Verdens gennemsnitstemperatur er steget med 1,1 grader celsius siden før den industrielle revolution. Stigningen har ført til flere ekstreme hedebølger – blandt andet kostede de hundreder af liv i Nordamerika i 2021 og flere tusinde i Europa i 2022 (Euronews).
I tropiske egne spiller ikke kun klimaforandringer, men også skovrydning en afgørende rolle i at forværre temperaturstigningerne og dermed sundhedsrisikoen.
Når skovrydning koster menneskeliv
Et nyt studie i Nature Climate Change viser, at tropisk skovrydning har udsat omkring 300 millioner mennesker for højere varme, end de ellers ville have oplevet. Forskerne anslår, at det hvert år fører til omkring 28.000 ekstra dødsfald globalt – svarende til en halv million på 20 år (The Guardian).
Effekterne er især markante i de områder, hvor træfældningen finder sted. Ifølge studiet er omkring 48 millioner mennesker i Indonesien og 21 millioner i Brasilien i dag udsat for højere temperaturer som direkte følge af skovrydning.
Skovene som naturlig køling
Studiet, ledet af Dr. Carly Reddington og professor Dominick Spracklen fra University of Leeds, analyserede skovrydning i Central- og Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. Forskerne konkluderer, at tropiske træer virker som naturlige “airconditioner”: De skygger, frigiver fugt og lagrer CO₂. Når træerne fældes, forsvinder denne kølende effekt, og det lokale klima bliver varmere.
Spracklen forklarer til The Guardian:
“Skove sørger for, at den lokale temperatur forbliver kølig ved at pumpe vand op fra jorden og ud i atmosfæren – lidt ligesom når mennesker sveder på en varm dag. Når vi fælder træer, stopper vi denne proces, og klimaet bliver varmere. Folk, der lever tæt på, kan mærke det med det samme.“
Forskerne vurderer, at over en tredjedel af de varmerelaterede dødsfald i tropiske områder kan tilskrives skovrydning.
Flere helbredsrisici
Ifølge studiet fungerer skovene også som et skjold mod andre sundhedsproblemer. Luftforurening fra skovbrande i afskovede områder forværrer luftkvaliteten, og ændringer i økosystemerne kan øge risikoen for sygdomme som malaria.
Kan skovene gendannes?
En rapport fra World Resources Institute og Google DeepMind viser, at 34 % af det skovareal, der er ryddet siden 2001, har meget lille chance for at vokse tilbage af sig selv. Den primære årsag er landbruget, som står for hele 95% af den globale skovrydning.
Europa sakker bagud
EU forsøger at sætte en dæmper for problemet gennem nye regler, der skal sikre, at produkter som kaffe og soja på det europæiske marked ikke bidrager til skovrydning. Men implementeringen er blevet forsinket: Loven, der skulle være trådt i kraft i slutningen af 2024, er nu udskudt et år for store virksomheder og til 2026 for små.
Det betyder, at varer, der driver skovrydning, stadig kan ende på hylderne i europæiske supermarkeder.
