CCS står for Carbon Capture and Storage – på dansk: Fangst og lagring af CO₂. Det er en samling teknologier og metoder, der sigter på at opsamle CO₂ fra industrielle processer, transportere den og lagre den sikkert under jorden. Formålet er at forhindre, at CO₂ udledes til atmosfæren og dermed bidrage til at bremse global opvarmning.
I Danmark har undergrunden – både på land og under havbunden – særligt gode geologiske forhold for CO₂-lagring, hvilket giver et stort potentiale for at anvende CCS i stor skala ifølge Energistyrelsen.
Hvordan fungerer CCS i praksis?
CCS-processen kan overordnet opdeles i tre faser: fangst, transport, og lagring.
Fangst
CO₂ indfanges typisk ved industri- og kraftværksanlæg, hvor det ellers ville være vanskeligt at reducere udledningen – fx fra røggasser i affaldsforbrænding, cementproduktion, biogasanlæg eller kraftværker.
Der findes flere teknologier til at fange CO₂, afhængig af kildetype. En af de mest udbredte metoder er kemisk rensning af røggas ved hjælp af en kemisk væske, en såkaldt “amin”. Røggassen ledes gennem aminvæsken, som binder CO₂ – derefter opvarmes væsken, så CO₂ frigives og kan opsamles. Aminvæsken genbruges typisk.
Ved biogas-opgradering kan CO₂ adskilles fra metan enten kemisk (som ovenfor) eller med fysiske metoder som vandskrubning, membranadskillelse, trykadsorption (PSA) eller andre teknikker – hvorefter CO₂ kan opsamles til lagring.
Når CO₂ er opsamlet, komprimeres den og nedkøles eventuelt, så den enten kan transporteres som væske – fx med skib eller rørledninger – eller i gasform gennem rør.
Transport og lagring
Den indfangede CO₂ transporteres til et egnet lagringssted, fx i undergrunden under land eller under havbunden.
I Danmark vurderer det nationale geologiske institut GEUS, at lagringspotentialet i undergrunden ligger på mellem omtrent 12 og 22 milliarder tons CO₂ – altså mange gange mere end Danmarks nuværende årlige udledning.
CO₂ lagres typisk i porøse sandstenslag, som er dækket af tætte, forseglende lerstenslag, der forhindrer CO₂’en i at stige op igen. Den pumpes typisk mindst 800 meter ned og ofte 800-3.000 meter under jordens overflade.
Inden der gives tilladelse til lagring, skal der gennemføres grundige geologiske og miljømæssige undersøgelser for at sikre, at CO₂’en forbliver sikkert lagret – uden at sive op eller forurene grundvand.
Potentiale og planer i Danmark
I Danmark har CCS som sagt et stort potentiale:
- Ifølge Energistyrelsen kan fangstpotentialet fra punktkilder i 2040 være omkring 5,4-10,8 millioner tons CO₂ pr. år.
- Lagringskapaciteten i den danske undergrund er stor nok til samlet at rumme 12-22 milliarder tons CO₂ – svarende til mange hundrede års danske udledninger med det nuværende niveau.
- Staten har afsat en betydelig pulje på 28,7 milliarder kroner for at støtte CCS-projekter, med målet at realisere CO₂-fangst og -lagring.
- Formålet med puljen er at understøtte implementering af CCS, herunder udvikling af fangstløsninger, transport og lagring, samt tilladelser.
Der er – i lyset af det store potentiale – bred politisk opbakning til at CCS skal være en væsentlig del af Danmarks strategi for at nå klimamålene.
Ifølge miljøtænketanken Concito kan CCS også bidrage med relativt hurtige reduktioner frem mod 2030, især ved at fjerne CO₂ fra industrielle processer, hvor det er svært at erstatte fossile energikilder.
