Konflikten mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden side er eskaleret til en direkte militær konfrontation.
Krigen begyndte i slutningen af februar, da USA og Israel iværksatte en koordineret militæroperation mod en række iranske mål, herunder militære installationer og ledelsescentre.
Operationen, der ifølge amerikanske og israelske myndigheder havde til formål at svække Irans militære kapacitet og påvirke landets politiske ledelse, omfattede angreb på flere hundrede mål i Iran.
Siden de første angreb er konflikten hurtigt eskaleret.
Amerikanske og israelske styrker har gennemført omfattende luftangreb mod iranske militære mål, mens Iran har svaret igen med missil- og droneangreb mod amerikanske og allierede baser i regionen.
Ifølge rapporter fra begyndelsen af marts er mere end 900 mennesker blevet dræbt i Iran, og tusinder er blevet såret som følge af de militære angreb.
Konflikten har bredt sig til andre dele af regionen, blandt andet gennem sammenstød i Libanon og angreb mod amerikanske allierede i Golfen.
Ikke mindst Dubai er blevet hårdt ramt.
Krigen har derfor allerede fået store humanitære og politiske konsekvenser.
Men moderne krige har også en anden, ofte overset konsekvens: en betydelig påvirkning af klimaet og miljøet.
Krigens klimaaftryk
Selvom krige traditionelt vurderes ud fra deres menneskelige og økonomiske omkostninger, har forskere i stigende grad forsøgt at måle deres klimaaftryk.
Resultaterne viser, at moderne krige kan udlede enorme mængder drivhusgasser.
Et af de mest citerede forskningsprojekter er Costs of War-projektet ved Brown University, som har analyseret de amerikanske krige efter 11. september 2001.
Ifølge projektets estimater har militære operationer i blandt andet Afghanistan, Irak, Pakistan og Syrien tilsammen udledt omkring 440 millioner ton CO₂-ækvivalenter.
Til sammenligning svarer det omtrent til de årlige drivhusgasudledninger fra et mellemstort industriland.
En stor del af udledningerne stammer fra selve Irak-krigen, som alene anslås at have udledt omkring 250 millioner ton CO₂ mellem 2003 og 2011.
Ser man bredere på det amerikanske militærs aktiviteter, er tallene endnu større.
Forskning anslår, at det amerikanske forsvarsministerium fra 2001 til 2017 udledte omkring 1,2 milliarder ton drivhusgasser, hvilket gør militæret til en af verdens største institutionelle forbrugere af fossile brændsler.
Globalt set vurderes verdens militærer samlet at stå for omkring 5,5 procent af de globale drivhusgasudledninger, selv uden at medregne selve krigshandlingerne.
Derfor forurener krig så meget
Et af de mest alvorlige problemer er forurening af jord og grundvand.
Eksplosioner fra bomber og ammunition efterlader rester af tungmetaller, kemikalier og eksplosive stoffer i jorden.
Disse stoffer kan sive ned i grundvandet og påvirke drikkevandsforsyningen i årtier.
I Irak og Afghanistan har forskere blandt andet fundet forhøjede koncentrationer af bly, kviksølv og andre tungmetaller i områder, hvor der har været intense kampe.
Et andet problem er de såkaldte “burn pits”, som især blev brugt af amerikanske styrker i Irak og Afghanistan.
Her blev affald – herunder plast, elektronik, kemikalier og medicinsk affald – brændt i åbne gruber.
Røgen fra disse brande indeholdt giftige partikler og kemiske stoffer, som kunne påvirke både soldater og lokalbefolkning.
Under Golfkrigen i 1991 satte irakiske styrker eksempelvis ild til hundreder af oliebrønde i Kuwait, hvilket førte til massive røgskyer og olieforurening.
Klimaaftrykket
Krigens klimaaftryk opstår ikke kun på slagmarken.
Forskere skelner typisk mellem direkte og indirekte udledninger.
De direkte udledninger kommer fra selve de militære operationer.
Kampfly, kampvogne, krigsskibe og transportfly bruger enorme mængder brændstof, og moderne militære operationer kræver store logistiske systemer og energiforbrugende baser.
De indirekte udledninger er ofte endnu større og kommer fra produktionen af våben, ammunition og militært udstyr samt fra transport og forsyningskæder.
Hertil kommer de enorme udledninger, der opstår, når ødelagte byer, veje og energisystemer skal genopbygges efter en krig.
En ofte overset konsekvens
Den nuværende konflikt mellem Iran, USA og Israel viser, hvor hurtigt en politisk krise kan udvikle sig til en større krig.
Samtidig illustrerer forskningen, at moderne krige ikke kun kan være ødelæggende for mennesker og geopolitik, men også for miljøet og klimaet.
Selvom klimadebatten ofte fokuserer på transport, industri og energi, er militære aktiviteter og krige en betydelig – og ofte dårligt dokumenteret – kilde til miljøproblemer.
Derfor mener flere forskere, at militære emissioner i fremtiden bør indgå mere systematisk i internationale klimaregnskaber.
Krige har pr. definition frygtelige og meget mere umiddelbare konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af dem, og det er tvivlsomt, om klimapolitiske argumenter kan forhindre eller påvirke, hvordan fremtidens krige vil blive ført.
Men i en tid, hvor almindelige menneskers eventuelle indkøb af oksekød bliver politiseret og forbundet med CO₂-udledninger, vil det være på sin plads at medregne de kolossale økologiske konsekvenser, som krige også har.
