Danskerne får snart lettere ved at vælge kikærter, linser og plantefars i indkøbskurven. For første gang herhjemme har to kæder sat konkrete mål for, hvor stor en del af sortimentet og salget der skal være plantebaseret.
Det er Lidl Danmark og Wolt Market, som fra nu af systematisk måler deres proteinmix og hæver ambitionsniveauet for det grønne valg. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Vegetarisk Forening 30. september 2025, hvor kæderne samtidig beskriver, hvordan de vil bruge det internationale værktøj The Protein Tracker til at følge udviklingen kategori for kategori.
Wolt Markets kategorichef, Martin Rouchmann, siger, at arbejdet handler om at sætte mål på baggrund af konkrete data, fordi animalske proteiner i gennemsnit har højere CO₂-aftryk pr. kilo protein end mange plantebaserede alternativer. Wolt peger også på en bredere klimakurs med 50 procent reduktion af egne udledninger i 2028 fra 2021-niveau og nettonul i 2040.
Hos Lidl er målene allerede sat ind i en international proteinstrategi: plantebaserede alternativer til kød skal fra 12 til 20 procent af sortimentet i 2030, og plantebaserede alternativer til mejeri fra 5 til 10 procent, med 2022 som baseline. Lidl arbejder desuden med WWF’s metode for at måle og styre udviklingen og tester løbende butiksindsatser sammen med forskere på Copenhagen Business School for at forstå, hvad der faktisk får kunderne til at vælge grønne varer.
Hvorfor netop proteinerne?
Protein er den svære del i omstillingen, fordi mange af de klassiske proteinkilder har et større klimaaftryk. Den største forskel ses på tværs af fødevaregrupper: livscyklusdata viser, at drivhusgasudledninger per 100 gram protein i gennemsnit er mange gange højere for oksekød end for bønner, ærter og tofu.
Det er derfor The Protein Tracker, som blev udviklet af Green Protein Alliance og ProVeg, i dag arbejder målrettet med at flytte fordelingen mellem animalsk og plantebaseret. Ifølge metoden måler man ikke bare hyldeplads, men den reelle mængde protein solgt, hvilket giver et mere præcist billede af den omstilling, der tæller for klimaet.
Metoden har allerede sat solide aftryk i Holland, hvor The Protein Tracker er startet. I 2024 var over 90 procent af den hollandske dagligvarehandel i gang med at tracke deres proteinsplit, og nationale opgørelser gør det muligt at se, hvor meget af den solgte proteinmængde der faktisk er plantebaseret. Nu ser vi de første skridt i Danmark.
Dansk kurs og politisk ramme
Danmark har siden 2023 haft en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Planen blev lanceret af fødevareminister, Jacob Jensen. Den virker som en ramme, der spænder fra forskning og produktudvikling til danske køkkener og eksport.
Selve handlingsplanen sætter retning, men de konkrete mål for fordelingen mellem plante- og dyreprotein har været fraværende på nationalt niveau. At to kæder nu selv sætter mål og måler på dem, kan derfor blive et vigtigt første træk i detailleddet.
Forbrugerne: viljen er der, men vaner og pris betyder meget
Danskerne er nysgerrige, men vi er også vanedyr. Et forskningsnotat fra DTU Fødevareinstituttet (2024) viser, at kun 23 procent af de adspurgte voksne havde indtaget plantebaserede alternativer i den uge, hvor de registrerede deres kost. Mejerialternativer er mest udbredt, mens deciderede køderstatninger stadig fylder mindre. Samtidig svarede en betydelig andel, at de ikke ønsker at reducere indtaget af rødt kød. Det understreger, at omstillingen kræver mere end et godt argument. Den skal være nem, velsmagende og til at betale.
Smag og pris går igen i internationale og danske målinger af forbrugeradfærd. Et projekt fra udført af Smart Protein og proveg fra 2024, peger på, at mange vil reducere kødet af hensyn til sundhed og klima, men at pris og smag er de største bremseklodser for et bredere skift. Når Lidl tester prisgreb og adfærdsdesign i butikkerne, og når Wolt Market gør de plantebaserede valg mere synlige og målbare i deres digitale hylder, sigter de netop mod de barrierer.
Er målene ambitiøse nok?
At øge andelen af plantebaserede alternativer i sortimentet er en reel bevægelse, men spørgsmålet er, hvor meget det flytter i praksis. Effekten afhænger af, om flere kæder kobler sig på, om sortimentet går fra niche til hverdagsvarer, og om prissætningen gør det attraktivt at vælge linsepostejen i stedet for leverpostejen tirsdag aften.
Hertil kommer forsyningskæden: Hvis efterspørgslen på planteprotein vokser, uden at vi samtidig dyrker mere lokalt, risikerer vi blot at flytte klimaaftrykket til andre steder. Den diskussion er også skrevet ind i handlingsplanen, som netop har fokus på at styrke hele værdikæden fra jord til bord.
Det er samtidig vigtigt at holde fast i proportionerne: Globale data peger på, at fødevaresystemet samlet står for knap en tredjedel af verdens udledninger. Skift i vores tallerkener er derfor ikke det eneste værktøj, men det er et af de billigere og hurtigere, når det handler om at reducere trykket fra metan og arealforbrug. Her har planteprotein en dokumenteret fordel.
Hvad betyder det konkret i din indkøbskurv?
Hvis Lidl og Wolt holder kursen, vil du gradvist møde flere plantebaserede basisvarer, ikke kun i en særskilt grøn hylde, men i hele butikken. Det kan være flere typer linser ved siden af ris og pasta, større plads til plantefars ved siden af hakket oksekød eller flere varianter af plantebaseret yoghurt ved siden af mejeri.
Når kæderne måler på protein, kan de også se, hvilke kategorier der rykker, og hvor der skal styrkes med opskrifter, prismatch eller placering i butikken. Lidl har allerede eksperimenteret med kampagner og prisgreb for at gøre plantevalget nemmere og mere attraktivt, mens samarbejdet med CBS giver indblik i, hvad der reelt ændrer adfærd. Wolt Market tager målingen med ind i en digital indkøbskurv, hvor sortiment og forslag kan styres mere fintmasket.
For forbrugeren handler det ikke om at droppe alt kød i morgen. Det handler om at skubbe på balancen. Hvis aftensmaden tre gange om ugen rummer bønner, linser eller plantefars, og hvis morgenmaden skifter til planteyoghurt en del af ugen, flytter det på udledningerne. Det er den bevægelse detailhandlen nu lægger målefaste rammer om.
Et lille skridt, som kan blive stort, hvis flere følger med
At to kæder går forrest er ikke en revolution i sig selv, men det er en ny standard for gennemsigtighed i dansk dagligvarehandel. The Protein Tracker gør det sværere at nøjes med grønne kampagner og løse hensigtserklæringer, fordi kæderne nu måler på det, der betyder mest for klimaet: selve proteinbalancen i salget.
I Holland har netop den systematik skabt fart. Nu er spørgsmålet, om Coop, Salling Group og Dagrofa også melder sig på banen – og om de tør sætte tydelige mål og offentliggøre dem.
Indtil da er beskeden til os andre enkel: prøv de nye basisvarer, kig efter bælgfrugter og planteprotein i de velkendte hylder, og lad pris og smag være noget, der testes i hverdagen. Når butikskæderne begynder at måle, kan de også begynde at forbedre. Og det er i sidste ende her, klimaet kan mærke forskellen.
