Foråret er på vej, og lørdag den 21. marts åbner en række af landets nyere skove for besøgende.
På Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen og Klimaskovfonden danskerne ud i naturen – med aktiviteter i ti skove fordelt over hele landet.
Arrangementerne foregår i løbet af dagen, og deltagelse er gratis.
De konkrete steder spænder geografisk bredt, og man kan finde en oversigt over skovene og de enkelte arrangementer via Naturstyrelsens hjemmeside.
Her fremgår det også, hvornår de forskellige aktiviteter starter i de enkelte skove og hvad man kan opleve lokalt.
Programmet varierer fra sted til sted, men fælles er, at besøgende kan deltage i guidede ture, få indblik i dyre- og plantelivet, bygge fuglekasser, lave små levesteder for dyr eller være med til naturaktiviteter for børn som naturbingo.
Der vil også være bålpladser, hvor man kan samles om varme drikke og mad lavet over åben ild.
Skovens Dag åbner døren til de nye skove
Bag den åbne invitation ligger en større fortælling om et landskab i forandring.
De skove, der er åbne på Skovens Dag, er alle plantet inden for de seneste 35 år.
Det gør dem til en del af en ny generation af skov i Danmark – og samtidig til et konkret eksempel på den omfattende skovrejsning, der er i gang.
Ifølge Naturstyrelsen arbejdes der i disse år på at etablere 20.000 hektar ny statsskov – et areal på størrelse med Møn.
Samtidig er der en national ambition om at plante i alt 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.
I dag dækker skov omkring 15 procent af Danmark, svarende til cirka 643.000 hektar.
En historisk udvidelse af Danmarks skovareal
Når man besøger de nye skove, er det tydeligt, at de stadig er under udvikling.
Træerne er unge, og landskabet har endnu ikke den tætte karakter, som mange forbinder med ældre skove.
Alligevel er det netop pointen, at naturen ikke er noget, der først opstår, når skoven er fuldt udvokset.
I Naturstyrelsens pressemeddelelse opfordrer vicedirektør Mads Jensen fra Naturstyrelsen danskerne til at tage ud og opleve skovene allerede nu.
Han fremhæver, at skovene “byder på oplevelser allerede fra dag ét”, og at de både rummer læring, fællesskab og mulighed for selv at bidrage til naturen.
Mere end naturidyl: skovene skal løse flere kriser
Skovrejsning er i dag ikke kun et spørgsmål om at plante træer.
Det er blevet et centralt redskab i arbejdet med klima, biodiversitet og drikkevand.
Træer optager CO2, rødderne beskytter grundvandet mod forurening, og over tid kan skovene udvikle sig til levesteder for arter, der i dag er pressede i det danske landskab.
Mange af de nye statsskove vil desuden blive drevet som urørt skov.
Det betyder, at naturen i vidt omfang får lov til at udvikle sig uden traditionel skovdrift, hvor træer fældes og genplantes.
Tanken er, at det på sigt kan skabe mere varierede og stabile økosystemer.
Den grønne trepart og skovrejsning
Skoven der rejses gøres i led med Den Grønne Trepart, hvor lodsejere frivilligt omlægger landbrugsjord til skov.
Det tager dog tid, før ny skov for alvor bidrager til klimaet og biodiversiteten.
Effekten afhænger blandt andet af, hvordan skovene forvaltes og hvor de placeres.
De nye skove er derfor en løsning, der ser fremad og skal sikre et sundt økosystem til kommende generationer.
Der er bred politisk enighed om, at mere skov er en del af løsningen på flere af de udfordringer, Danmark står overfor.
Ikke mindst fordi naturen i mange år har været under pres og fordi der er et voksende ønske om mere adgang til grønne områder tæt på, hvor mennesker bor.
Netop den kombination af store ambitioner og konkrete oplevelser er det, Skovens Dag sætter fokus på.
Arrangementet giver mulighed for at se, hvordan fremtidens skove tager form – ikke som færdige landskaber, men som levende projekter i udvikling.
For de besøgende handler dagen derfor både om at få frisk luft og om at få indblik i en af de største forandringer af det danske landskab i nyere tid.
Skovene er endnu unge, men de er allerede blevet en del af den måde, Danmark forsøger at balancere hensynet til klima, natur og mennesker.
