I Danmark er man aldrig særligt langt fra havet.
Med mere end 7.000 km kystlinje, hundredevis af øer og et klima, der gennem århundreder har knyttet mennesker til havet, er fiskeri en naturlig del af vores kultur og nationalidentitet.
Allerede i den yngre stenalder bosatte folk sig ved kysterne og udnyttede det rige havmiljø til at finde føde.
Fiskeri har siden da udviklet sig til at være en kæmpeindustri med stor økonomisk og social betydning.
Allerede i 1500-tallet eksporterede Danmark sild, som regel fra Limfjorden, og nyere forskning tyder på, at vikingerne allerede havde etableret handelsnetværk, hvor de afsatte saltede sild flere hundrede år forinden.
I dag er Danmark stadig en fiskerination med en stor fiskeindustri, omfattende både fangst og forarbejdning af fisk og skaldyr, men der er færre små, selvstændige fiskere end for blot én generation siden.
Fisk har også en vigtig plads i dansk madkultur.
Klassiske fiskeretter som stegt rødspætte, sild i karry, røget ål og torsk med persillesovs findes i mange hjem.
Disse traditioner har skabt en forbindelse mellem danskerne og havet, hvor friskfangede fisk er både et kostelement og et symbol på regional identitet.
Hvorfor kan fiskeri være problematisk?
Trods danske fiskeriers lange historie og betydning, giver moderne fiskeri ofte anledning til bekymringer i forhold til miljøet, biodiversitet og de økosystemer, der understøtter livet i havet.
Når fiskeri ikke drives bæredygtigt, kan det slå over i decideret overfiskeri – det vil sige, at der fanges flere fisk, end bestanden kan tåle, hvis den ikke skal gå til grunde.
Det kan i sig selv føre til uhensigtsmæssige kædereaktioner, da tab af enkelte arter kan give uforudsete konsekvenser for både byttedyr og rovdyr, samt for de menneskelige samfund, der er afhængige af stabile fiskerier.
Hvis man fjerner én brik fra et komplekst økosystem, kan risikere at det hele kollapser.
Et andet problem er bifangst, hvor arter, som skildpadder, hajer, delfiner og fugle, utilsigtet fanges i fiskenet.
Bifangst kan skade truede eller sårbare arter og reducere biodiversiteten.
Derudover kan nogle metoder, især visse typer bundtrawl, beskadige havbunden, rive struktur ud af økosystemet og ødelægge livsrum for bundlevende organismer.
Forurening fra tabte fiskenet – såkaldt spøgelsesfiskeri – og øget CO₂-udledning fra fartøjer bidrager yderligere til de udfordringer, fiskeriet står overfor.
Samlet kan disse faktorer føre til et svagere havmiljø og dårligere levevilkår for arter, der i forvejen er pressede af klimaforandringer og menneskelige påvirkninger.
Hvad er bæredygtigt fiskeri så?
Bæredygtigt fiskeri handler om at forvalte havets ressourcer på en måde, så fiskeriet kan fortsætte på ubestemt tid uden at skade miljøet eller udtømme bestandene.
Ifølge NGO’en Marine Stewardship Council betyder bæredygtigt fiskeri kort sagt, at man efterlader nok fisk i havet, beskytter levesteder og truede arter, og sikrer, at fiskeriet forvaltes effektivt gennem klare regler og videnskabeligt baserede beslutninger.
Det centrale ved bæredygtighed er, at fiskebestandene ikke overudnyttes.
Fiskerier skal fastsætte fangstgrænser, der tager højde for bestandens reproduktionsevne, og justere dem, når populationerne ændrer sig, så der altid er nok tilbage til at sikre fremtidige fangster.
Et bæredygtigt fiskeri beskytter ikke kun de arter, der fanges, men også de større økosystemer, de lever i.
Certificeringsordninger som MSC-mærket giver forbrugere mulighed for at vælge fisk, der er blevet fanget med hensyn til visse bæredygtighedskriterier.
Hvis du er lystfisker og dyrker fiskeri som hobby, skal du stadig overholde gældende regler og have gyldigt fisketegn (hvis du er over 18 og under 67 år gammel).
Hvordan kan man støtte bæredygtigt fiskeri?
Der er flere måder, både individer og samfund kan støtte bæredygtigt fiskeri:
1. Vælg bæredygtige produkter:
Forbrugere kan kigge efter mærker som MSC (til vildtfanget fisk) eller ASC (til opdrættet fisk), som indikerer, at fisken er fanget eller opdrættet med respekt for miljøet.
2. Støt ansvarlige fiskerier:
Ved at købe fisk fra fiskere, der følger nationale og internationale forvaltningsregler, støtter man som forbruger praksisser, der tager hensyn til bestandenes langsigtede sundhed.
Fiskekvoter, redskabsreguleringer og beskyttede områder er eksempler på politiske tiltag, der hjælper med at forhindre overfiskeri.
3. Politisk engagement:
Støtte til politikker, der beskytter havets økosystemer – fx etablering af beskyttede havområder og regulering af miljøskadelige pesticider – er også en vigtig del af en bæredygtig fremtid for fiskeri.
Fremtidssikret fiskeri
Som et land med lange kystlinjer og en stærk tradition for at leve af havet står Danmark i en særlig position, når det gælder fiskeri.
At sikre, at fiskeriet foregår på en måde, der bevarer havets ressourcer og beskytter økosystemerne, er ikke kun en miljømæssig nødvendighed, men også en social og økonomisk forpligtelse.
Gennem bæredygtige valg, videnskabelig forvaltning og aktiv forbrugeradfærd kan vi sikre, at der også om mange generationer er sunde fiskebestande og levende havmiljøer – til gavn for både mennesker og natur.
