Regeringens krav om at tilsætte stoffet Bovaer til foderet hos malkekøer har udviklet sig til en politisk og etisk konflikt, hvor hensyn til klimaet støder sammen med bekymringer om dyrevelfærd.
Efter meldinger om syge køer, faldende mælkeydelser og i nogle tilfælde dødsfald kræver tre oppositionspartier et straksforbud, mens regeringen holder fast i teknologien – dog med en midlertidig tænkepause.
Et klimaværktøj med bivirkninger
Bovaer er et kemisk fodertilsætningsstof, der reducerer køers udledning af metan ved at hæmme et enzym i vommen.
Metan er en særdeles potent drivhusgas, og køers fordøjelse udgør en væsentlig del af landbrugets samlede klimaaftryk.
Ifølge EU’s fødevaresikkerhedsagentur, Efsa, kan Bovaer reducere metanudledningen med omkring 27 procent og er vurderet som sikkert for både dyr og mennesker, når det anvendes korrekt.
Som led i den grønne omstilling af landbruget besluttede regeringen derfor, at konventionelle mælkeproducenter med mere end 50 køer fra 1. januar i år skulle anvende Bovaer i 80 dage om året.
Økologiske landmænd er dog undtaget. Men i løbet af efteråret begyndte problemerne at vise sig. Over 100 landmænd indberettede køer, der mistede appetitten, producerede mindre mælk, blev sløve eller i nogle tilfælde kollapsede og døde.
Samråd og krav om straksforbud
De mange indberetninger førte til, at Alternativet og Enhedslisten indkaldte landbrugsminister Jacob Jensen (V) og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i samråd.
Franciska Rosenkilde fra Alternativet lagde ud med en skarp kritik og spurgte direkte, om køer skal blive syge for at opfylde Danmarks klimamål – og om et straksforbud ikke ville være den eneste ansvarlige løsning.
Ministrene afviste, at dyrevelfærden tilsidesættes, og fastholdt, at der endnu ikke er dokumenteret en direkte sammenhæng mellem Bovaer og de rapporterede sygdomstilfælde. Jacob Jensen understregede, at stoffet er EU-godkendt og anvendes i omkring 25 lande uden lignende problemer. Ifølge ministeren er det derfor ikke muligt blot at trække stoffet tilbage uden et klart sagligt grundlag, da det vil være et brud på den politiske aftale med landbruget.
Regeringens balancegang og “tænkepause”
Selv om regeringen ikke vil indføre et straksforbud, har den reageret på kritikken.
Vejledningerne for brugen af Bovaer er blevet justeret, og landmænd har fået udvidede muligheder for at tage køer ud af ordningen, hvis de mistrives.
Samtidig har Jacob Jensen lanceret en såkaldt tænkepause: I 2026 kan landmænd vente med at anvende Bovaer til efteråret, mens Aarhus Universitet i samarbejde med Seges Innovation undersøger indberetningerne for at afdække eventuelle mønstre og årsagssammenhænge.
Minister for grøn trepart Jeppe Bruus betonede under samrådet, at Bovaer ses som en overgangsteknologi. Han pegede på, at der også findes andre veje til at reducere metan, eksempelvis mere græsning. Klimamålene skal nås, lød budskabet, men ikke for enhver pris.
Dyrevelfærdens kritikere står fast
Oppositionen og dyrevelfærdsorganisationer er dog langt fra overbeviste. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten beskriver symptomerne som forgiftningslignende og kritiserede ministrene for ikke at tage døde køer alvorligt.
Dyrenes Beskyttelse har ligeledes været imod brugen af Bovaer fra begyndelsen og peger på, at danske dyrevelfærdsforskere længe har udtrykt bekymring.
Organisationen har nu iværksat en underskriftsindsamling mod Bovaer, som næsten 6.000 personer har skrevet under på. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er regeringens tænkepause problematisk, fordi den udskyder handling, mens køerne fortsat risikerer at lide.
Også blandt mælkeproducenterne er frustrationen tydelig. Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, kritiserer ministrene for at afvise problemerne med henvisning til manglende beviser, når mange landmænd oplever konsekvenserne på egen bedrift.
Sagen om Bovaer repræsenterer et centralt dilemma i den grønne omstilling: Hvor hurtigt kan nye teknologier implementeres, når konsekvenserne for dyrevelfærd ikke er fuldt belyst? Og hvordan skal vi konkret prioritere mellem klimapolitik og dyrevelfærd?
Indtil svarene foreligger, forbliver køerne et symbol på konflikten mellem klimaambitioner og etisk ansvar.
