Brintrøret “Syvtallet” har fået grønt lys til at gå ind i anlægsfasen. Dermed begynder et af Danmarks største energiprojekter nogensinde – og for Jylland betyder det både nye arbejdspladser og udsigt til en helt ny industri.
Når røret står klar i 2030, skal det føre grøn brint fra Esbjerg over Egtved til Frøslev ved den tyske grænse. En strækning på i alt 133 kilometer, hvoraf 45 kilometer er helt nyt rør, mens 88 kilometer af de gamle naturgasrør bliver konverteret til at transportere brint.
Et rygstød til erhvervslivet
Klima-, energi- og forsyningsministeriet kalder projektet for ‘det rygstød, som de danske brintaktører efterspurgte’ og minister Lars Aagaard tilføjer:
“Vi er i gang med at gå fra sort til grønt i hele Europa, og Danmark skal spille en rolle i den omstilling. Brintrøret er det skub, der skal sætte gang i det danske brinteventyr,”.
Bag ordene ligger en ambition om at gentage succesen fra offshore-vind: et dansk eksporteventyr, der ikke bare reducerer CO₂-udledninger, men også giver arbejde til tusindvis af mennesker.
Anlægsfasen vil kræve alt fra ingeniører og projektledere til håndværkere, rørmontører og transportarbejdere. Lokale virksomheder i Vest- og Sydjylland kan forvente at blive en del af leverandørkæden, når gravemaskiner og rørsegmenter rulles ud over markerne de kommende år.
Hvorfor brint er smart
Når man taler om grøn brint, handler det ikke kun om klima – det handler også om fleksibilitet. Strøm fra vindmøller og solceller er flygtig: Den produceres, når vinden blæser og solen skinner, men ikke nødvendigvis, når vi har brug for den. Brint gør det muligt at gemme energien og sende den videre.
Med et rørnet som Syvtallet kan brint transporteres fra produktionen i Vestjylland til industri i både Danmark og Tyskland. På den måde kan grøn strøm fra Nordsøens havvind lagres som brint, gemmes til senere brug eller laves om til andre brændstoffer. Det giver en fleksibilitet, som hverken elnettet eller batterier kan levere i samme skala.
Hvad er grøn brint?
- Brint (H₂) er et energibærende molekyle. Når det bruges i en brændselscelle, udleder det kun vanddamp.
- Grøn brint produceres ved elektrolyse, hvor strøm fra vind eller sol splitter vand til brint og ilt.
- Grå brint laves af naturgas og udleder CO₂, mens blå brint er grå brint med CO₂-fangst.
- Grøn brint bruges til områder, hvor el ikke rækker: tung industri, lastbiler, skibe og fly.
- Brinten kan også laves til brændstoffer som e-metanol eller ammoniak og eksporteres.
Kilder: Brintbranchen
Brint i stedet for gas
Projektet markerer samtidig et tydeligt skifte: De rør, der tidligere førte naturgas, skal nu transportere grøn brint produceret på strøm fra vindmøller og solceller.
Brinten skal ikke ind i de danske hjem eller bruges til almindelig opvarmning. Den er tiltænkt tung industri, transport og eksport. Fra Jylland kan den grønne brint forbindes direkte til Tyskland, der er Europas største energimarked, og dermed skabe nye indtægter og sikre danske arbejdspladser langt ud i fremtiden.
Milliardinvestering i infrastruktur
Bag projektet står Energinet, der har fået en statslig låneramme på 6,9 milliarder kroner samt et driftstilskud på op til 10,6 milliarder kroner over 30 år. Det er midler, der skal betales tilbage gennem tariffer, men som i første omgang giver det nødvendige spark til en helt ny energiinfrastruktur.
Det bliver dog afgørende, at brintproducenterne booker kapacitet i røret. Allerede i 2026 skal der være tilsagn om mindst 0,5 gigawatt, hvis byggeriet for alvor skal rulles i gang.
Arbejdspladser i hele værdikæden
Mens rørlægningen i sig selv vil beskæftige mange, er potentialet for jobskabelse langt bredere. Grøn brint kan blive en motor for nye industrier i Jylland: produktion af elektrolyseanlæg, service og vedligehold, transport og eksport.
Dansk Industri og Brintbranchen peger på, at brinten kan blive nøglen til at fastholde energitunge virksomheder i Danmark. Hvis de kan få adgang til store mængder grøn brint, kan de både reducere deres klimaaftryk og bevare produktionen på dansk jord – og dermed arbejdspladser, der ellers kunne være rykket ud af landet. Jan Hylleberg, viceadm. direktør i DI siger:
“Hvis ikke virksomhederne får sikkerhed for et brintrør, kommer de heller ikke i gang med at opbygge en industri i Danmark, som kan producere grønne brændstoffer til skibe og fly, mindske CO₂-reduktioner globalt og skabe arbejdspladser nationalt.”
Brintrøret “Syvtallet”
- Navnet: Kommer af rørledningens form, der ligner et 7-tal på kortet over Jylland.
- Historisk baggrund: Danmark har siden 1980’erne haft et omfattende naturgasnet, bygget op omkring Nordsøens gasfelter. Med Syvtallet omlægges dele af dette net fra gas til brint – et skifte fra fossil til grøn energi.
- Strækning: Cirka 133 km fra Esbjerg over Egtved til Frøslev ved grænsen til Tyskland.
- Opbygning: 45 km nyt rør + 88 km konverteret naturgasrør.
- Kapacitet: Omkring 3 gigawatt grøn brint.
- Tidsplan: Kapacitetssalg i 2026 – færdigt i 2030.
- Økonomi: Statlig låneramme på 6,9 mia. kr. samt driftstilskud på op til 10,6 mia. kr. over 30 år.
- Formål: Skal transportere grøn brint fra danske havvindprojekter til industri og eksport – især til Tyskland via Gasunie.
Kilder: Kefm.dk
En del af vores hverdagsøkonomi
For almindelige borgere kan projektet virke fjernt – et rør under jorden, der fører usynlig brint. Men betydningen mærkes i lokalsamfundene i form af nye byggepladser, aktivitet hos lokale håndværkere og på længere sigt flere arbejdspladser i grøn industri.
Samtidig er der den større gevinst: Danmark kan blive en førende eksportør af grøn brint til Europa. Det vil ikke bare styrke økonomien, men også understøtte den grønne omstilling globalt.
Fra vind til brint – næste kapitel i energihistorien
Syvtallet er mere end et rør. Det er et symbol på næste skridt i Danmarks energihistorie. Hvor vindmøllerne for to årtier siden satte Danmark på verdenskortet som grønt foregangsland, kan brinten nu skabe den næste bølge af arbejdspladser og eksport.
Hvis alt går som planlagt, vil jyske marker og havvindmøller i 2030 ikke bare producere strøm til stikkontakter, men også den brint, som driver Europas fremtidige industri.
