Statens Serum Institut (SSI) har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at forskere har fundet de første tegn på vestnilvirus i Danmark.
Antistoffer mod virusset er blevet påvist hos fire heste i efteråret 2025 som et resultat af analyser udført i et forskningssamarbejde mellem SSI og Københavns Universitet.
Det er første gang, at man ser spor af vestnilvirus i landet.
Det skal understreges, at man ikke med sikkerhed kan sige, om hestene har været decideret smittet med virusset, men sandsynligheden er stor, eftersom hestene altså har dannet antistoffer.
Hjernebetændelse og dødsfald
Vestnilvirus er en myggebåren zoonotisk virus, der primært cirkulerer mellem vilde fugle og myg, men som også kan ramme både heste og mennesker via myggestik.
Virusset kan forårsage infektionssygdommen vestnilfeber.
Hos mennesker vil de fleste tilfælde være asymptomatiske eller kun give relativt mildt ubehag som feber eller influenzalignende symptomer.
I sjældne tilfælde kan infektionen udvikle sig til alvorlig sygdom i centralnervesystemet, herunder hjernebetændelse eller meningitis, som især kan ramme ældre og immunsvækkede personer.
Det er vigtigt at understrege, at virusset er myggebårent.
Mennesker og heste kan ikke direkte smitte hinanden.
Overlæge ved SSI Lasse Vestergaard fremhæver, at fundet hos hestene ikke betyder, at vestnilvirus udgør en akut sundhedstrussel i Danmark, idet sandsynligheden for at blive stukket af en inficeret myg fortsat vurderes at være meget lille.
Dog viser forekomsten af antistoffer, at der er behov for tæt overvågning af virusset og dets eventuelle spredning.
Der findes en vaccine mod vestnilvirus til heste, men der findes endnu ingen vaccine til mennesker.
Sygdomme og klimaforandringer
Vestnilvirus er blot én af mange sygdomme, der spreder sig geografisk i takt med klimaforandringerne.
Klimaforandringerne kan påvirke nærmiljøet på måder, som giver mikroorganismer og virusser bedre forhold og længere levetid.
Det er især de varmere og mere fugtige perioder, som gør det muligt for både organismer og sygdomsbærende arter – som myg – at trives i områder, hvor de tidligere var sjældne eller helt fraværende.
I Danmark har vores vintre, med perioder hvor temperaturen er under frysepunktet, traditionelt bidraget til at reducere bestanden af mange mikroorganismer, insektarter og andre smittebærere.
Klimaforandringerne har dog betydet, at vi i dag har fået marginalt højere temperaturer og færre perioder med frost i Danmark.
Det betyder ifølge visse eksperter, at vi i fremtiden kan forvente både flere tilfælde af allerede kendte sygdomme samt nye sygdomme i områder, hvor de ikke tidligere har været set.
For eksempel har tropiske sygdomme som malaria, denguefeber og vestnilvirus spredt sig til nye geografiske områder som følge af det varmere klima – forårsaget af global opvarmning.
De varmere temperaturer kan også medføre ændrede pollental og udbredelse af skimmelsvamp, hvilket kan være særdeles belastende for folk med astma eller lignende luftvejslidelser.
One Health
At vestnilvirus nu viser tegn på aktivitet i Danmark, understreger ifølge eksperterne, at der er behov for både overvågning, forebyggelse og tilpasning i sundhedssystemet og i veterinær praksis.
Fundet af vestnilvirus-antistoffer er et konkret eksempel på, hvordan sygdomme kan flytte sig i takt med klimaændringerne, og det illustrerer ifølge SSI behovet for et helhedsorienteret perspektiv – ofte omtalt som One Health-tilgangen – hvor menneskers, dyrs og miljøets vilkår ses i tæt sammenhæng.
For i takt med at verden bliver mere globaliseret og klimaet ændrer sig, bliver det klarere for os, at vi alle er forbudne.
Ikke bare i en poetisk forstand, men ganske biologisk.
Kombinationen af nye virusser, hastigere spredning af infektioner og forbedrede lokale forhold for smittebærende dyr viser os, at vi ganske simpelt er nødt til at forholde os til sundhed på en mere helhedsorienteret måde.
Ellers kan vi se negative kædereaktioner med vidtrækkende og potentielt uoverskuelige konsekvenser.
