Det tog næsten fire år fra krigens begyndelse, men nu sætter EU et endeligt punktum: Om to år skal det være slut med at importere russisk gas og olie til Europa. Energiministrene i EU er blevet enige om en slutdato, og Danmark, der i øjeblikket sidder for bordenden som formandsland, skal nu forhandle den endelige aftale på plads med Europa-Parlamentet.
Et brud med fortiden
Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, kom næsten halvdelen af EU’s gas fra Rusland. I dag udgør den andel omkring 13 procent. Det er stadig for meget, mener EU’s energiministre, som i denne uge mødtes i Luxembourg for at blive enige om en udfasningsplan.
Ifølge aftalen skal alle nye kontrakter på russisk gas ophøre allerede fra 1. januar 2026. Kortsigtede aftaler får en frist til sommeren 2026, mens de langsigtede kontrakter skal være endeligt udfaset senest 1. januar 2028. Det markerer et historisk brud med årtiers energisamarbejde mellem Europa og Rusland.
”Et energiuafhængigt Europa er et stærkere og mere sikkert Europa. Selvom vi har arbejdet hårdt og presset på for at få russisk gas og olie ud af Europa de seneste år, så er vi ikke i mål endnu. Derfor er det afgørende, at det danske formandskab har sikret overvældende bred opbakning fra Europas energiministre til den lovgivning, som endegyldigt kommer til at forbyde russisk gas til EU,” sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i pressemeddelelsen efter mødet.
Fra afhængighed til selvstændighed
Selvom Europas forbrug af russisk olie og gas allerede er droslet ned, har den seneste tid mindet politikerne om, hvor sårbart et kontinent kan være, når energien bliver brugt som politisk våben. Da Rusland lukkede for gassen i 2022, ramte chokket ikke kun industri og infrastruktur – det ændrede hele EU’s energipolitiske tænkning.
I Danmark stoppede leverancerne af russisk gas reelt allerede i foråret 2022, da Gazprom valgte at afbryde forsyningen gennem Østersørørledningen til Danmark og Polen. Siden da har Danmark ikke importeret russisk gas direkte. Den danske forsyning er i stedet blevet dækket gennem gaslagre, egenproduktion i Nordsøen samt via forbindelser til Norge og Holland. Nu ønsker energiministrene i hele EU at se lignende modeller over hele Europa.
Ifølge Reuters forventes det, at importforbuddet vil dække både rørgas og flydende naturgas (LNG). Dermed sætter man også en stopper for de seneste års voksende handel med russisk LNG, som trods sanktioner fortsat har fundet vej til flere europæiske havne.
Danmark som forhandler
For Danmark er aftalen både en symbolsk og praktisk sejr. Som formandsland for Ministerrådet står den danske regering i spidsen for de videre forhandlinger med Parlamentet.
De nye regler vil også betyde, at importører af gas fremover skal fremlægge detaljerede oplysninger til både EU-Kommissionen og de nationale myndigheder om gassens oprindelse og transportrute. Det skal forhindre, at russisk gas skjules i handel via tredjelande – en praksis, som flere energianalytikere har advaret om, efter at de formelle sanktioner trådte i kraft.
Skepsis fra Østeuropa
Ikke alle EU-lande er dog lige begejstrede. Ungarn og Slovakiet – to lande, der fortsat er stærkt afhængige af russisk energi – har advaret om, at en for hurtig udfasning kan få alvorlige konsekvenser for deres økonomi.
De vil derfor få særlige overgangsordninger, men signalet fra flertallet er tydeligt: Europas energi skal ikke længere være bundet til Moskva. Som det lød i en udtalelse fra Lars Aagard i EU’s energiråd: ”Europa nægter at være sårbart over for energipolitisk afpresning”.
Hvad skal erstatte gassen?
Mens Rusland udfases, bygger Danmark og EU nye energiveje op. I Danmark betyder det en markant udbygning af biogas, som i 2025 allerede dækker over 40 procent af gasforbruget, samt investeringer i Power-to-X og grøn brint, der på sigt kan erstatte naturgas i industrien. Samtidig satser EU massivt på at øge forsyningen fra Norge og udbygge forbindelser til Nordafrika og Mellemøsten.
På europæisk plan forventes grøn brint, havvind og udbygning af fjernvarme at spille en stadig større rolle i de kommende år. Det danske bidrag, i form af havvindprojekter i Nordsøen og energiøer, skal ifølge regeringen levere strøm og grønne brændsler, der også kan eksporteres til resten af Europa.
Et skridt mod energisuverænitet
Beslutningen i Luxembourg markerer et historisk brud. Hvor Europas energisikkerhed i årtier har været forbundet med russiske rørledninger, tager EU nu et skridt mod fuld energisuverænitet.
Som Lars Aagaard formulerede det, handler det ikke kun om klima, men også om frihed: ”Vi må aldrig igen havne i en situation, hvor vores energiforsyning kan bruges som våben mod os.”
Med den nye aftale tegner EU konturerne af et nyt energikapitel – et, hvor grøn omstilling og geopolitik for første gang går hånd i hånd.
