Debatten om sund kost er i de seneste år blevet domineret af især fokus protein-indtag.
Sociale medier, træningsmiljøer og kostråd har længe fremhævet et højt proteinindtag som nøglen til styrke, sundhed og et langt liv.
Ifølge den danske aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen er denne opfattelse i dog bedste fald misvisende – og i værste fald er den direkte skadelig for vores helbred på længere sigt.
Vi spiser generelt for meget protein, især fra kød, og for lidt fisk.
Hvis målet er et langt liv med lavere risiko for sygdom, bør fokus flyttes fra proteinpulver og bøffer til bevægelse, grøntsager og fisk, udtaler forskeren i et interview med Berlingske.
Protein: mindre er bedre
Mange mennesker stræber efter et højt proteinindtag, især for at opbygge muskler.
Problemet er, at denne tilgang ikke harmonerer med den viden, forskningen har opbygget om aldring.
Studier peger på, at et meget højt proteinindtag er forbundet med øget risiko for flere kroniske sygdomme og en kortere levetid.
Ganske vist er det sundt at have en god portion muskelmasse, men det skal opbygges primært igennem motion og træning – ikke ved overdrevent indtag af proteiner, forklarer Scheibye-Knudsen.
Mindre rødt kød – mere fisk
Samtidig indikerer forskningen, at kostens sammensætning er lige så vigtig som mængden af protein.
Et højt indtag af rødt og forarbejdet kød er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, kræft og demens.
Alligevel spiser mange danskere kød dagligt.
Et alternativ, der vinder stigende opmærksomhed, er pescetarisk kost – altså en overvejende plantebaseret kost suppleret med fisk og skaldyr.
Fisk bidrager nemlig med essentielle fedtsyrer, især omega-3, samt vitaminer og mineraler, som spiller en central rolle for hjerne, hjerte og immunforsvar.
Dermed kan fisk fungere som et sundere alternativ til kød.
De sundeste og grønneste fisk
Hvis man vil spise mere fisk, er valget dog naturligvis ikke ligegyldigt.
Nyere studier viser, at der kan være store forskelle mellem forskellige fiskearter, både når det gælder sundhed og klimaaftryk.
Helt i top ligger de såkaldte pelagiske fisk – fisk, der lever i de frie vandmasser tæt under havoverfladen.
Her finder man blandt andet sild, makrel, ansjoser, sardiner, brisling og tobis.
Disse fisk er rige på sunde fedtsyrer og mikronæringsstoffer og har samtidig et relativt lavt CO₂-aftryk.
Faktisk er klimaaftrykket for flere af disse arter lavere end for kylling, som ellers ofte fremhæves som det mest klimavenlige kød.
Også vildtfanget laks klarer sig godt i kombinationen af sundhed og bæredygtighed, og skaldyr som muslinger og østers hører til blandt de mest klimavenlige animalske fødevarer overhovedet.
Især lokalt opdrættede muslinger har et ekstremt lavt klimaaftryk og en høj næringsværdi.
Til gengæld scorer fisk som opdrættet laks, torsk, hummer og nordatlantiske rejer dårligere, både på klima og – i nogle tilfælde – næringstæthed.
Et paradoks på tallerkenen
Danmark er en fiskerination, men alligevel spiser vi relativt lidt fisk sammenlignet med mange andre europæiske lande.
Derudover er fisk ofte dyrere end kød i de danske supermarkeder, hvilket skaber barrierer for at træffe sunde og mere klimavenlige valg.
Alligevel peger både sundheds- og klimaforskningen i samme retning: Fremtidens kost bør indeholde mindre kød, mindre protein og langt mere fra havet.
Ikke nødvendigvis i form af dyre fileter, men gennem simple, næringsrige fisk som sild og makrel, og muslinger.
Hvis ambitionen er et langt liv med godt helbred – både for os selv og for planeten – kan svaret meget vel være at spise mindre, men mere selektivt.
Hvis man vil spise grønt, skal man nemlig spise mere blåt og mindre rødt.
