Når du fremover skal planlægge din sommerferie, kan det godt være, at du vil styre udenom Paris. Flere geografiske forhold og vejrfænomener gør nemlig Paris til en af Europas mest sårbare hovedstæder under hedebølger.
Den franske kulturminister Rachida Dati skrev for nylig på det sociale medie X, at “Paris er den mest dødsfarlige europæiske hovedstad under hedebølger”. Kommentaren var rettet mod David Belliard, grøn kandidat til borgmestervalget i 2026, efter han beskyldte den franske regering for ikke at tage klimaforandringer alvorligt nok. Dati svarede igen ved at kritisere Paris’ nuværende borgmester, Anne Hidalgo, for at have svigtet sit ansvar, selvom der er lavet mange planer for at bekæmpe klimaforandringerne (Euronews).
Ifølge målinger har Dati delvist ret. En undersøgelse offentliggjort i The Lancet i 2023, Excess mortality attributed to heat and cold, analyserede overdødelighed relateret til kulde og varme i 84 europæiske byer mellem 2000 og 2019. Den viste, at London havde flest dødsfald forbundet med kulde, mens Paris lå højest under hedebølger. Det var især hedebølgen i 2003, der resulterede i et ekstremt højt antal dødsfald i den franske hovedstad.
Andre byer, som ikke er hovedstæder, har dog oplevet endnu større dødelighed under varmebølger. En undersøgelse i Nature Medicine fra 2023 om sommeren 2022 viste, at byer som Milano og Barcelona var blandt de hårdest ramte i Europa.
Hvorfor er storbyer så udsatte under hedebølger?
Store europæiske byer rammes ofte af fænomenet “urbane varmeøer”, hvor temperaturen i byen er højere end i de omkringliggende landområder.
Fænomenet opstår, fordi byernes menneskeskabte overflader og materialer – asfalt, bygninger og beton – absorberer og fastholder varmen langt mere end i naturområder.
Paris og andre storbyer er desuden kendetegnet ved høj befolkningstæthed og relativt få grønne områder, som ellers kan hjælpe med at sænke temperaturen.
Den primære årsag til, at hedebølger i byer får så alvorlige konsekvenser, er ifølge forskere kombinationen af global opvarmning og naturlige klimaudsving. En analyse i Atmospheric Chemistry and Physics peger på, at både menneskeskabte klimaforandringer og naturlige variationer påvirker, hvor hyppige og voldsomme hedebølgerne bliver.
De høje temperaturer og varme perioder i Paris og andre europæiske byer er derfor et resultat af denne kombination. Risikoen er størst i Sydeuropa og Middelhavslandene, men også byer længere nordpå er udsatte.
Det var under hedebølgen i 2003, at temperaturen slog rekorder og medførte tusindvis af dødsfald. Siden da har regeringer arbejdet på at forbedre deres beredskab. Meteorologiske varslingssystemer, handlingsplaner og konkrete tiltag under hedebølger bliver i dag brugt både i Frankrig og i andre europæiske lande.
