Formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, vil stramme straffen betydeligt for demonstranter, der ulovligt blokerer trafikken.
Udspillet retter sig især mod klimaaktivister og propalæstinensiske demonstranter, men ifølge Støjberg skal reglerne gælde alle – også landmænd.
Forslaget kommer efter en række opsigtsvækkende klimaaktioner i hovedstadsområdet, hvor aktivister fra bevægelser som Nødbremsen og Extinction Rebellion har blokeret veje for at skabe opmærksomhed om klimakrisen.
Men udspillet rejser også spørgsmål om præcis hvilke former for aktivisme det skal ramme.
Seks forslag mod “lovløse aktivister”
Danmarksdemokraternes udspil indeholder seks konkrete forslag til at slå hårdere ned på ulovlige demonstrationer.
Blandt de centrale elementer er:
- Bøder hæves med 200 procent for ulovlige blokader
- Straksdomme med 14 dages ubetinget fængsel ved gentagne overtrædelser
- Plet på straffeattesten for ulovlige demonstrationer
- Mulighed for at kræve erstatning for samfundsøkonomiske tab ved trafikblokader
- Indrejse- og opholdsforbud for udlændinge, der rejser til Danmark med det formål at deltage i ulovlige aktioner
Partiet fremhæver især klimademonstranter og propalæstinensiske aktivister som eksempler på grupper, der ifølge partiet forstyrrer den offentlige orden.
Skal også gælde landmænd
Selv om udspillet især omtaler klima- og Palæstinademonstranter, understreger Støjberg, at reglerne skal gælde alle ulovlige protester.
I et interview med Politiken siger hun, at også landmænd vil blive ramt, hvis de eksempelvis blokerer trafikken i traktordemonstrationer uden tilladelse.
“Jamen det her gælder jo al ulovlig aktivisme, og det vil sige, at de landmænd, der måtte gøre det samme – altså demonstrere uden at have lov til det“, udtaler Støjberg i den sammenhæng.
Støjberg fremhæver, at demonstrationsfriheden fortsat skal bestå – men at den skal udøves inden for lovens rammer, blandt andet ved at demonstrationer anmeldes til politiet.
En væsentlig pointe i udspillet er, at trafikblokader kan forhindre ambulancer og andre udrykningskøretøjer i at komme frem.
Et spørgsmål om civil ulydighed
Kommunikationen omkring udspillet retter sig især mod den type aktivisme, der i de senere år har fået stor medieopmærksomhed: aktivister, der sætter sig på vejbaner, limer sig fast til asfalt eller på anden måde stopper trafikken.
Men formuleringerne rejser også dyberegående spørgsmål om, hvor bredt lovændringerne i praksis vil blive anvendt.
Danmarksdemokraterne taler om demonstranter, der “ulovligt forstyrrer den offentlige orden” og “bevidst generer andre”.
Hvis kriteriet bliver bredt nok, kan det i princippet også ramme andre former for civil ulydighed.
I Danmark har aktivisme historisk antaget mange former – fra blokader af byggeprojekter til længerevarende protestlejre.
Et eksempel er protesten ved Orekrog Skov, hvor aktivister i en længere periode opholdt sig i trætoppe for at forhindre fældning af skov i forbindelse med anlægsarbejde.
Den type aktioner blokerer ikke nødvendigvis almindelige menneskers trafik og ambulancekørsel, men den kan alligevel tilsyneladende blive ramt af Danmarksdemokraternes forslag.
Læs også: Ni uger i trætoppene: En usædvanlig protest
Vi har kontaktet Danmarksdemokraterne for at bede dem be- eller afkræfte, om det nye forslag også retter sig imod den type aktivisme, som ikke direkte genererer trafik, men vi har endnu ikke fået svar.
Dermed bliver et centralt spørgsmål, om et kommende lovforslag kun skal ramme trafikblokader – eller også andre former for civil ulydighed, som ikke er til gene for den brede offentlighed.
Aktivister: Klimakrisen er større
Hos klimaaktivisterne selv forventes hårdere straffe ikke nødvendigvis at stoppe protesterne.
Aktivister fra Nødbremsen har allerede sagt, at de ser klimakrisen som så alvorlig, at civil ulydighed kan være nødvendig.
Deres argument er, at midlertidige forstyrrelser i trafikken ikke kan sammenlignes med de langsigtede, ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer.
Læs også: Efter garder-kontrovers: aktivistgruppen Nødbremsen svarer
Politisk konflikt – og personlig baggrund
Støjberg selv har tidligere haft juridiske problemer.
I 2021 blev hun dømt ved Rigsretssagen for ulovlig instruks i sagen om adskillelse af asylpar og idømt 60 dages ubetinget fængsel.
Sagen førte til, at hun måtte forlade Folketinget i en periode, før hun senere vendte tilbage til dansk politik og stiftede Danmarksdemokraterne.
En bredere politisk debat
Støjbergs udspil er en del af en større politisk debat i Europa om grænserne for protest og civil ulydighed.
Mens nogle politikere mener, at blokader af veje og infrastruktur underminerer lov og orden, ser aktivister dem som nødvendige midler for at skabe politisk handling.
Vejblokader får megen opmærksomhed, men der findes som bekendt også andre typer aktivisme.
Det afgørende spørgsmål i den danske debat bliver derfor ikke kun, hvor hårdt aktivister eventuelt skal straffes, men også hvilke former for aktivisme, der vil blive omfattet af det nye forslag.
