Frankrig har netop sat strøm til en af Europas mest ambitiøse satsninger på vedvarende energi. Med en ny statsstøtte på 82 milliarder kroner skal tre store havvindmølleparker med flydende fundamenter opføres ud for den franske kyst. Projektet markerer et teknologisk nybrud, hvor havvind udnyttes i dybere og mere vindrige farvande.
De tre parker placeres i Middelhavet og ud for Syd-Bretagne. De forventes hver især at levere cirka 500 megawatt strøm. Til sammen vil de producere omkring 6,6 terawatt-timer om året, hvilket svarer til det årlige elforbrug for cirka 450.000 franske husstande eller 45.000 mellemstore kontorbygninger. Det gør projekterne til en væsentlig brik i elektrificeringen af både boliger og erhverv.
Grøn strøm med stabile rammer
For at gøre det mere attraktivt at investere i de nye vindmølleparker har Frankrig indført en støttemodel, hvor staten garanterer en vis pris for strømmen. Hvis markedsprisen falder, dækker staten forskellen. Omvendt skal energiselskabet betale penge tilbage, hvis strømmen sælges dyrere end til den aftalte pris. Det giver sikkerhed for investorerne og beskytter staten mod overbetaling.
De tre projekter bliver sat i udbud i åben konkurrence, og interesserede selskaber byder på, hvor billigt de vil kunne producere strømmen.
Det handler dog naturligvis ikke kun om pris. Fra statslig side vægter man af åbenlyse årsager også forsyningssikkerhed og kvaliteten af teknologien bag projekterne.
Europas svar på uafhængighed
Et centralt element i ordningen er kravet om diversificering af forsyningskæden. Projektudviklere skal kunne dokumentere, at deres udstyr ikke udelukkende kommer fra én leverandør eller ét land – særligt med henblik på at mindske afhængigheden af kinesisk vindteknologi. Det er tanken, at man på den måde også kan hjælpe med at styrke europæisk teknologiudvikling.
Flydende havvind er en relativt ny teknologi, men anses som afgørende for fremtidens energiforsyning. Hvor konventionelle havvindmøller kræver fast havbund, kan flydende fundamenter placeres i langt dybere vand, hvor vinden er stærkere og mere konstant.
Det giver mulighed for udbygning i områder, hvor traditionelle møller ikke er teknisk eller miljømæssigt mulige at opstille.
Flydende vindmøller i Danmark
Også i Danmark spirer interessen for flydende havvind. Selvom teknologien endnu ikke er i kommerciel drift herhjemme, er flere projekter under udvikling. Energistyrelsen har åbnet for testområder i Nordsøen, hvor selskaber kan afprøve flydende løsninger under danske forhold.
Et af de mest omtalte initiativer er projektet “Floating Power Plant”, som kombinerer flydende vindmøller med bølgeenergi. Projektet er endnu på demonstrationsstadiet, men anses som et vigtigt skridt i retning af en ny generation af havvindsteknologi.
Danmark har allerede stærke positioner i den etablerede havvindindustri, og flere aktører ser flydende fundamenter som en naturlig udvikling, som de kan drage nytte af.
Teknologien kan især få betydning for den danske eksport og for udvikling af vindenergi i lande med dybe havområder.
Strategisk satsning i europæisk kontekst
Selvom det er Frankrig, der fører an, er projektet en del af en bredere europæisk ramme. EU-Kommissionen har godkendt støtten under den nye “Clean Industrial Deal”, som er en statsstøttepakke, der skal fremme investeringer i grøn teknologi og være med til at styrke EU’s konkurrenceevne.
Støtteordningen løber over 20 år og ses som en strategisk investering i fremtidens energiinfrastruktur. I takt med at Europa forsøger at frigøre sig fra fossile brændsler og globale forsyningsrisici, kan teknologier som flydende havvind blive centrale.
Frankrigs beslutning viser vejen frem og sætter samtidig skub i udviklingen af en europæisk industri, der skal kunne konkurrere med både Kina og USA i kampen om den grønne teknologi.
Med denne satsning tager Frankrig ikke blot et skridt mod klimaneutralitet, men også mod et større mål: At være blandt de førende i den globale, grønne energiomstilling.
