En kasse fyldt med myg lander i San Gabriel Valley øst for Los Angeles.
Indeni ligger 25 paprør, og snart skal indholdet slippes løs i den californiske natur.
Det lyder måske som den stik modsatte løsning på et voksende myggeproblem. Men det er faktisk hele pointen.
I Californien er forskere og lokale myndigheder nemlig begyndt at bekæmpe en længere myggesæson ved at sætte næsten en halv million ekstra myg ud.
De håber, at de nye myg i sidste ende vil sørge for, at der bliver langt færre af dem.
30.000 nye myg om ugen
Omkring 30.000 myg skal hver uge slippes løs i et område i San Gabriel Valley.
Når forsøget er slut, vil næsten en halv million ekstra myg være kommet på vingerne.
Der er dog en væsentlig detalje: Alle de udsatte myg er hanner.
Det er kun hunmyg, der stikker mennesker, så de mange nye beboere burde ikke i sig selv føre til flere kløende myggestik.
Til gengæld skal hannerne meget gerne finde de vilde hunner i området og parre sig med dem.
De udsatte myg bærer nemlig bakterien Wolbachia, som findes naturligt i mange insekter.
Når hanner med den rette Wolbachia-infektion parrer sig med hunner uden en kompatibel infektion, bliver æggene ikke levedygtige og klækker derfor ikke.
Resultatet skulle gerne være ganske enkelt: flere myg nu, færre myg senere.
Metoden er allerede blevet afprøvet andre steder.
Ifølge The Guardian har lignende forsøg nogle steder reduceret bestanden af den invasive art Aedes aegypti med mellem 80 og 95 procent, selv om effekten varierer fra sted til sted.
Myggene har fået mere tid
Bag det lidt kuriøse forsøg gemmer der sig imidlertid et større problem.
Myggene har ganske enkelt fået bedre tid til at være myg.
En ny analyse fra den uafhængige forsknings- og kommunikationsorganisation Climate Central har undersøgt temperaturudviklingen i 239 amerikanske byer fra 1970 til 2025.
I 95 procent af byerne er antallet af dage med temperaturer, der er egnede til spredning af West Nile-virus via almindelige myggearter, steget.
I de byer, hvor antallet er vokset, er der i gennemsnit kommet 18 ekstra myggedage om året sammenlignet med begyndelsen af 1970’erne.
Nogle californiske byer ligger helt i toppen.
San Francisco har ifølge analysen fået 52 flere af disse såkaldte “mosquito disease days”, mens Santa Maria har fået 49 og Salinas 40.
Det betyder ikke automatisk, at flere mennesker bliver syge.
Nedbør, luftfugtighed, ændringer i naturen, urbanisering og rejseaktivitet spiller også en rolle for hvor mange myg der er og hvor effektivt sygdomme kan sprede sig.
Men temperaturen er relevant.
Når foråret bliver varmere tidligere, og sommervarmen hænger ved længere ind i efteråret, kan myggene dukke op tidligere og forblive aktive længere.
Inden for visse temperaturgrænser kan varmen samtidig hjælpe både myggene og de sygdomsfremkaldende organismer, de kan bære, med at udvikle sig hurtigere.
Fra irritation til sundhedsproblem
Og her går historien fra at handle om irriterende summen omkring terrassen til også at handle om sundhed.
Aedes aegypti, som forsøget i Californien er rettet mod, kan blandt andet sprede dengue, zika og gul feber.
I 2023 blev de første lokalt overførte tilfælde af dengue registreret i Californien, og året efter fandt de amerikanske sundhedsmyndigheder 14 lokalt smittede personer mellem august og november.
Seks af dem blev ifølge Climate Central indlagt.
Langt de fleste amerikanske tilfælde af dengue bliver fortsat bragt med hjem fra rejser.
Men lokal smitte bliver mulig, når den rette myggeart, en smittet person og gode betingelser for myggenes overlevelse mødes på samme sted.
Det er blandt andet derfor, at de mange ekstra myg nu bliver sluppet løs øst for Los Angeles.
Så hvis man en dag står midt i San Gabriel Valley og ser en hel sky af myg blive sendt ud i naturen, er der altså ingen grund til straks at konkludere, at nogen har begået en frygtelig fejl.
Planen er faktisk det modsatte.
De vil have færre myg. De skal bare bruge næsten en halv million flere først.
