Når man taler om “forurening”, drejer det sig som regel om stoffer og affaldsprodukter, der har en negativ miljøpåvirkning på et biologisk og kemisk niveau.
Lysforurening derimod er et begreb, der bruges om den kunstige belysning, som forstyrrer mørket omkring os – og som ligeledes kan have negativ indflydelse på naturen.
Det kan være lyset fra gadelamper, reklameskilte, sportsanlæg eller bygninger, der står oplyst hele natten.
Når der bruges mere lys, end der er behov for, eller når lyset er forkert rettet, spreder det sig ud i omgivelserne og gør nattehimlen mindre mørk, end den ellers ville være.
For mange er lysforurening et relativt ukendt problem, men forskere og miljøorganisationer peger i stigende grad på, at det har konsekvenser både for mennesker, dyr og natur.
Hvordan påvirker lysforurening nattehimlen?
En af de mest synlige effekter af lysforurening er, at nattehimlen “mister” sine stjerner.
I områder med meget kunstigt lys kan man ofte kun se en brøkdel af de stjerner, der normalt ville være synlige på en klar nat.
For bare få årtier siden kunne man i store dele af verden se Mælkevejen med det blotte øje. I dag er Mælkevejen usynlig for ca. 80% af Jordens befolkning.
Den lyse himmel skyldes, at lyset fra byerne reflekteres af skyer, støv og små partikler i luften, så mørket aldrig bliver rigtig dybt.
Det betyder ikke kun mindre stjernekig, men også at forskere og amatørastronomer har sværere ved at observere universet.
Konsekvenser for dyr og planter
Lysforurening påvirker en lang række af naturens processer.
Mange dyr orienterer sig efter lyset, og når natten ikke længere er mørk, kan det skabe forvirring.
For eksempel navigerer havskildpaddeunger og visse fuglearter efter månens lys, men kan blive draget mod kunstige lyskilder i stedet.
Insekter, der normalt arbejder i mørke, tiltrækkes af lamper og ender ofte med at dø af udmattelse, før de får udført deres naturlige opgaver som bestøvning.
Også planter kan påvirkes af kunstigt lys.
Nogle træer mister ikke bladene på det rigtige tidspunkt, hvis de står tæt på stærke lyskilder, fordi de “tror”, at det stadig er sommer.
Det ændrer de naturlige rytmer i økosystemet og kan få betydning for både dyreliv og plantevækst.
Hvad gør det ved os mennesker?
Selvom mennesker ikke nødvendigvis bemærker det i hverdagen, kan for meget kunstigt lys påvirke vores sundhed.
Kroppen er afhængig af en naturlig døgnrytme, der styres af skiftet mellem lys og mørke.
Når vi udsættes for stærke lyskilder om aftenen – både udendørs og indendørs – kan det påvirke produktionen af hormonet melatonin, som hjælper os med at falde i søvn.
Resultatet kan være dårligere søvnkvalitet, træthed og i nogle tilfælde længerevarende søvnproblemer.
Derudover kan lys, der blænder eller er meget skarpt, forringe trafiksikkerheden for både bilister og fodgængere.
Hvorfor opstår lysforurening?
Lysforurening skyldes især, at vores byer og samfund bruger mere lys, end det egentligt er nødvendigt.
Moderne LED-lamper er billige i drift og giver meget lys, men bliver ofte sat op uden tilstrækkelig omtanke for, hvor stærkt de lyser, og hvor lyset peger hen.
Reklamer, facader og butikker konkurrerer om opmærksomheden og bruger kraftigt lys for at skille sig ud.
Samtidig er der ofte en antagelse om, at mere lys automatisk betyder mere sikkerhed, hvilket ikke altid er tilfældet.
Uhensigtsmæssigt designede lamper sender lyset opad eller ud i alle retninger i stedet for ned mod det område, der faktisk skal oplyses.
Sådan kan man begrænse det
Heldigvis er lysforurening et af de miljøproblemer, der relativt let kan mindskes.
Mange kommuner og virksomheder arbejder i dag med smartere belysningsløsninger, som bruger lys mere effektivt og skånsomt.
Nogle af de mest almindelige tiltag er:
- Brug af afskærmede lamper: Lamper, der kun lyser nedad, reducerer spild af lys og gør belysningen mere målrettet.
- Justering af styrke: Ofte kan lysstyrken sænkes uden, at det går ud over sikkerheden. Svagere lys er både mere behageligt og mere energieffektivt.
- Tidsstyring og bevægelsessensorer: Lys, der kun tændes ved behov, reducerer unødvendigt energiforbrug og holder natten mørkere.
- Valg af varm-hvide lyskilder: Lys med lavere farvetemperatur påvirker mennesker og dyr mindre end meget blåligt lys.
Som privatperson kan man også gøre en lille, men positivt forskel ved at slukke udendørslys, når det ikke er nødvendigt, vælge lamper med afskærmning og tænke over, hvor stærkt ens have- eller terrassebelysning behøver at være.
Et mørkere nattemiljø – til gavn for alle
Lysforurening er et problem, som mange først opdager, når de lærer, hvad det betyder.
Mørke er en vigtig del af naturens balance, og når vi bruger kunstig belysning med omtanke, gavner det både dyreliv, miljø og vores egen sundhed.
Samtidig giver en mørkere nattehimmel os mulighed for at genopdage stjernerne – noget, der i tusinder af år har spillet en stor rolle i menneskers kultur og nysgerrighed.
Selvom vi ikke kan eller skal fjerne kunstigt lys helt, kan vi bruge det mere ansvarligt.
Med små ændringer i vores vaner og den måde, vi designer belysning på, kan vi skabe et bedre nattelandskab for alle – både mennesker, dyr og planter.
