Langs de danske kyster har livet under havoverfladen i årtier været under pres. Stenrev er fjernet, ålegræsenge er gået tabt og mange fisk og bunddyr har mistet deres levesteder. Nu tager staten og Den Danske Naturfond et nyt skridt for at vende udviklingen. En pulje på 43,5 millioner kroner er netop åbnet, og midlerne skal gå til at genskabe havnatur i udvalgte danske farvande.
”I årtier har vi ødelagt vigtige levesteder under havets overflade. Det er afgørende, at vi får vendt udviklingen og giver tilbage til havet,” siger miljøminister Magnus Heunicke i forbindelse med lanceringen af puljen.
Fokus på de hårdest ramte områder
Puljen er finansieret med 29 millioner kroner fra Havnaturfonden og 14,5 millioner fra Den Danske Naturfond. Pengene skal i første omgang bruges i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt – områder hvor stenfiskeri tidligere har fjernet enorme mængder sten og dermed ødelagt de naturlige habitater.
Formanden for Den Danske Naturfond, Bengt Holst, understreger, at havet længe har været overset i naturforvaltningen: ”Naturfonden er med til at løse biodiversitetskrisen og sikre bedre klima og renere vand, både til lands og til vands. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan give havets dyr og planter en hjælpende hånd,” siger han.
Hvorfor betyder stenrev og ålegræs så meget?
Stenrev og ålegræs er havets byggesten. Revene fungerer som gemmesteder for torsk og andre fisk, mens ålegræs danner undersøiske enge, der beskytter kysterne mod erosion, skaber fødegrundlag for fugle og fisk og samtidig kan binde kulstof. Når de forsvinder, mister hele økosystemet sin sammenhængskraft.
Forskningen fra DTU Aqua og samarbejdspartnere giver et klart billede af, at man kan se målbare forbedringer i artsrigdom, især blandt bunddyr og fisk, når man udplanter ålegræs. I en rapport om “marine virkemidler” forklarer professor Karen Timmermann, at der allerede i to måneder gamle udplantede ålegræsbede kunne spores flere bunddyr, og i løbet af to til tre år kunne fiskesamfundet vise sig forbedret – nærmest på niveau med de naturlige ålegræsbede i samme område.
En investering i både natur og mennesker
Genopretningen af havnatur handler ikke kun om dyr og planter. Når vandet bliver klarere, ålegræsset gror igen, og fiskene vender tilbage, styrker det også mulighederne for turisme, friluftsliv og kystfiskeri. For de mange danskere, der bader, sejler eller bare går en tur ved kysten, betyder det en helt anden oplevelse at møde liv under overfladen i stedet for grå, død bund.
Samtidig er der en klimaeffekt, omend den er begrænset. Ifølge forskningen på Aarhus universitet kan ålegræsenge binde kulstof i havbunden, men potentialet er langt mindre end for eksempel skovrejsning på land. Derfor fremhæver eksperter, at havprojekterne først og fremmest er et biodiversitetstiltag – og at klimaeffekten er en ekstra gevinst.
Et langt sejt træk
Puljen på 43,5 millioner kroner er et stort skridt, men ifølge forskere og grønne organisationer er behovet langt større. Hvis havnaturen skal tilbage i en skala, der kan mærkes i hele landet, vil det kræve både mange flere projekter og en vedvarende indsats for at mindske presset fra landbruget, spildevand og bundtrawl.
Biodiversitetsrådet har tidligere understreget, at succesen afhænger af eksterne forhold. Hvis miljøforholdene – primært vandets klarhed og næringsstofniveauer – ikke tillader lys at trænge ned til havbunden, eller hvis havbunden bliver mekanisk forstyrret af bundtrawl eller andre redskaber, så vil ålegræs ikke kunne etablere sig stabilt eller give de ønskede økologiske gevinster. Med andre ord er millionpuljen et vigtigt redskab, men ikke en mirakelkur.
Havets renæssance?
Initiativet giver håb. Når staten og Naturfonden i fællesskab satser på havets biodiversitet, sender det et signal om, at tiden med at tage fra havet uden at give tilbage er ved at være forbi. Projekterne kan blive startskuddet til en større bevægelse, hvor borgere, forskere og myndigheder arbejder sammen for at bringe livet tilbage under havoverfladen.
Om få år vil vi se, om stenrev, muslinger og ålegræs igen kan brede sig i danske fjorde og bælter. Hvis det lykkes, vil ikke kun havets dyr og planter nyde godt af det – men også de mennesker, der hver dag lever, arbejder og holder af livet ved kysterne.
