Odense Letbane blev sat i værk som et centralt element i byens transport- og byudviklingsstrategi. Allerede i 2008 traf Odense Byråd principbeslutning om at etablere en letbane i forbindelse med “Kvarterplan By-Havn”. I 2011 blev der så vedtaget en egentlig beslutning om at anlægge etape 1. Formålet har været at skabe en sammenhængende kollektiv transportløsning, der både kan øge kapaciteten og understøtte byudvikling. Den skulle hjælpe med at transformere Odense fra “stor dansk by til dansk storby”.
Kort om Letbanen
Letbanens etape 1 strækning er cirka 14,2 km lang, fra Tarup i nordvest til Hjallese i sydøst. Der er 26 stationer (én endnu åbnes senere i sammenhæng med det nye hospitalsbyggeri). Anlægsbudgettet for etape 1 er cirka 3,6 mia. kr. i 2014-priser. Driften startede den 28. maj 2022.
Byggefasen var omfattende og et af de største anlægsprojekter i Odense. Projektet har krævet ekspropriationer, inddragelse af vejarealer, tilpasning af byrum og integration i bymiljøet.
Efter åbningen har letbanen haft en stigende passagerudvikling. I september 2025 satte letbanen således rekord: over 700.000 påstigere på en enkelt måned. Kundetilfredsheden er også høj: En måling, som blev foretaget i december 2024, viste, at 85% af passagererne er tilfredse med rejseoplevelsen
Til gengæld har der været betydelige økonomiske udfordringer. Odense Kommune, der ejer Letbanen, har derfor måttet dække massive underskud med skatteyderpenge, hvilket naturligvis har affødt en hel del debat. Derudover har naboer til Letbanen klaget over støj- og vibrationsgener fra Letbanens drift og forlangt erstatning for værditab af deres boliger. Endelig har der også været visse driftsforstyrrelser, bl.a. med nedfaldne køreledninger.
Uenighed om etape 2
I 2021, altså før Letbanen overhovedet var åben for befolkningen, præsenterede Odense Letbane en udredningsrapport med forslag til, hvordan Letbanen kan udvides.
Dog har de økonomiske vanskeligheder gjort, at der er opstået politisk uenighed om Letbanens fremtid.
Fortalerne for Letbanen fremhæver ofte, at den er klimavenlig, populær blandt odenseanerne og med til at binde bydelene sammen. Udover de praktiske argumenter, er der også flere fortalere, der fremhæver det symbolske i Letbanen, at er med til at gøre Odense til en “storby med omtanke”.
På den anden side står alle de, der er utilfredse med Letbanen. Udover de relativt få naboer, der døjer med støjgener, er der mange odenseanere, som er utilfredse med de økonomiske udfordringer, som de har været med til at dække med deres kommuneskat. Der er også en del debat om, hvorvidt Letbanen overhovedet er så praktisk, som mange først antog. Eksempelvis kan den ikke, i modsætning til busser, omdirigeres, da dens skinner jo ligger fast, som en Odenseansk borger påpegede i et læserbrev i Ugeavisen.
Det kommende kommunalvalg
Eftersom Letbanen er blevet et kontroversielt emne, fylder den forståeligt nok en del i Odenseansk lokalpolitik. Flere af politikerne har udvidelse – eller stop af udvidelse – som et af de centrale punkter i deres valgkampagne. Araz Khan fra Liberal Alliance angiver fx “Nej til Letbanens etape 2” som sin primære mærkesag. Hans holdning er, at det er økonomisk uansvarligt at udvide Letbanen, eftersom der har været så store underskud. Også Dansk Folkepartis spidskandidat, Signe Vedersø Keldorff, vil stoppe udvidelsen af Letbanen af økonomiske årsager og betegner det som en af sine mærkesager.
Til gengæld er der ikke mange af de kandidater, der støtter Letbanen, der har det som en decideret mærkesag. Frie Grønnes Ahmad Mansoor eksempelvis er “meget enig” i, at Letbanen skal udvides, og udtaler: “Letbanen er vigtig for både klimaet og udviklingen uden for midtbyen. Den kan skabe grøn transport, flere muligheder for arbejde og uddannelse – og binde Vollsmose og Seden tættere sammen med resten af Odense”, men hans mærkesag på transportområdet er “gratis eller billig offentlig transport”.
I det hele taget er der en tendens til, at mange af dem, der støtter Letbanens udvidelse, ser det som en brik i en større udvikling med fokus på klimavenlighed, trafikale udfordringer, trivsel mv. Man kan måske se sådan på det, at modstanderne af Letbanen har som mål at få standset udvidelsen, hvorimod tilhængerne af Letbanens udvidelse, ikke ser udvidelsen som et mål i sig selv, men som et middel til at fx støtte den grønne omstilling.
Vi giver dig her et overblik over, hvad de opstillede partier mener om Letbanens Etape 2.
For udvidelsen
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Konservative, Kristendemokraterne, Moderaterne, Frie Grønne, Enhedslisten og Alternativet opstiller alle kandidater, der er helt eller delvist enige i, at Letbanen bør udvides. Borgmester, Peter Rahbek Juel fra Socialdemokraterne, udtaler desuden, at “Så må vi ikke glemme, at staten betaler en stor andel af prisen. Penge der er øremærket letbane – ikke busser!”.
Imod eller kritiske
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre derimod opstiller kandidater, der vil stoppe udvidelsen. Det gennemgående argument er, at den er for dyr i drift.
Blandt de små lokallister er man generelt imod Letbanen. Stabilt Demokrati, Lokallisten Nyt Odense, Et Bedre Odense og Det Starter i Odense opstiller alle kandidater, der er imod udvidelsen.
Kommer der så en Etape 2?
Som man hurtigt opdager, er sagen ganske kompleks. Planlægningen af etape 2 begyndte som sagt før, Letbanen overhovedet var i drift, og derfor er der en naturlig momentum i projektet. Som borgmesteren påpeger, finansierer staten delvist Letbanen med penge, som er specifikt øremærket dertil. Så når visse partier fx fremhæver udviklingen af bustrafik som et alternativ til Letbanen, er det altså ikke så simpelt, som det lyder. Omvendt kan man, når man fx læser kommunens udviklingsplaner, få indtryk af, at letbanens udvidelse nærmest er uundgåelig. Det er dog ikke tilfældet.
Det er tankevækkende, at samtlige lokallister er imod udvidelsen. Om det afspejler en generel holdning fra de odseanske borgere, eller ej, vil tiden vise.