Fordele og begrænsninger: styrker og svagheder ved CCS
Styrker / Fortrinsområder
- Reducerer CO₂-udledning der, hvor det er svært at gøre på anden vis: CCS er relevant for tung industri (cement, affaldsforbrænding, biogas, kraftværker), hvor elektrificering eller omstilling til grøn energi er vanskelig
- Stor lagringskapacitet – langsigtet løsning: Den danske undergrund kan rumme milliarder af tons CO₂, hvilket gør det realistisk at lagre CO₂ over flere generationer.
- Mulighed for negative udledninger: Hvis CO₂ opsamles fra biomasseforbrænding, kan man i teorien opnå negative udledninger – det vil sige, netto trække CO₂ ud af atmosfæren.
- Bidrager til hurtigere klimahandling: CCS kan give CO₂-reduktioner relativt hurtigt, hvilket kan være vigtigt i perioden frem mod 2030, hvor mange reduktioner skal nås for at understøtte Danmarks klimamål.
Svagheder / Udfordringer og risici
- Omkostninger: CCS er forholdsvis dyrt pr. ton CO₂ – omkostninger varierer efter teknologi, anlæg og transportafstand.
- Energi- og ressourceforbrug: Fangstprocesser som aminskrubning er energikrævende (opvarmning og genbrug af kemikalier), hvilket øger det samlede energiforbrug og potentielt CO₂-aftryk.
- Langsigtet sikkerhed og overvågning: For at sikre at CO₂ forbliver permanent lagret kræves omhyggelige geologiske undersøgelser, forseglingslag og langtidsovervågning – og der er altid en vis usikkerhed forbundet med lagring over mange hundrede år.
- Ikke en erstatning for CO₂-reduktion: CCS kan hjælpe med at udsættelse, men skal ikke erstatte overgangen til vedvarende energi, energieffektivitet og generel udledningseffektivisering.
Desuden er der ifølge kritikere – også blandt miljøorganisationer – bekymring for, at CCS kan blive brugt som en “lettelse” for industrien, så man undgår at foretage reelle omstillinger.
CCS, klimapolitik og fremtiden: en refleksion
I klimapolitisk sammenhæng tegner CCS sig som et vigtigt supplement til de klassiske virkemidler som vedvarende energi, energieffektivisering og elektrificering. Især for sektorer, der er vanskelige at omstille – for eksempel cement, biogas, affaldsforbrænding eller industri med højt varmeforbrug – kan CCS være en nødvendighed for at nå ambitiøse klimamål.
Samtidig gør den store lagringskapacitet i den danske undergrund det realistisk, at Danmark, foruden at reducere egne emissioner, potentielt kan lagre CO₂ fra andre lande i internationale samarbejder. Det kan muliggøre en rolle som CO₂-lager i en grøn omstilling på europæisk niveau.
Men CCS må ikke ses som en one size fits-all-løsning på klimaproblemer.
Teknologien bør implementeres med omhu, økonomisk realisme og med krav om gennemsigtighed, miljø- og sikkerhedsovervågning, og den bør supplere, ikke erstatte, investeringer i grøn omstilling.
Set i det lys kan CCS blive en kritisk broteknologi: nødvendig for at håndtere de CO₂-udledninger, vi i dag har svært ved at fjerne, men ikke en erstatning for den strukturelle omstilling mod lavemissionssamfund.
CCS som supplement
CCS – fangst og lagring af CO₂ – er en moden og teknisk løsning, der kan bidrage væsentligt til at midlertidigt reducere CO₂-udledninger, især fra industrielle kilder hvor andre omstillingsformer er vanskelige.
I Danmark er geologien ideel, og der er både politisk vilje og økonomisk støtte til at implementere CCS som en del af klimaindsatsen.
Samtidig må CCS bruges med omtanke: det er en del af løsningen, men ikke hele løsningen. For at nå langsigtede klimamål -og for at skabe et bæredygtigt lavemissionssamfund – er det afgørende, at CCS kombineres med grøn energi, energieffektivisering, reduktion af CO₂ i alle sektorer og ændrede forbrugsmønstre.
