Rent drikkevand betragtes ofte som en selvfølge i Danmark.
I hovedstadsområdet leveres vandet af HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), som forsyner omkring en million mennesker i og omkring København.
Ifølge selskabets egne analyser er vandsektoren imidlertid så presset, at vi risikerer at få en situation, hvor efterspørgslen på rent vand langt overstiger udbuddet.
Det skyldes en kombination af demografiske ændringer, forbrugsvaner og klimaforandringer.
Status: Sådan ser vandforsyningen ud i dag
HOFOR bruger grundvand fra en række kilder på Sjælland.
Vandet behandles på vandværker uden egentlig kemisk rensning, for i Danmark baserer drikkevandsforsyningen sig traditionelt på relativt rent grundvand, der primært iltes og filtreres, før det bliver sendt ud i ledningsnettet.
Den årlige produktion i HOFORs forsyningsområde ligger omkring 50-55 millioner kubikmeter drikkevand.
Vandforbruget pr. indbygger i Danmark er generelt faldet siden 1980’erne, men den samlede efterspørgsel drives i høj grad af det voksende befolkningstal og erhvervsaktivitet.
Ledningsnettet i hovedstadsområdet er omfattende og delvist af ældre dato.
En betydelig andel af rørene er flere årtier gamle, og nogle strækninger er over 100 år gamle.
Det øger risikoen for brud og vandtab, selv om HOFOR foretager løbende renovering.
Disse forhold – indvinding, behandling, distribution og forbrug – udgør den nuværende tekniske og strukturelle ramme for vandforsyningen.
Befolkningsudviklingen presser systemet
En væsentlig faktor i HOFORs fremskrivninger er den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet.
Kommunale prognoser peger på fortsat vækst frem mod 2035-2040.
Flere indbyggere betyder alt andet lige større samlet vandforbrug, selv hvis forbruget pr. person forbliver stabilt eller endda falder.
Hertil kommer udvikling i erhverv, byfortætning og nye byområder, som også kræver stabil forsyningskapacitet.
I sin analyse opererer HOFOR med scenarier, hvor efterspørgslen i 2040 kan overstige den nuværende indvindingskapacitet med et tocifret millionantal kubikmeter årligt.
Det er en fremskrivning baseret på bestemte forudsætninger om vækst, klima og forbrugsmønstre, og det skal derfor ikke forstås sådan, at vi allerede nu er i akut vandmangel.
Tværtimod har vi tid til at forebygge og handle.
Klima og grundvandsdannelse
Danmarks drikkevand stammer som sagt primært fra grundvand, som dannes, når nedbør siver ned gennem jordlagene.
Mængden af tilgængeligt grundvand afhænger derfor blandt andet af nedbør, fordampning og geologiske forhold.
Klimafremskrivninger for Danmark peger på højere gennemsnitstemperaturer og ændrede nedbørsmønstre.
Der forventes generelt mere nedbør over året, men også længere tørre perioder om sommeren og mere intense vejrhændelser.
For grundvandsdannelsen er det ikke kun den samlede årsnedbør, der er afgørende, men også hvordan og hvornår regnen falder.
Lange tørkeperioder kan reducere nydannelsen midlertidigt og samtidig øge vandforbruget til fx havevanding.
Det er veldokumenteret, at tørkesomrene i 2018 og 2022 medførte væsentligt højere vandforbrug i dele af landet.
Om sådanne somre forventes at blive hyppigere, er baseret på klimamodeller og dermed også forbundet med en vis usikkerhed – men tendensen mod flere ekstreme vejrhændelser understøttes af bred klimaforskning.
Grundvandskvalitet
Et andet centralt forhold er kvaliteten af det grundvand, der indvindes.
Nationale overvågningsprogrammer har gennem en årrække påvist pesticidrester, nitrat og andre miljøfremmede stoffer i en del boringer.
Læs også: Beskyttelse af drikkevand har været en “fiasko”
Når koncentrationerne overstiger grænseværdierne for drikkevand, må boringer enten lukkes eller vandet må blandes med renere vand for at overholde kravene.
Lukning af boringer reducerer i sagens natur den samlede indvindingskapacitet.
Dette er ikke et hypotetisk scenarie.
Antallet af lukkede eller truede boringer varierer over tid og fra område til område, men problemstillingen er veldokumenteret nationalt.
I hovedstadsområdet betyder det, at den samlede mængde grundvand i undergrunden ikke nødvendigvis svarer til den mængde, der reelt kan anvendes som drikkevand under gældende kvalitetskrav.
Vandtab
Vandtab i ledningsnettet er et andet målbart forhold.
Selv i et veludbygget system vil der forekomme lækager.
I Danmark ligger vandtabet generelt lavt i international sammenhæng, men i takt med at rørene ældes, stiger risikoen for brud.
Renovering og udskiftning af ledningsnet kræver betydelige investeringer og planlægning over mange år.
En kæde er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led, og i et forsyningssystem er det særdeles problematisk, hvis man først bruger tid og ressourcer på at rense vand – kun for at miste en del af det til lækager.
Fremtiden for vores vandforsyning
Der er i dag ikke akut vandmangel i hovedstadsområdet.
Vandet leveres stabilt og opfylder gældende kvalitetskrav.
Udfordringen ligger derfor i de langsigtede perspektiver: kombinationen af stigende efterspørgsel, klimaforandringer, potentielt faldende indvindingskapacitet og aldrende infrastruktur.
Om rent drikkevand reelt bliver en mangelvare i vores nærmere fremtid, afhænger af, hvordan disse faktorer udvikler sig – og, måske mere vigtigt, hvordan forsyning, myndigheder og samfund tilpasser sig undervejs.
