Svinevelfærd er et tilbagevendende tema i den aktuelle valgkamp.
Flere partier taler om bedre forhold for dyr i landbruget, og især svineproduktionen er igen kommet i fokus i debatten om dyrevelfærd.
Men hvad mener partierne egentlig, når det kommer til konkrete forslag?
I Folketinget har politikerne det seneste år stemt om en række forslag, der direkte handler om forholdene for grise i dansk landbrug.
Vi har samlet forslagene, afstemningen og de typiske argumenter for og imod herunder.
Forslag: Senere fravænning af pattegrise i svineproduktionen
- Forslagsstillere: Enhedslisten
- Tidslinje: Fremsat 05. november 2024 / Endelig afgørelse 15. maj 2025
- Resultat: Forkastet, 22 stemte for / 89 stemte imod
Beslutningsforslag B29 i Folketinget foreslog en række tiltag, der skulle forbedre dyrevelfærden for grise.
En af punkterne var at forbyde at pattegrise fravænnes fra soen tidligere end syv uger efter fødslen.
I dag er minimumsreglen normalt fire uger, men i praksis kan grise fravænnes allerede efter tre uger under visse betingelser.
Forslaget havde til formål at forbedre dyrevelfærden og reducere brugen af antibiotika i svineproduktionen.
Se hvordan partierne har stemt og argumenter for og imod herunder.

Argumenter for
Tilhængere af forslaget peger især på dyrevelfærd og folkesundhed.
Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan tidlig fravænning føre til stress, mave-tarmproblemer og øget sygdomsrisiko hos smågrise, blandt andet fordi de pludselig skifter både miljø og foder.
Smågrise står samtidig for en stor del af antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion.
Hovedparten af antibiotika bruges netop til fravænnede smågrise, blandt andet til behandling af diarré og andre infektioner.
Det kan skabe antibiotikaresistens, som kan være en trussel mod mennesker.
Argumenter imod
Modstandere af forslaget fremhæver især konsekvenserne for landbrugets produktion og økonomi.
Svineproduktionen i Danmark er organiseret omkring en meget effektiv produktion med mange grise pr. so.
Hvis grisene skal blive længere hos soen, kan det betyde færre kuld om året og dermed en lavere produktion.
Det kan ifølge kritikere gøre danske producenter mindre konkurrencedygtige i forhold til andre lande, også fordi det vil være strammere regler end EU’s minimumskrav.
Kritikere mener desuden, at antibiotikaforbruget allerede reguleres gennem andre ordninger og mål for reduktion, og at problemet derfor bør håndteres gennem eksisterende initiativer frem for nye forbud.
Forslag: Kommuner skal kunne afslå udvidelse af husdyrsproduktion lokalt
- Forslagsstillere: Enhedslisten
- Tidslinje: Fremsat 05. november 2024 / Endelig afgørelse 15. maj 2025
- Resultat: Forkastet, 21 stemte for / 90 stemte imod
Et andet punkt i Beslutningsforslag B29 foreslog at give kommunerne mulighed for at afvise ansøgninger om at udvide eller etablere større husdyrbrug, hvis de vurderer, at det vil belaste klima, natur eller miljø i lokalområdet.
Formålet var at give kommunerne større indflydelse på udviklingen i husdyrproduktionen.

Argumenter for
Tilhængere af forslaget peger på, at konsekvenserne af store husdyrbrug ofte mærkes lokalt.
Udledninger af ammoniak og næringsstoffer kan påvirke nærliggende naturområder, og lugt og trafik fra store anlæg kan påvirke lokalsamfund.
Derfor mener tilhængere, at kommunerne bør have større mulighed for at vurdere, om nye eller udvidede husdyrbrug passer ind i lokale hensyn til natur, miljø og planlægning.
Argumentet er, at lokale myndigheder ofte har den bedste viden om områdets natur, vandmiljø og beboere.
Argumenter imod
Modstandere af forslaget fremhæver, at husdyrproduktion allerede er reguleret gennem nationale miljøregler og godkendelsesordninger.
Kritikere advarer også om, at hvis kommunerne får mulighed for at afvise projekter ud fra lokale politiske vurderinger, kan det skabe stor forskel fra kommune til kommune.
Det kan ifølge modstanderne gøre det mere usikkert for landmænd at investere og drive virksomhed, fordi reglerne i praksis kan variere afhængigt af lokalpolitik.
Forslag: Mindre kuld i svineavl
- Forslagsstillere: Enhedslisten
- Tidslinje: Fremsat 02. oktober 2025 / Endelig afgørelse 19. februar 2026
- Resultat: Forkastet, 22 stemte for / 86 stemte imod
Beslutningsforslag B13 foreslog at indføre et loft over, hvor mange pattegrise en so må få pr. kuld.
Formålet var at reducere dødeligheden blandt smågrise og forbedre dyrevelfærden i dansk svineproduktion.
I dag avles mange søer til meget store kuld, hvilket ifølge forslagsstillerne kan føre til, at nogle pattegrise ikke får nok mælk og derfor dør kort efter fødslen.

Argumenter for
Tilhængere peger på, at avl efter stadig større kuld har øget dødeligheden blandt pattegrise.
En betydelig andel af pattegrisene dør i dansk svineproduktion kort efter fødslen, blandt andet fordi der kan være flere grise i kuldet, end soen har patter til at give mælk.
Tilhængerne mener derfor, at mindre kuld kan forbedre dyrevelfærden og reducere antallet af døde pattegrise i produktionen.
Argumenter imod
Kritikere fremhæver, at dansk svineproduktion allerede arbejder med en række tiltag for at reducere pattegrisedødelighed, blandt andet bedre staldforhold og management i besætningerne.
Modstandere peger også på, at et loft over kuldstørrelser vil gribe direkte ind i avlsarbejdet i erhvervet og kan reducere produktiviteten i svineproduktionen.
Et rødt mønster
På tværs af de forskellige forslag tegner der sig et tydeligt mønster i afstemningerne.
Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre har i alle tilfælde stemt for forslagene om ændringer i svineproduktionen.
Enhedslisten har samtidig stået bag forslagene.
Afstemningerne viser dermed, at de fire partier konsekvent har støttet initiativer, der skal ændre praksis i svineproduktionen af hensyn til dyrevelfærd, klima eller miljø.
I en valgkamp hvor dyrevelfærd ofte fylder i retorikken, peger stemmerne i Folketinget på, hvilke partier der i praksis har været villige til at stemme for konkrete ændringer på området.
