Når regnen sluger byer: Oversvømmelser rammer Pakistan, Indien og Himalaya

Pakistan, Indien og Himalaya er for mange synonymt med støv, varme og tætpakkede byer. Men denne sommer er billederne anderledes: floder, der har forvandlet landsbyer til søer, pilgrimme fanget af mudderstrømme, og marker, der ligger under vand. Den voldsomme regnsæson har igen vist sin ubarmhjertige styrke – forstærket af et klima i forandring (Reuters).

Vandet kom uden varsel

I Pakistans Punjab-provins måtte over en million mennesker flygte, da voldsom regn og udledning fra indiske dæmninger oversvømmede flere end 1.400 landsbyer. Marker med korn og ris blev dækket af mudder og slam, mens huse og skoler forsvandt under flodbølgerne.

Længere mod nord i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen var det ikke de langsomme, stigende floder, men de pludselige såkaldte cloudbursts – ekstremt intense regnskyl – der kostede livet. På én dag døde over 150 mennesker i Buner-distriktet, da floder af mudder og sten styrtede ned gennem dalene.

På den indiske side af Himalaya blev pilgrimme fanget i jordskred og flash-floods (voldsomme oversvømmelser, der opstår på få minutter efter ekstreme regnskyl) på vej mod det hellige Vaishno Devi-tempel. Mindst 33 mennesker omkom. I Jammu og Kashmir blev mere end 200 meldt savnet efter en oversvømmelse langs pilgrimsruten til Machail Mata-templet.

Når regnen bliver til katastrofe

Regnsæsonen har altid været livsnerven i Sydasien – men den er også en trussel. Når opvarmet luft møder bjergene, falder regnen ikke som stille sommerbyger, men som skybrud, der kan forvandle en bjergside til et vandfald på minutter.

Ifølge forskere fra Indian Institute of Technology er flash-floods og cloudbursts blevet markant hyppigere. Omkring tre fjerdedele af de registrerede flash-floods tilskrives langt kraftigere regnmængder end tidligere. Den sidste fjerdedel skyldes kortere, men ekstremt intense storme, hvor regnen falder så voldsomt på få minutter, at floder og bjerge ikke kan nå at opsuge vandet.

Klimaforandringer spiller en tydelig rolle: varmere luft kan bære mere fugt, og når den slipper den, sker det med ødelæggende kraft.

Grænser, dæmninger og politik

Klimakatastrofer stopper ikke ved landegrænser. I Punjab er vandet blevet et geopolitisk spørgsmål. Indien frigav store mængder vand fra sine dæmninger for at beskytte egne områder, men det skabte til gengæld voldsomme oversvømmelser nedstrøms i Pakistan. Det har pustet til de i forvejen anspændte relationer mellem de to lande.

Samtidig kritiseres regeringerne for manglende varsling og utilstrækkelig klimatilpasning. Broer, veje og dæmninger, som skulle beskytte befolkningen, viste sig alt for skrøbelige over for de nye vejrmønstre.

En hverdag skyllet væk

For de ramte familier er tallene ikke bare statistik. De er virkelighed. “Vandet efterlod ingenting,” fortalte en mand i Punjab til The Guardian, efter hans hus og marker blev skyllet væk.

I byer og landsbyer kæmper mennesker nu med helt basale udfordringer: hvor skal de sove, hvad kan de spise, og hvordan beskytter de børnene mod de sygdomme, der følger i kølvandet på oversvømmelserne? Myndigheder advarer om udbrud af kolera, hepatitis og malaria, mens mange steder mangler adgang til rent drikkevand.

Når katastroferne rammer de fattigste

Pakistan og Indien står kun for en brøkdel af verdens samlede CO₂-udledning, men betaler en høj pris for klimaforandringerne. Småbønder i Punjab mister hele års høst, familier langs floderne mister både hjem og indkomst, og pilgrimme i Himalaya rammes af naturens ubarmhjertighed.

Det er billedet på en global uretfærdighed: De, der har bidraget mindst til klimakrisen, rammes hårdest af dens konsekvenser. Katastroferne i Sydasien er samtidig tæt forbundet med vores liv her i Vesten. Når vandmasserne oversvømmer landsbyer og marker, sker det også som følge af de udledninger, vi i årtier har stået for.

Derfor er ansvaret ikke kun lokalt. Skal tragedier som disse blive færre, kræver det både drastiske reduktioner i CO₂-udledninger her hos os og en langt større indsats for at støtte klimatilpasning i de lande, hvor konsekvenserne allerede er livstruende virkelighed.

En ny normal for Sydasien?

Spørgsmålet er, om det, vi ser nu, er undtagelsen – eller begyndelsen på en ny normal. Med hyppigere voldsom regn, stigende temperaturer og stadig mere sårbar infrastruktur peger meget på det sidste.

For befolkningerne i Punjab og Himalaya er oversvømmelserne ikke længere noget, der sker hvert tiende år. De er blevet en del af hverdagen. For resten af verden er det endnu et varsel om, at klimaforandringerne ikke længere er et fjernt fremtidsscenarie, men noget vi alle må forholde os til – både lokalt og globalt.