I takt med at samfundet i stigende grad retter fokus mod miljø, klima og bæredygtighed, dukker der flere termer op til at beskrive de teknologier og løsninger, der er med til at fremme denne udvikling.
Tre af de mest brugte begreber er greentech, cleantech og climate tech (eller climatetech).
Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad de enkelte udtryk helt præcis dækker over, og de bliver ofte brugt i flæng, men hvis man skal sige noget overordnet om begreberne, kan man opstille det på følgende måde.
Greentech?
Begrebet greentech – forkortelse for green technology – bruges ofte som en overordnet og bred betegnelse for teknologier, der har til formål at reducere negativ påvirkning af miljøet eller fremme bæredygtighed.
Det omfatter et bredt spektrum af teknologiske løsninger og innovationer, der strækker sig over diverse forskellige sektorer såsom energi, transport, landbrug, byggeri, vand og affaldshåndtering.
Greentech kan derfor dække over alt fra solpaneler og vindmøller til smarte vandrensningssystemer eller udvikling af effektive materialer, der minimerer ressourceforbrug.
Det centrale er, at teknologiens design og anvendelse reducerer miljøbelastning og forbedrer ressourceeffektiviteten.
Greentech kan derfor betragtes som et paraplybegreb, som både cleantech og climate tech kan være en del af, alt efter perspektiv og fokus.
Cleantech?
Cleantech (fra clean technology) refererer til teknologier og løsninger, der har til formål at gøre eksisterende systemer mere miljøvenlige og effektive.
Fokus i cleantech er ofte på at reducere forurening, affald og energiforbrug, samtidig med at systemernes produktivitet eller ydeevne forbedres.
Generelt er begrebet cleantech tæt forbundet med vedvarende energi, som fx sol- og vindkraft, men det kan også omfatte løsninger inden for vandrensning, affaldshåndtering, energieffektivisering, grøn transport og udvikling af nye materialer.
Helt basalt handler cleantech om at gøre eksisterende teknologi eller processer renere – fx ved at reducere udledning fra en fabrik eller forbedre energieffektivitet i et transportsystem.
Der er dog i praksis ofte et vist overlap mellem termerne.
Climate Tech/Climatetech?
Climate tech – også skrevet climatetech – er et nyere begreb, der specifikt fokuserer på teknologier, der direkte adresserer årsagerne til og konsekvenserne af menneskeskabt klimaændring.
Det centrale mål i climate tech er at reducere drivhusgasemissioner (GHG) og udvikle metoder til at afbøde eller tilpasse sig klimaforandringer.
Eksempler på climate tech-teknologier omfatter:
- Carbon capture and storage (CCS) – teknologi til at fange og lagre CO₂ fra industri eller atmosfære.
- Klimamodelleringsværktøjer og avanceret dataanalyse, som kan forudsige klimaændringer og risici.
- Smartere energinetværk og smart grids for at optimere brug af vedvarende energi.
- Klimaresiliente infrastrukturer som bygninger og systemer, der kan modstå ekstreme vejrhændelser.
I modsætning til cleantech, som kan omfatte en bred vifte af miljøvenlige teknologier (fx vandrensning eller affaldshåndtering), er climate tech altså direkte relateret til klimakrisens årsager og effekter – især reduktion af CO₂ og andre drivhusgasser.
Hvordan hænger de tre begreber sammen?
Selvom greentech, cleantech og climate tech adresserer bæredygtighed på tværs af sektorer, er der forskelle i deres fokus og anvendelsesområder:
- Greentech er det mest overordnede begreb – et paraplyudtryk for teknologi, der forbedrer miljøet og bæredygtighed generelt.
- Cleantech er mere operationelt orienteret mod at rense og forbedre eksisterende processer og teknologier.
- Climate tech er målrettet mod klimaforandringer – især reduktion af drivhusgasemissioner og klimarelateret tilpasning.
Der er ofte overlap mellem disse kategorier: En teknologi til vedvarende energi kan både være greentech (miljøforbedrende), cleantech (renere energiproduktion) og climate tech (reducerer CO₂-emissioner).
Finans-udtryk
I praksis bruges termerne greentech, cleantech og climatetech ofte i flæng og nogle gange næsten synonymt.
Interessant nok har begreberne faktisk rødder i investeringsverdenen, hvor venturekapitalister og fonde i begyndelsen af 2000’erne begyndte at finansiere virksomheder, der kunne levere teknologier med både økonomiske og miljømæssige gevinster.
Grunden til, at de har så stor betydning, er altså, at de repræsenterer en måde, hvorpå investorer, private såvel som offentlige, kan definere og forstå markeder.
Naturen og klimaet er jo ligeglad med, hvad vi kalder det, når vi opstiller en vindmølle eller bygger et rensningsanlæg.
Men for dem, der sidder på pengekassen og er beslutningstagere, kan begreberne være ganske værdifulde til at skelne mellem det ene og det andet.
Alle tre begreber spiller således en rolle i den globale omstilling mod mere bæredygtige teknologier og løsninger, men i daglig tale er det ikke så afgørende, om man kalder noget cleantech eller greentech.
Det vigtigste er trods alt, om det gavner naturen.
