alt fra sol og vind til nye elnet og batteriløsninger. Til sammenligning investeres “kun” 1.100 milliarder i olie, gas og kul.
Vindmøller, især til havs, trækker store summer. I årets første seks måneder blev der rejst 39 milliarder dollar alene til offshore vind. Det er mere end hele sidste års samlede investeringer i sektoren.
Zero Carbon Analytics fremhæver, at selvom væksten i grønne investeringer i år er lidt lavere end tidligere, så holder sektoren fast i et stærkt momentum. Det handler ikke længere kun om klima – men i stigende grad om økonomi. Sol og vind er billige teknologier, og de giver energisikkerhed i en verden præget af usikkerhed om fossile brændsler.
Når politik og marked går hver sin vej
At investeringerne fortsætter opad trods politiske tilbageslag er i sig selv bemærkelsesværdigt. I USA har den klimaindsats Biden-administrationens udført været under pres, og flere af de grønne støtteordninger er blevet rullet tilbage af Trump. Alligevel flyder milliarderne globalt til grøn energi.
Forklaringen er blandt andet, at virksomheder og investorer ser en langsigtet gevinst. Ifølge databasen Net Zero Tracker arbejder selskaber, der står for omkring 70 procent af omsætningen blandt verdens største børsnoterede virksomheder, nu aktivt med mål om at nå klimaneutralitet. 304 store amerikanske virksomheder har i dag konkrete planer om at blive klimaneutrale – flere end sidste år.
Som professor Thomas Hale har formuleret det: Nettonul er ikke længere kun politik – det er en konkurrence om fremtidens markeder.
Danmark: Grøn strøm vokser i hast
Også herhjemme er sagen klar. Danmark har i de senere år øget andelen af grøn strøm markant. I 2023 kom 62,8 procent af vores elforbrug fra sol og vind – en stigning fra 59,9 procent året før, ifølge Energistyrelsens seneste energistatistik.
Samtidig har solenergi fået et gennembrud og dækkede 9,3 procent af elproduktionen i 2023, hvor det blot for få år siden spillede en langt mere beskeden rolle. Udviklingen understøttes af nye politiske initiativer, der skal gøre det nemmere og hurtigere at opstille sol- og vindprojekter, og samtidig sikre bedre rammer for naboer og lokalsamfund.
Udviklingen kan tydeligt ses gennem de nye energiprojekter, der hele tiden dukker op. I Sorø har Andel netop indviet Vedde Solcellepark, som leverer strøm til 28.000 husstande og samtidig er indrettet med naturarealer og græssende dyr mellem panelerne. I Jylland har NRGi købt fire vindmøller ved Skive og Aalborg, der tilsammen kan forsyne 7.500 hjem med el. Samtidig har Andel investeret tre milliarder kroner i Ørsted for at sikre, at de store danske havvindprojekter ikke mister fart.
Det brede billede og de konkrete eksempler peger i samme retning: Den grønne omstilling i Danmark handler ikke kun om store ord på Christiansborg, men i stigende grad om konkrete parker, møller og investeringer, der leverer strøm direkte til danskerne – og bringer os tættere på en hverdag, hvor det meste af elnettet drives af vind og sol.
Strømmen skal kunne komme frem
Men der er også en udfordring. For hvad hjælper det, at nye parker skyder op, hvis strømmen ikke kan komme ud til forbrugerne?
Ifølge IEA er investeringer i elnettet stadig en flaskehals. Der bruges omkring 400 milliarder dollar globalt om året på kabler, transformere og netinfrastruktur – men behovet er langt større. I flere lande står nye sol- og vindparker klar, men må vente med at levere strøm, fordi nettet ikke kan følge med.
Også i Danmark er der brug for massive investeringer i nettet. De kommende år skal der graves nye kabler ned, udbygges transformerstationer og skabes plads til langt mere fluktuerende strøm. Det er teknisk, men i praksis er det helt afgørende: Uden et stærkt net kan strømmen fra Sorø eller Skive ikke forsyne dig og mig.
Effekten i hverdagen
Det kan være svært at forholde sig til billioner af kroner og globale investeringstal, men i sidste ende handler det om noget meget nært: strømmen i kontakten, elregningen sidst på måneden og den natur, vi omgiver os med.
For almindelige husstande betyder flere sol- og vindprojekter, at en større del af strømmen på sigt bliver grøn og lokalt produceret. Det kan give lavere priser, når vinden blæser og solen skinner, fordi vi ikke skal importere dyr fossil strøm. For virksomheder betyder det bedre mulighed for at købe grøn energi gennem aftaler, der både sikrer klimaprofilen og en stabil pris. For lokalsamfund kan projekter som Vedde Solcellepark betyde nye naturområder og en mere aktiv rolle i den grønne omstilling.
Når investeringerne fortsætter trods politisk modvind, sender det et klart signal: Den grønne omstilling er ikke en døgnflue, men en bevægelse, som kapitalen og teknologien driver frem. Den næste store prøve bliver, om elnettet kan følge med – for uden stærke kabler er selv de største solcelleparker bare blanke paneler under solen.
