Mens Danmark investerer milliarder i vindmøller, CO₂-fangst og grøn energi, bliver naturen stadig forringet. Antallet af arter falder, og levesteder forsvinder år for år.
En ny rapport fra Biodiversitetsrådet viser, at Danmark mangler mindst 162 milliarder kroner frem mod 2050 for at beskytte og genoprette naturen. Det svarer til omkring 6,5 milliarder kroner om året. Uden flere penge og en større indsats vil naturen blive ved med at forsvinde, advarer rådet.
“Der mangler mange penge til at beskytte og genoprette den danske biodiversitet. Uden flere midler og en målrettet indsats vil tabet af arter og levesteder fortsætte,” siger Signe Normand, formand for Biodiversitetsrådet, i en pressemeddelelse fra rådet.
Den glemte halvdel af den grønne omstilling
Rapporten lander midt i en tid, hvor den grønne dagsorden domineres af energi, klima og teknologi. Vindmøller, solceller og CO₂-fangst fylder i både politiske aftaler og offentlige budgetter. Men biodiversiteten – selve naturens livsvæv – er gledet ud af fokus.
Mens klimakrisen handler om at stabilisere atmosfæren, handler biodiversitetskrisen om at bevare selve livsgrundlaget: mad, rent vand, bestøvning og stabile økosystemer. De to kriser hænger tæt sammen. Når naturen forsvinder, mister vi ikke bare arter, men også naturens evne til at lagre kulstof. Når vådområder tørrer ud, frigives CO₂. Når skove fældes, forsvinder et af vores mest effektive klimalagre.
Ifølge FN’s biodiversitetspanel (IPBES) bidrager sunde økosystemer direkte til at begrænse klimaforandringerne – men de skal have plads, tid og beskyttelse for at gøre det.
Penge – men til hvad?
Der er ellers ikke småpenge i omløb. Danmark og EU bruger hvert år milliarder på grøn omstilling, og store dele af landbrugsstøtten sendes mod det åbne land. Men ifølge Biodiversitetsrådet har mange af ordningerne “uklar eller negativ effekt” på biodiversiteten.
Med andre ord: der bruges penge – men ikke nødvendigvis på det, der virker.
Rapporten fremhæver, at en betydelig del af støtten går til arealer, hvor naturen reelt forringes, eller hvor miljømål ikke opfyldes. Selv støtteordninger med grønne overskrifter kan have usikker effekt.
Ifølge Biodiversitetsrådets årsrapport 2022 kan kun omkring 2-3 % af Danmarks landareal med sikkerhed siges at levere “beskyttet natur” i forhold til internationale mål. Det viser, at der er langt til, at naturen har optimale levevilkår mange steder – og uden kraftig oprustning risikerer vi fortsat tilbagegang.
Et hul i naturregningen
Biodiversitetsrådets beregninger viser, at Danmark skal bruge mindst 162 milliarder kroner på at beskytte og genoprette naturen frem mod 2050. Pengene skal dække alt fra nye naturområder og naturpleje til overvågning og klimatilpasning.
Til sammenligning investeres der hundredvis af milliarder i den grønne energisektor i samme periode.
På land og i ferskvand er behovet størst, mens havmiljøet er hårdt presset af næringsstoffer og fiskeri. Men investeringerne kan betale sig, understreger rådet: naturgenopretning giver samfundsøkonomiske gevinster – blandt andet i form af sundhed, turisme, rekreation og klimafordele.
Udfordringen er, at indsatsen stadig foregår i enkeltprojekter, spredt og midlertidigt, uden en samlet ramme.
Lov uden tænder
Der findes ingen dansk biodiversitetslov, der forpligter staten til konkrete mål – som klimaloven gør det for CO₂. Det er en af de vigtigste anbefalinger i rapporten: Danmark bør have en selvstændig lov, der fastlægger nationale mål, sikrer langsigtet finansiering og giver biodiversitet en juridisk status på linje med klimaet.
I forbindelse med offentliggørelsen sagde Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening: “Danmark er et uland, når det kommer til at beskytte natur. Vi bruger milliarder på erhvervsstøtte til landbrug, fiskeri og skovbrug som i de fleste tilfælde er skadelig for biodiversiteten, og vi bruger alt for få penge på egentlig naturgenopretning og beskyttelse.”
Biodiversitetsrådet vurderer selv, at uden en biodiversitetslov og faste midler vil indsatsen forblive fragmenteret og ineffektiv.
Hvad taber vi – og hvad kan vindes?
Når biodiversiteten svækkes, bliver konsekvenserne mærkbare – ikke bare for naturen, men for os. I takt med at markernes kantzoner forsvinder, bliver bierne færre. Når små søer og moser drænes, forsvinder padder og insekter – og med dem fugle, fisk og planter.
Men rapporten peger også på, at genopretning virker. Når natur får plads og ro, vender arter tilbage. Nye initiativer som Naturnationalparkerne og genopretningen af Filsø og Gyldensteen Strand viser, at liv kan vende tilbage på få år, hvis viljen og midlerne er til stede.
Biodiversitetsrådet mener stadig at der kan rettes op på biodiversitetskrisen, men understreger at det kræver at naturen prioriteres på linje med klimaet – både økonomisk og politisk.
Den usynlige investering
Det er let at tælle vindmøller og CO₂-ton, men svært at måle summen af liv. Og måske er det derfor, naturen gang på gang bliver glemt, når grønne budgetter fordeles.
Men naturen er i virkeligheden den mest bæredygtige teknologi, vi ejer – den binder kulstof, renser luft og vand, regulerer temperatur og giver os mad og mening.
Hvis Danmark skal være grøn for alvor, må vi udvide definitionen af grøn. For uden naturen mister klimaet sit fundament.
Læs også vores guide: Biodiversitet i danske haver, hvor du selv kan indtænke biodiversitet i din have.
