Reparationen af ozonlaget er blevet hyldet som en af de største miljøsucceser i nyere tid. Aftalen bag, Montreal-protokollen fra 1987, samlede næsten alle verdens lande om at udfase de ozon-nedbrydende kemikalier kaldet CFC’er (klorfluorcarboner), som dengang fandtes i alt fra køleskabe til spraydåser.
Det er netop den globale indsats, der har gjort, at ozonlaget langsomt er ved at blive gendannet. FN forventer, at det i store dele af verden er tilbage på 1980-niveau omkring 2040, og over Antarktis først omkring 2066 UNEP.
Faktaboks: Ozonlaget
- Hvad er ozonlaget?
Et lag i stratosfæren, 15-35 km over Jordens overflade, bestående af ozon (O₃). Det absorberer størstedelen af solens skadelige UV-stråling og beskytter mennesker, dyr og planter. - Hvorfor blev det ødelagt?
I 1970’erne og 80’erne blev det opdaget, at kemikalier som CFC’er (fra køleskabe, spraydåser og industriprodukter) nedbrød ozonmolekylerne. Det førte til det store “ozonhul” over Antarktis. - Hvordan bliver det repareret?
Montreal-protokollen fra 1987 forbød gradvist brugen af CFC’er og lignende stoffer. Efterhånden som de forsvinder fra atmosfæren, kan de naturlige processer igen opretholde balancen. - Hvornår er det helt gendannet?
FN vurderer, at ozonlaget globalt vil være tilbage på 1980-niveau omkring 2040 – og over Antarktis først omkring 2066
Kilder: UNEP.
En utilsigtet kølende effekt
Det velkendte hul i ozonlaget over Antarktis blev i årtier betragtet som en af de største miljøtrusler, fordi det lod skadelig UV-stråling slippe igennem. Men nyere analyser viser, at hullet samtidig havde en utilsigtet bivirkning: De kraftige vinde omkring hullet dannede skyer, som reflekterede solens stråler. Dermed blev noget af den CO₂-drevne opvarmning i området midlertidigt dæmpet (Atmospheric Chemistry and Physics, 2025).
Forskere understreger dog, at det ikke gjorde ozonhullet “godt”. UV-strålingen var fortsat en alvorlig risiko for mennesker, dyr og planter. Den kølende effekt var snarere et klimamæssigt sammentræf – og den forsvinder, efterhånden som ozonlaget gendannes.
Når reparationen ændrer balancen
Det nye studie viser, at netop genopretningen af ozonlaget vil ændre atmosfærens energibalance. Når laget bliver stærkere, absorberer det mere af solens UV-stråling højt i atmosfæren. Det frigiver varme i stratosfæren og ændrer både luftcirkulation og skydannelse. Samtidig forsvinder den midlertidige kølende effekt fra ozonhullet.
Bill Collins fra University of Reading og kolleger har brugt avancerede klimamodeller til at undersøge udviklingen af ozonlaget frem mod 2050. De konkluderer, at reparationen af ozonlaget vil bidrage til, at Jorden opvarmes 40% mere end tidligere forudset – og at genopretningen i 2050 vil være den næststørste drivkraft bag global opvarmning, kun overgået af kuldioxid (The Guardian).
Stadig nødvendigt med reparation
Selvom forskningen afslører en uventet bivirkning, er budskabet klart: Reparationen af ozonlaget er fortsat helt afgørende. Uden det ville risikoen for hudkræft, øjensygdomme og ødelagte afgrøder stige dramatisk.
Forskerne bag studiet understreger derfor, at arbejdet med at gendanne ozonlaget skal fortsætte – men at politikere og beslutningstagere bør indregne, at denne gendannelse også skubber yderligere til opvarmningen. Det kan gøre klimaplaner mere realistiske og bedre afspejle de komplekse sammenhænge i atmosfæren.
