Kaffekopperne klirrede, og samtalerne summede, da næsten 200 borgere, landmænd, unge og naturforkæmpere mødtes i Tønder for at tale om fremtidens landskab. Baggrunden var den grønne trepartsaftale, som på landsplan skal bane vejen for mere natur, mindre udledning fra landbruget og bedre beskyttelse af drikkevand. Men hvordan omsætter man de nationale mål til lokale løsninger i en kommune, hvor landbrug, natur og kulturarv er så tæt flettet ind i hinanden som i Tønder?
Fra marsk til mødebord
Tønder Kommune og den lokale trepartsgruppe (LLT) havde inviteret til konferencen under overskriften “Nysgerrighed, kaffe og klimadebat”. Her var programmet spækket med både faglige oplæg og paneldiskussioner, men lige så vigtigt: tid og rum til at tale sammen på kryds og tværs. Spørgsmålet, der lå som en rød tråd gennem dagen, var enkelt men vidtrækkende: Hvordan vil Tønders marker, marsk og naturområder se ud om 10, 20 eller 50 år?
Projektchef Helga Grønnegaard fra Urland mindede deltagerne om det særlige ansvar og potentiale, der ligger i området: ”Vi har rigtig gode muligheder i Tønder Kommune. Tøndermarsken er jo et ikon i den danske natur, og vi har store lavbundsarealer, hvor græs og natur kan spille en ny rolle,” sagde hun ifølge pressemeddelelsen.
En balancegang for landbruget
At udtage lavbundsjorde og skabe plads til natur er ikke et nyt emne i Tønder. Men det rører ved følsomme spørgsmål om levebrød, lokal identitet og fællesskab. Mange af kommunens indbyggere har direkte eller indirekte tilknytning til landbruget. Derfor var det centralt, at også landmændene sad med omkring bordet.
”Vi står overfor en omfattende ændring af vores landskab, og i dag har vi åbnet op for dialogen. Det er vigtigt, at vi arbejder tæt sammen om det, der ligger foran os,” sagde Bo Jessen, formand for den lokale trepartsgruppe, under debatten.
Fagchef Lars Erik Skydsbjerg fra Tønder Kommune understregede, at landbruget fortsat skal være en vigtig aktør, også selv om nogle arealer omlægges. Kommunen arbejder med en samlet arealstrategi, der ser på drikkevand, skov, natur og vedvarende energi i én helhed. Ambitionen er, at andelen af beskyttet natur kan øges fra 14 til 20 procent, men uden at skabe unødig splittelse – alt skal ske gennem frivillige løsninger.
Forskellige stemmer, fælles rum
En paneldebat satte fire meget forskellige perspektiver over for hinanden: Danmarks Naturfredningsforening, landbrugsorganisationen Spiras, Tønder Kommune og det lokale unge- og kulturråd. Det gav liv til en samtale, hvor generationsforskelle og forskellige interesser mødtes.
Når så mange forskellige stemmer mødes, er det ikke kun indholdet, der tæller, men også processen. For lokalsamfund som Tønder er det afgørende at skabe ejerskab til beslutningerne. Dialogen kan i sig selv være en form for klimahandling, fordi den bygger bro mellem grupper, der ellers kan ende i skyttegrave.
Tønders særlige udfordringer og muligheder
Tønder står over for nogle af de største klimarelaterede udfordringer i Danmark. Marskområderne er sårbare over for stigende havvand, og store arealer af lavbundsjord udleder betydelige mængder CO₂, når de dyrkes. Samtidig er kommunen et af de steder, hvor landbruget fylder mest i både landskab og økonomi. Det skaber en dobbelt udfordring: Hvordan beskytter man klima og natur uden at undergrave en central del af det lokale erhverv?
På den anden side giver netop lavbundsarealerne Tønder en unik mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling. Projekter med naturgenopretning kan ikke kun reducere udledninger, men også styrke biodiversitet og turisme. Allerede i dag tiltrækker Tøndermarsken besøgende fra hele landet, og en grøn profil kan blive et stærkt kort i kommunens udvikling.
Samtalerne fortsætter udenfor scenen
Efter oplæggene flyttede mange deltagere sig til dialogborde og stande, hvor Naturstyrelsen, konsulenter og lokale organisationer stod klar. Her blev der talt om alt fra generationsskifte i landbruget til støtteordninger og tidsfrister.
Et særligt indslag var et sofaarrangement med landmand Palle Dahlmann og klimafortaler Lasse Weng Ludvigsen. De viste, at selv med forskellige baggrunde kan man finde fælles håb for fremtiden.
Den slags møder kan være med til at skabe forståelse, der rækker ud over enkeltsager.
Hvad samværet betyder
Når næsten 200 mennesker samles i en mindre kommune for at tale om klima og grøn omstilling, sender det et signal om, at forandringerne ikke kun handler om store politiske beslutninger i København eller Bruxelles. De handler om lokalsamfund, hvor naboer, venner og familier skal finde ud af at leve med de valg, der træffes.
For Tønder kan fælles debatter være et skridt mod at skabe løsninger, der opleves som retfærdige. Hvis man føler sig hørt og inddraget, er det lettere at acceptere, at landskabet ændrer sig. Og hvis unge, landmænd, naturfolk og kommunale embedsmænd kan mødes om kaffebordet, kan det måske bane vej for mere tillid i de svære forhandlinger, der venter.
