Det er 16 år siden, at daværende udenrigsminister Villy Søvndal fastslog: “The ice is melting at the pøules”. Siden da har det været en selvfølge i mange danskeres bevidsthed, at isen i Arktis år for år forsvinder i takt med klimaforandringerne. Men ny forskning vender overraskende op og ned på fortællingen: Smeltningen fortsætter, men tempoet er aftaget markant de seneste to årtier.
Isen holder stand – for nu
Forskere fra University of Exeter og flere internationale institutioner har gennemgået satellitdata helt tilbage fra 1979. Tallene, der er offentliggjort i tidsskriftet, Geophysical Research Letters, viser noget uventet: Siden 2005 er det årlige tab af havis i september – årets kritiske minimum – stagneret.
Hvor Arktis tidligere mistede omkring 780.000 kvadratkilometer is per årti, er tallet nu reduceret til 300.000-350.000. Det svarer til en halvering af smeltehastigheden.
“Vi har i næsten 20 år ikke set et statistisk signifikant fald,” konkluderer forskerne i rapporten.
Tallene bag udviklingen
- Halvdelen af Arktis’ havis er forsvundet siden 1979
- Smeltehastighed før 2005: ~0,78 mio. km² pr. årti
- Smeltehastighed efter 2005: ~0,35 mio. km² pr. årti
- Isens gennemsnitlige tykkelse falder stadig: ~0,6 cm pr. år
Naturens egne udsving spiller med
Forklaringen ligger ikke i, at klimaforandringerne har mistet kraft. Tværtimod. Den menneskeskabte opvarmning er stadig i fuld gang, men midlertidige udsving i hav- og luftstrømme har dæmpet opvarmningen af Arktis.
Det gælder blandt andet variationer i Atlanterhavets og Stillehavets cirkulationer, som påvirker, hvor meget varme der når op til polarområdet. Kort fortalt har naturen trukket i håndbremsen – men kun for en stund.
En pause, ikke en sejr
Selv om isen står lidt bedre fast, end mange havde frygtet, er det langt fra en succeshistorie. I dag er Arktis’ havis stadig kun halvt så omfattende som i 1979. Og samtidig er isen blevet markant tyndere – i gennemsnit 0,6 centimeter hvert år siden 2010.
Forskernes modeller viser, at smeltningen højst sandsynligt vil tage fart igen inden for 5-10 år. Og når den vender tilbage, kan den ske endnu hurtigere end tidligere.
“Det her er en pause, ikke et vendepunkt,” understreger klimamodellør Ed Blockley fra det britiske Met Office i en kommentar til studiet.
Hvorfor betyder det noget for os?
Når isen i Arktis smelter, ændrer det ikke kun livet for isbjørne og sæler. Det har direkte konsekvenser for klimaet på hele den nordlige halvkugle.
Isen fungerer som et spejl, der reflekterer solens stråler. Når den forsvinder, absorberer havet mere varme, og det skubber klimaforandringerne yderligere frem. Samtidig kan ændringer i isdækket påvirke jetstrømme og vejrsystemer, hvilket betyder mere ustabilt vejr i Europa – fra hedebølger til storme.
Derudover åbner issmeltningen for nye sejlruter og råstofudvinding i Arktis. Det kan ændre geopolitikken i området dramatisk, men også true et af verdens mest sårbare økosystemer.
Et falsk åndehul
Nyheden om den langsommere smeltning kan derfor let blive misforstået. Det kan give indtryk af, at klimakrisen er ved at aftage i intensitet. Ifølge forskerne er virkeligheden det modsatte: Når naturens udsving vender tilbage, vil isen sandsynligvis forsvinde i et endnu hurtigere tempo.
“Det er en bemærkelsesværdig udvikling, men ikke et tegn på, at problemet er væk. Tværtimod kan næste fase blive endnu mere dramatisk,” siger professor Till Kuhlbrodt, en af hovedforfatterne bag studiet.
