Indonesien rummer nogle af verdens mest artsrige regnskove.
Samtidig er landet et globalt centrum for minedrift efter kul, guld, nikkel og tin.
De to virkeligheder har længe eksisteret side om side i et skrøbeligt og konfliktfyldt forhold.
Nu vil den indonesiske regering tage fat på en af de mest synlige konsekvenser af udviklingen: de enorme skovområder, der er blevet ødelagt af illegal minedrift.
Ifølge en ny udmelding vil myndighederne inden 2026 forsøge at genoprette omkring 190.000 hektar skov, der er blevet ryddet eller alvorligt beskadiget af ulovlig minedrift.
Indsatsen er et led i et bredere opgør med ulovlig udnyttelse af landets naturressourcer.
Skov ødelagt i det skjulte
Bag de tørre tal gemmer sig en virkelighed, der sjældent fylder i internationale klimadebatter.
Illegal minedrift foregår ofte langt fra hovedstaden Jakarta, dybt inde i regnskoven, hvor kontrol er vanskelig, og myndighedernes tilstedeværelse begrænset.
Her bliver skov ryddet for at give plads til primitive minefelter.
Floder forurenes med kviksølv og cyanid, og jorden efterlades som åbne, ufrugtbare sår i landskabet.
Ifølge Reuters er det netop denne type miner, som myndighederne nu har kortlagt og vil gribe ind over for.
Regeringens plan: tilbage under statens kontrol
Indonesiens miljø- og skovministerium har identificeret næsten 190.000 hektar skov, der er blevet ødelagt af ulovlig minedrift – blandt andet guldudvinding.
Planen er at bringe områderne tilbage under statslig kontrol og igangsætte genopretning, blandt andet gennem genplantning og øget overvågning.
Det er langt fra første gang, Indonesien lover et opgør med illegal minedrift.
Landet har i årevis kæmpet med uformelle miner, der både skader miljøet og underminerer statens indtægter.
Myndighederne har lukket tusindvis af ulovlige miner de seneste år, men problemet vender ofte tilbage, især når råvarepriserne stiger.
Oprydning eller politisk signal
Spørgsmålet er derfor, om den nye plan markerer et reelt kursskifte, eller om den primært skal ses som et politisk signal.
Indonesien står under stigende internationalt pres for at beskytte sine skove, som spiller en central rolle for både biodiversitet og globalt klima.
Når regnskov ryddes, frigives store mængder CO₂, og tabet af levesteder rammer nogle af verdens mest truede arter.
En offensiv mod illegal minedrift sender et klart signal, men løser ikke nødvendigvis de grundlæggende konflikter.
Råstoffer til den grønne omstilling
Minedrift er samtidig en hjørnesten i Indonesiens økonomi.
Landet er blandt verdens største producenter af nikkel, et metal der er afgørende for batterier til elbiler og dermed for den globale grønne omstilling.
Det skaber et grundlæggende dilemma.
På den ene side vil regeringen beskytte skovene og signalere grøn ansvarlighed.
På den anden side ønsker den at udnytte sine råstoffer og tiltrække investeringer.
Den aktuelle indsats retter sig udelukkende mod illegal minedrift.
Den lovlige minedrift fortsætter, ofte i stor skala og med betydelige miljøpåvirkninger, selv om den formelt er reguleret.
Kan regnskoven genskabes
Genopretning af regnskov er hverken hurtig eller enkel.
Selv når træer genplantes, kan der gå årtier, før et komplekst økosystem vender tilbage.
I nogle tilfælde sker det aldrig fuldt ud.
De 190.000 hektar repræsenterer derfor ikke blot et administrativt projekt, men et langsigtet natur- og klimaarbejde med usikker udgang.
Det handler ikke kun om træer, men om jordbund, vandløb, dyreliv og sammenhænge, der er blevet brudt.
Et globalt ansvar spejlet i regnskoven
Illegal minedrift i Indonesien er ikke kun et lokalt problem.
Efterspørgslen efter guld og metaller drives i høj grad af forbrug, teknologi og investeringer langt væk fra regnskoven.
Også den grønne omstilling i den rigere del af verden kræver enorme mængder råstoffer.
Når Indonesien nu lover at rydde op efter illegal minedrift, peger det derfor tilbage på et globalt råstofsystem, hvor naturen ofte betaler prisen.
Om indsatsen bliver begyndelsen på en mere konsekvent beskyttelse af regnskoven, eller blot et plaster på dybe sår, vil først vise sig i årene efter 2026.
