09. jan.

Når jagten på det perfekte billede truer mangfoldighed

En lille frø med et stjernehimmel-mønster på kroppen er pludselig forsvundet fra de indiske regnskove. I jagten på det perfekte naturfoto blev dens skrøbelige levested ødelagt. Historien om galaksefrøen rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvornår gør vores fascination mere skade end gavn?
Galaksefrø
Foto: Davidvraju / Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)

Dybt i de tågede regnskove i den sydindiske delstat Kerala, i hjertet af den biologisk rigdomszone der kaldes Western Ghats, er en spektakulær og unik art forsvundet.

Den såkaldte galaksefrø (Melanobatrachus indicus) er forsvundet fra et af sine kendte levesteder under omstændigheder, der har rystet naturforskere og dyreelskere verden over.

Det, der begyndte som feltstudier og naturfotografering, er blevet til et alarmerende eksempel på, hvordan menneskelig aktivitet, selv når den er drevet af fascination og optigtig interesse, kan få katastrofale konsekvenser for truede arter.

En sjælden og skrøbelig skat i skovbunden

Galaksefrøen er en lille padde – blot 2 – 3,5 cm lang – der lever skjult under faldne træstammer i de fugtige og skyggefulde skovområder i Western Ghats.

Dens navn kommer af de næsten stjernebestrøede-lignende mønstre på kroppen: klare blå pletter og orange markeringer, der på afstand kan minde om et funklende stjernebillede.

Arten er ikke blot visuelt spektakulær, men også evolutionært unik – den eneste repræsentant for sin egen familie, hvilket gør dens bevarelse særligt vigtig.

Padder som galaksefrøer er ekstremt følsomme over for ændringer i deres miljøer. De ånder gennem huden og kræver stabil fugtighed, skygge og uspolerede omgivelser for at overleve.

Selv små ændringer i skovbunden kan gøre et hjem ubeboeligt.

Opdagelse, pandemi og forsvinden

I 2020 fandt biologen Dr. Rajkumar K.P., tilknyttet Zoological Society of London (ZSL), op til syv galaksefrøer på et udvalgt sted i Western Ghats.

Efter mange års søgen var dette en vigtig opdagelse for forskere, der ønsker at forstå og beskytte sjældne arter.

Men på grund af covid-19-pandemien kunne Rajkumar ikke vende tilbage til området i lang tid.

Da han endelig gjorde det igen mellem august 2021 og maj 2022, kunne han ikke finde en eneste af de tidligere observerede frøer.

Den valgte levestedslog var væltet, omgivelserne var trampet ned, og mikrohabitatet var ødelagt. Denne forandring var for dramatisk til at være resultatet af naturlige årsager alene.

Galaksefrø
Foto: Ben Tapley / Wikimedia Commons, CC BY 4.0

Fotograferne – usund fascination?

Ifølge lokale sporingsfolk var adskillige grupper af naturfotografer kommet til stedet gentagne gange i forsøget på at få “det perfekte billede” af de sjældne padder.

For at finde og fotografere frøerne vendte de træstammer, trådte i den sarte skovbund og håndterede frøerne uden handsker.

Dette har flere alvorlige konsekvenser:

  • Ødelæggelse af mikrohabitatet: Når træstammer bliver vendt og vegetation trampet, brydes de fugtige lommer og skjulesteder, som galaksefrøerne er afhængige af.
  • Direkte skade på dyrene: Frøernes hud er ekstremt sart, og håndtering uden handsker kan fjerne naturlige beskyttende kemikalier, øge stress og gøre dem modtagelige for sygdomme.
  • Stress og dehydrering: Brug af blitzlys kan dehydrere og stresse de små dyr yderligere.

Lokale sporingsfolk rapporterede, at mindst to af frøerne døde under fotografering, og at fotografer ofte flyttede frøene til mere “fotogene” baggrunde.

Ureguleret adgang og manglende kontrol

Ifølge Rajkumar forsøgte skovmyndigheder at begrænse adgangen til området, men nogle fotografer lader til at have udnyttet deres forbindelser med magtfulde personer for at omgå restriktioner.

Dette understreger et andet problem: når naturbeskyttelse kommer i konflikt med sociale og politiske netværk, hvor forskellige former for korruption er en del af kulturen, kan det føre til, at selv beskyttede områder bliver sårbare.

En global advarsel

Historien om galaksefrøerne i Western Ghats er ikke en isoleret hændelse, men en del af en trend, der vækker bekymring blandt biologer og naturfotografer verden over.

Mens fotografering ofte kan have positiv indflydelse ved at sætte fokus på truede arter og skabe engagement for naturbevarelse, kan ureguleret aktivitet også have den modsatte effekt: en direkte trussel mod de arter, man ønsker at beskytte.

Dr. Benjamin Tapley, kurator for krybdyr og padder ved ZSL, har betegnet galaksefrøerne som en “antik, uerstattelig gren på livets træ” og opfordret til at fremme mere etisk praksis inden for naturfotografering for at sikre disse arter fortsat kan eksistere.

Vejen frem – etik, regulering og respekt

Forskerne og miljøorganisationerne peger på flere tiltag for at forhindre lignende tab:

  • Strengere regler og adgangskontrol i følsomme naturområder.
  • Etiske retningslinjer for naturfotografering, herunder forbud mod håndtering af dyr, brug af blitzlys og forstyrrelse af levesteder.
  • Uddannelse og træning af både fotografer og guider i, hvordan man minimerer menneskelig påvirkning.

Galaksefrøernes forsvinden står som en alvorlig og meget symbolsk påmindelse om, at selv handlinger, der udspringer af kærlighed til naturen, kan have fatale konsekvenser, hvis de ikke kombineres med viden, respekt og omtanke.

Jagten på det perfekte billede bør naturligvis aldrig få lov til at overskygge behovet for at bevare og beskytte naturens skrøbelige vidundere.